Meget mere end 8 tips til en vegetarisk frokost

Månedens udfordring er jo at spise vegetarisk frokost.

Hver måned udfordrer vi også Sustain Daily influencers til at vise os, hvordan de fortolker udfordringen. Sidst på måneden laver vi en opfølgning, så du kan se, hvad det er blevet til – og måske få inspiration til selv at gå igang med at ændre små ting i din hverdag.

1) Lav ekstra portion og spis rester til frokost

 


Et af de allerbedste tips til at få lavet en god, sund, lækker og hurtig frokost, er at lave ekstra aftensmad. Det har Camilla fra Camillatromborg.dk gjort, og det giver os alle sammen lyst til at lave en ekstra portion varm dahl. Brug fx denne opskrift fra Bærmonster.

2) Pizzasnegle du altid kan hapse

Grønne vegetariske pizzasnegle

En anden ting der er let, er at have fryseren fyldt med lækre retter, der kan tø op i tasken. Altså let på dagen, for det kræver noget forberedelse, men Mo fra Grønnere viser, at det kan være både lækkert og grønt at lave en stor stak pizzasnegle.

3) Lær at tænke efter stege-skære-hælde princippet


Emma er en mester til vegetariske frokoster og viser dem ofte på bloggen. Derfor er det også med mange års erfaring, at hun har opfundet stege-skære-hælde princippet til at peppe enhver rugbrødsmad op.

4) En pyntet rugbrødsmad er sagen

 

Månedens udfordring hos @sustaindaily : Vegetarisk frokost. Da jeg har spist vegetarisk i over to år, er det dog hverdag her. Men stadig spændende udfordring, for mens jeg spiser meget varieret til morgenmad og aftensmad, er min frokost i hverdagene ret ens: Hjemmebagt rugbrød på pålæg – avokado, humus, veggedeller, falafler eller spread pyntet efter kunstens regler. Stort set altid med hjemmelavet krydret kraut på. Her er det rødbedespread med kolde kogte kartofler og kraut. Ved siden af spiser jeg gulerødder, tomater eller en simpel kålsalat med dijonvinaigrette. Og selvom jeg gerne vil variere min frokost lidt mere, så er jeg også vild med gode og pyntede rugbrødsmadder. Det er egentlig lidt sjovt, for som teenager nægtede jeg at spise fars hjemmebagte rugbrød. Nu bager jeg selv efter samme opskrift. Der er frokostordning på mit arbejde, som jeg dog ikke er med i, da den ikke er så vegetarvenlig. Hvad spiser du til frokost?

Et opslag delt af Marianne Luna (@mariannelunar) den


Også Marianne kører rugbrødsstilen, og den er bare mere lækker med farver og pynt. Hvis du er vandt til en rugklapper med kød, kan det være svært at vide, hvad man skal skifte det ud med. Men som Marianne skriver, er humus, avokado, falaffel eller kartoffel en god start.

5) Forlæng de vegetariske vaner til eftermiddagssnack

Frokost er mange ting – og ikke nødvendigvis kun det måltid, du spiser midt på dagen. Mange af os er snackere, og også her kan det let gøres vegetarisk. De klassiske grøntsager får selskab af lidt hyggemad, når Anna viser sin snacktallerken frem.

6) Lige så god ude som hjemme


Christina skulle have været ude og spise vegetarisk frokost, men du behøver slet ikke få andre til at lave det for dig, for der er masser af inspiration at hente i de mange vegetariske kogebøger der findes.

7) Tænk farver når du tænker vegetarisk frokost

Vegetarisk til frokost

En vegetarisk frokost er ofte meget mere farverig end andet. Det sikrer de mange grøntsager, toppings og tilbehør. Hvis du stadig ikke har fundet det, der lige passer dig, så har Emma samlet en oversigt over de mange måder hun spiser vegetarisk til frokost. 

8) Overvej om du vil gå helt plantebaseret i en månedGå helt plantebaseret

Sara Sophie tager udfordringen meget bogstaveligt, og udfordrer dig til at gå helt plantebaseret. Det er ikke for alle, men hvis du har mod på at prøve, så er Sara Sophies indlæg smækfyldt af gode tips til at tage springet, hvad du skal spise og hvordan det kan gøres lettere.

Eller bare spørg din nabo

Det virker til at næsten alle har et bud på en grøn frokost. Da vi spurgte jer læsere, vrimlede det i hvert fald ind med tips. Hvis du mangler inspiration er der derfor masser af hente i de over 120 kommentarer fra Sustain Daily’s læsere her.

Har du spist vegetarisk frokost i oktober?

GemGem

GemGem

GemGem

GemGemGemGem

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *