Conscious Chatter

conscious chatter

Er du interesseret i mode og bæredygtighed, så har vi en podcast lige til dine ører. Conscious Chatter er en række samtaler med spændende og inspirerende mennesker inden for mode, der alle ønsker at gøre tingene anderledes og opfordre til bedre forbrug og mere omtanke.

Podcasten er startet af Krestel fra Awear World – en platform som samler modeelskende folk, der arbejder for forandringer i modebranchen. Hver uge har hun en ny gæst, som fortæller om deres arbejdsområde, deres vej til hvor de er nu, samt hvad de vil opfordre almindelige forbrugere til at gøre.

På listen over seje personer findes fx grundlæggerne af Fashion Revolution kampagnen, en tidligere vinder af Project Runway samt chefer og medarbejdere fra de sejeste bæredygtige brands.

Vi opdagede Conscious Chatter, da der var lavet 10 afsnit, og slugte dem alle på et par dage. Med episodernes 30 minutter, er de super til en gåtur eller mens der laves aftensmad. Især det godt blandede fokus på både sagen, kærligheden til tøj, og de inviteredes baggrund, giver en meget spændende podcast.

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *