Minimalism: A Documentary About the Important Things

Giver dine ejendele dig glæde, eller tynger de dig ned i form af rod og kaos? Laver du lister over materielle ting, du mangler i dit liv, eller er du frustreret over aldrig at kunne finde det, du har brug for, i gemmerne? Prøv at forestille dig, at du har alt, hvad du skal bruge. Hop ud af forbrugshamsterhjulet og træd et skridt tilbage. 

Ind på scenen træder Joshua Fields Millburn og Ryan Nicodemus, bedre kendt som The Minimalists. De har med deres podcast gjort minimalisme til det nye sort, og nu er deres dokumentarfilm Minimalism: A Documentary About the Important Things tilgængelig online.

Filmen spørger, hvordan livet kan blive bedre med mindre. De to minimalister fortæller om deres rejse mod et liv med mere mening og mindre stuff. Vi følger dem gennem USA på tour, hvor de holder foredrag om minimalistisk livsstil. Jo længere de kommer, jo mere opmærksomhed får de, og jo flere spirende minimalister slutter sig til flokken. Undervejs møder vi familier, entreprenører, arkitekter, kunstnere, journalister, forskere og en tidligere børsmægler, som alle har kastet sig ud i hver deres form for minimalisme.

Love people, use things – because the opposite never works

Du inviteres altså med på minimalisternes road trip. Mens Joshua og Ryan jonglerer rundt med ord som forbrug, materialisme, sult, idealer, klimaforandringer og undskyldninger kan vi godt garantere, at dine tanker vil myldre. Måske bliver filmen starten på din egen rejse mod et liv med mere glæde og færre ting?

Artiklen er skrevet af Ida Due.

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *