Et bæredygtigt Grønland

Det første, jeg møder, da jeg ankommer til Grønlands internationale lufthavn Kangerlussuaq, er kulden, som slår mig i møde. Kalenderen siger slut januar, mine næsebor er frosne, og jeg er mega spændt på at opleve dette magiske og fortryllende land. Jeg er blevet lovet smuk og enestående natur og et kærligt, imødekommende folk. Dét møder jeg i Sisimiut, hvor jeg skal bo de næste tre måneder. Dét og en række miljømæssige problematikker.

Hver by er en ø

Grønland er verdens største ø og ligger placeret mellem Ishavet og Atlanterhavet. Den grønlandske befolkning bor i en række byer og bygder, som er fordelt langs de isfri kyster på de 25% af øen, som ikke er dækket af is. På grund af det barske klima, den hårde klippegrund og de lange afstande er der ingen veje mellem byerne. Den, der vil besøge nabobyen, må derfor flyve, sejle eller spænde hundeslæden for. Hver by er altså en ø, som må have egne systemer til drikke- og spildevandsrensning, affaldshåndtering, energi og distribuering. Det giver selvfølgelig nogle udfordringer, som jeg oplevede direkte i min egen hverdag.

Afkoblet fra systemet

I Grønlands næststørste by Sisimiut, hvor jeg boede i tre måneder denne vinter, bor der omtrent 5.000 mennesker. Det er mange i grønlandsk kontekst. Drikkevandet i byen er behandlet overfladevand, som bliver distribueret via opvarmede drikkevandsledninger – hvis de ikke var opvarmede, ville vandet fryse til is. Ikke alle er dog så heldige, at deres huse er knyttet til distributionssystemet. Derfor må de hente vand ved de lokale vandposter – også om vinteren, hvor der er koldt og mørkt.

Mens spildevand fra bad og køkken ledes ud direkte fra huset, bliver det sorte spildevand fra toilettet ledt til havet via opvarmede rør. Herfra kommer navnet Chokoladebugten. Det er dog ikke alle huse, som er knyttet op på ordningen. Dem som ikke er må ty til spand og pose, som hentes af natrenovationen.

Affald fra husholdningerne i Sisimiut brændes så vidt muligt, helt ligesom i Danmark. Men fordi få er tilkoblet distributionssystemet, bliver varmen fra forbrændingen ikke udnyttet til fulde. Forbrændingsanlægget er for lille til at kunne rumme alt byens affald. Derfor ryger det på deponi, hvor de kraftige arktiske vinde har fri adgang til at sprede affaldet til havet og den omkringliggende natur.

Energien kommer i dag primært fra et vandkraftværk. Det fungerer godt i sommerhalvåret, men er ikke lige til om vinteren. Her fryser vandet til is, samtidig med at energibehovet er størst, da man for eksempel skal opvarme drikkevandsrørene. Dieselgeneratorerne må derfor stadig i gang.

Nye bæredygtige løsninger

Ud af de omtrent 56.000 indbyggere i Grønland bor 80% i 16 forskellige byer og resten i 60 mindre bygder. Det kalder på stedsspecifikke og specialdesignede løsninger til at sikre, at mennesker og natur har de bedst mulige forhold. Grønland er rig på kultur og natur – der gemmer sig utrolige skatte og vidunderlige oplevelser i den fjerneste del af rigsfællesskabet. Jeg drømmer om, at Grønland også bliver til et grønt land, hvor nye løsninger er bæredygtige løsninger.

Tekst og foto af Ida Due. Essayet er baseret på oplevelser og observationer fra Idas tre måneders studieforløb på det Arktiske Semester i Sisimiut på Center for Arktisk Teknologi i starten af 2017. Forløbet er taget som en del af miljøingeniøruddannelsen på DTU.

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

2 Comments

  • Fin artikel og tak til Sustain Daily for at retter blikket mod Grønland. Jeg håber, at vi sammen i Rigsfællesskabet kan løfte det grønne projekt og gøre landene mere bæredygtige i fremtiden. Jeg krydser fingre for at investorer vil være med til at kickstarte bæredygtige projekter i Sisimiut og resten af Grønland, og at de grønlandske politikere vil fokusere mere på grøn energi og bæredygtighed.
    Er nysgerrig på hvad studerende og kandidater fra miljøingeniøruddannelsen har af gode ideer til nye grønne projekter og løsningsmodeller i Arktis? Måske dette skulle være temaet for næste artikel om et bæredygtigt Grønland.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *