Design X Change

Sponsoreret indlæg: Udgivet i samarbejde med Designmuseum Danmark.

Hvad har design med bæredygtighed at gøre? Rigtig meget, hvis du spørger os! Godt design sikrer nemlig, at vi kan bruge vores ting og sager i lang tid, og at vi elsker dem og får lyst til at reparere dem, når de går i stykker, i stedet for at smide dem væk. Derfor er vi mega glade for at være en del af Design X Change.

Hvad: Markedsdage med fokus på bæredygtighed og design
Hvor: Designmuseum Danmark, fri entré
Hvornår: Lørdag den 20. og søndag den 21. maj fra 10-17

Bæredygtigt design handler ikke kun om, hvordan et produkt er produceret, eller hvilke materialer det er lavet af. Det handler også om, hvor holdbart det er – eller som Nikolina Olsen-Rule, kommunikationschef hos Designmuseum Danmark, udtrykker det: “Ting, der er godt designet, går igen og igen og igen. På den måde er godt design levedygtigt og for rigtig mange mennesker – det skifter hænder og bliver brugt i mange, mange år frem for at blive smidt ud.”

Design handler også om måden, vi forbruger på

Design handler om mere end at tegne en vase eller lave et mønster til en skjorte. Design er også at finde på nye serviceydelser, nye materialer og at skabe forandring i den måde, vi bruger vores ting på. Derfor er seje koncepter som Veras, Wefood, Beyond Coffee og Københavns Fødevarefællesskab også med til Design X Change. De står for en ny måde at drive forretning på, hvor spild minimeres og flest mulige får glæde af det, som allerede findes. Hvor vi deles, genbruger og upcycler frem for at bruge og smide væk. Hvor vi lejer eller får adgang til en ydelse frem for at eje selv.

“Det bæredygtige område har brug for godt design, ligesom design har brug for at være bæredygtigt”, siger Nikolina, og vi kunne ikke være mere enige. For uden design, smarte løsninger og nye påfund ville den grønne omstilling mere ligne en tilbagetrækning til fortiden end den spurt ind i fremtidens spændende måder at være menneske på, som vi ser den som.

De to dage byder på workshops, talks og omvisninger for børn og vokse, og museets have bliver fyldt med boder, hvor man kan gå på opdagelse i bæredygtigt design og møde nogle af alle de ildsjæle, som kæmper for den grønne omstilling. Hvad end det er ved at lave smykker af genbrugsguld eller hjælpe dig med at reparere din gamle brødrister.

Vi er med til Design X Change som mediepartner og holder en talk om at finde grønne fællesskaber og gøre hverdagen mere bæredygtig søndag kl. 12. Ses vi? Vi har selvfølgelig også en stak Sustain Yearly med til salg.

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

4 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *