Om at spise dyr

We need a way that brings meat to the center of public discussion in the same way it is often at the center of our plates

Om at spise dyr af Jonathan Safran Foer handler, som titlen mere end antyder, om at have kød på tallerken. Den diskuterer de moralske og etiske spørgsmål, der er ved at spise dyr – et emne, som er aktuelt lige nu, hvor den kødfri kost igen er kommet på dagsordenen.

Bogen er en blanding af anekdoter fra Foers eget liv, beskrivelser af hans besøg på forskellige landbrug, fortællinger fra ansatte i den amerikanske kødindustri, fakta og grafer, og Foers erfaringer med at ændre sine madvaner. En interessant pointe er, at fortællinger om mad og madtraditioner er med til at skabe vores forståelse af, hvem vi er som individer, familier og samfund, da mad ifølge Foer er kultur, vaner og identitet.

Changing what we eat and letting tastes fade from memory create a kind of cultural loss, a forgetting

Bogen er ikke en kritik af al kødproduktion, men en undersøgelse af, hvordan kød kan produceres på en mere bæredygtig og human måde. Foer er en kendt forfatter og en dygtig formidler, og det er tydeligt, at han er engageret og interesseret i at formidle informationer om kødindustrien – både de mere og de mindre bæredygtige aspekter.

Jeg synes, at det på mange måder er en lærerig bog, som er med til at fremme en vegetarisk livsstil. Men den havde stået stærkere i mine øjne, hvis der havde været mere fokus på klimabelastningen i forbindelse med produktion af kød og mindre på dyrenes lidelse. Om at spise dyr er både inspirerende og provokerende, og man bliver som læser løbende konfronteret med spørgsmål, som får en til at reflektere over sine egne madvaner.

Vi ved, at en minimering af kød er nødvendigt for et bedre klima, men hvor langt er vi villige til at gå? Og hvor langt er det nødvendigt at gå?

What did you do, when you learned the truths about eating animals?

  • Hvis du er blevet nysgerrig, kan du låne bogen på biblioteket eller købe den hos din lokale boghandler. Den findes også på engelsk, hvis du vil læse den på originalsprog.
hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

2 Comments

  • Hej Emma
    Det er rigtigt, at bogens fokus er på dyrenes lidelser, frem for på klimabelastningen. Dén beskrivelse er til gengæld også rystende – ja, faktisk besluttede jeg mig for at blive vegetar, efter at have læst (noget) af bogen. Jeg kunne simpelthen ikke holde ud at læse om hvordan produktionen af kød reelt foregår.
    Bedste hilsner
    Bodil

    • Hej Bodil, dejligt at høre at beskrivelsen var gribende og ligefrem førte til, at du har ændret holdning. Jeg tror det, som Johanne refererer til i sin anmeldelse, er, at forskellige argumenter virker på forskellige mennesker – for nogle er dyrenes lidelse det mest afgørende, for andre er det måske klimabelastningen. Kh Emma

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *