BLAD – et æstetisk plantemagasin

Udgivet i samarbejde med BLAD

Selvom vi er byboere, elsker vi planter. Ikke alene renser de luften, de spreder også glæde og skønhed. At have levende grønne væsner derhjemme, som vi skal tage os af, er en mulighed for at se tingene i et langsommere perspektiv.

Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at BLAD var et lille kunstmagasin

Når man sidder med en udgave af BLAD i hænderne, er det ikke som at sidde med et traditionelt plantemagasin. Langt væk er tankerne om sorte negle og Claus Dahls rosenhave. Hvis man ikke vidste bedre, ville man tro, at det var et lille kunstmagasin.

BLAD sætter med skarp æstetisk sans på bedste vis spotlight på de planter, vi omgiver os med. Vi har læst BLAD #5, som handler om sommer, stiklinger, ukrudt og kærligheden til naturen. Udover smukke(!) portrætter af planter er magasinet fuldt af gode tips, rørende historier og guides. Har du for eksempel styr på, hvordan de fire verdenshjørner har betydning for dine vinduesplanter?

blad-journal-paa-vaegen2

Udgaven inderholder også en guide til at tage og pleje stiklinger, som er kærkommen også her i vintermånederne. For planter er jo en skøn julegave, og hvad er bedre end en stikling taget og passet med kærlighed? BLAD #5 slutter med en gennemgang af skønhedsidealer – altså hvad angår planter. Et uventet take på livet med grønne væsener, men det passer fuldstændig ind i BLAD’s fine univers. Magasinet har flere billeder end ord, og nogle af dem er endda så fine, at man får lyst til at hænge dem på væggen.

vind-5-udgaver-af-blad

Er du blevet nysgerrig? Så har vi en dejlig overraskelse! Vi har fået lov til at udlodde ikke bare én, men samtlige udgaver af BLAD! De indtil videre 5 smukke magasiner kan du vinde ovre på vores instagram @sustaindaily. Vi er meget misundelige på vinderen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *