Thrive

I 2007 faldt Arianna Huffington om af stress og udmattelse, og siden da har hun været på en rejse tilbage. Det kørte ellers for hende: Med en titel som grundlægger af og chef for The Huffington Post, verdens største netavis, var hun efter almindelige standarder en af de mest succesfulde kvinder i verden.

Men at måle succes på mængden af penge og magt er ifølge Arianna som at sidde på en stol med to ben – på et eller andet tidspunkt kommer den til at tippe, fordi den ikke er i balance.

Netop balance er et nøgleord i Thrive. Bogen beskriver, hvordan man kan opnå balance og en bæredygtig livsstil ved at genfinde kontakten til naturen, sig selv og sine medmennesker. Ved at inddrage utallige forskningsresultater, sætter den fokus på fire parametre, som ifølge Arianna er bæredygtige målestokke for succes: Trivsel, visdom, forundring og gavmildhed. Hver side giver dig en ny grund til at leve livet lidt anderledes, om det er at gå en tur, dyrke daglig meditation eller holde mobilfri ferie.

Thrive er ikke en bog, man læser i ét hug. Den er så spækket med indsigt og statistik, at den kræver pauser og eftertanke mellem siderne. For alle os, som bedst kan redde verden, hvis vi samtidig får lov at blive den bedste version af os selv, er Thrive en perfekt bog.

*Disse links er affiliate links – Det betyder at du kan støtte Sustain Daily ved at købe gennem disse links. Vi får en lille procentdel af hvert køb, men prisen forbliver altid den samme for dig. Tusind tak for din støtte, så vi fortsat kan sprede inspiration til en bæredygtig livsstil.

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *