Ses vi i marts?

Marts er den første forårsmåned, hurra! Udover at gå og frydes over erantis, vintergækker og andre små forårstegn, kan du bruge måneden på at udfordre dig selv med nye madvaner, gå til debatter om ting, du ikke er helt skarp på, møde andre grønne ildsjæle eller fikse dine ting. Det er desuden måneden, hvor Sustain Daily fylder ét år – det håber vi, at du vil være med til at fejre fredag den 3. marts i København.

København

1. marts: Hver dag lukker danske landbrug – de er fanget i en dødsspiral, hvor landmænd presser bedriften, jorden og økonomien til bristepunktet for at overleve. Tag med til debatten Hvad skal vi med landbruget? og bliv klogere på, hvad der kan vende udviklingen.

1. marts: Vil du gerne i gang med yoga, meditation eller begge dele? Så hop med til gratis introduktion på Vesterbro Bibliotek! Der er både oplæg og øvelser, så du kan komme godt i gang derhjemme.

2. marts: Svine-MRSA er et omdiskuteret emne i medierne lige nu. Men hvor bange skal vi egentlig være? Tænketanken Frej inviterer til debatten Svine-MRSA: Kan og skal bakterien stoppes?, og deres arrangementer er aldrig kedelige!

3. marts: Sustain Daily fylder ét år, og det skal selvfølgelig fejres! Kom forbi Kølsters Tolv Haner på Nørrebro i København og skål med os i økoøl, spis en håndfuld popcorn eller tre og vær med, når vi afslører, hvad vi har arbejdet på det sidste stykke tid!

3. marts: Det grønne kontorfællesskab Greencubator inviterer til fredagsbar og en snak om sociale medier. Duk op og lær, hvordan du tiltrækker dine første followers og bevarer passionen.

14. marts: Green Drinks handler i marts om medier – hvordan de fungerer, og hvordan man kan komme frem med en grøn historie.

14.-16. marts: CBS Green Week lover oplæg, mode, mad, workshops og marked – tre dage med fokus på bæredygtighed for entreprenører, studerende og alle med grønne interesser.

25. marts: Kom med til PLAYGROUND – et univers af inspiration og indspark. DANSIC åbner dørene til Egmont Kollegiet hele dagen, og der vil være workshops, oplæg, debatter, bæredygtig mad og masser at udforske.

Aarhus

11. marts: Har du noget, der trænger til at blive fikset? Så snup det med til Repair Café på DOKK1 og forlæng dine tings levetid. Hvis du er ferm på fingrene, kan du også hjælpe andre med at reparere deres ting.

14. marts: Tag med UngEnergi til KliPo (klima & popcorn) på DOKK1 og bliv klogere på klimaforandringer!

Hele landet – hele måneden

Mad med Medfølelse inviterer alle til at spise vegansk i marts og se, hvad en hel måned på 100% plantebaseret kost føles som. De kalder det Marts med Medfølelse, og du kan roligt være med, selvom du ikke er en haj til at tilberede grøntsager. De guider dig igennem med tips, tricks, indkøbslister og tilgængelige opskrifter.

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

2 Comments

  • Tak for den fine update i laver hver måned 🙂 Så fin måde at få overblik, og forhåbentlig få en masse inspiration! 🙂 Min marts slutter med 4 dages zero waste seminar i Madrid som repræsentant for Zero Waste Danmark. Har jeg lige lov til at være heldig?! Men håber jeg kan klemme lidt andet ind også 🙂

    Men ville lige minde om Copenhagen Dox, som løber af stablen i marts og også har flere film som lyder interessante ud fra et bæredygtigt perspektiv 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *