Hvad har yoga med bæredygtighed at gøre?

Indlægget er sponsoreret af Yogamii – bæredygtigt og økologisk yogatøj

Mange af os, som lever bæredygtigt, dyrker også yoga. Hvad der kommer først er svært at sige – at dyrke yoga kan lede til en mere holistisk tankegang, og den bæredygtige livsstil lægger fokus på den balance, man også kan finde i yoga.

Vi satte os ned med tre skønne damer fra Yogamii. De dyrker yoga og laver bæredygtigt yogatøj, og vi mødtes til en snak om, hvorfor yoga og bæredygtighed går så godt hånd i hånd.

Fra venstre: Lili Denta er direktør og står for økonomi, Sara Høgh Nielsen står for den daglige drift, og Marie Ørberg er designer og brandmanager.

Yoga og bæredygtighed handler om balance

“Yogalivsstilen og en bæredygtig livsstil passer godt sammen, fordi begge dele handler om at skabe balance”, siger Sara: “Med yoga er fokus på at skabe en balance i krop og sind, og det synes vi også er grundlaget for en bæredygtig tilgang til tingene. Når man laver tøj, bruger man nogle ressourcer og sætter nogle folk i gang med at arbejde – så skal det også være ordentligt tøj, materialer og arbejde, og gerne så bæredygtig så muligt. Det er balance for os.”

Marie, som er designer, supplerer: “Når man begynder at dyrke yoga, tager man hul på en helt ny livsstil, der kan føre til, at man bliver mere bevidst om sine valg. Man begynder måske at tænke anderledes over de ting, man gør hver dag. Ofte ændrer man sin kost og andre vaner, og derfor giver det mere og mere mening med bæredygtighed.”

Yogamii er blandt andet startet af Lili Denta, som har over 35 års erfaring med modebranchen. Hun begyndte at blive mættet af de store mængder tøj, hun så på fabrikkerne, og ville gerne skabe noget med mening. At det lige blev yogatøj, Lili kastede sig over, var ikke en tilfældighed. Hun dyrkede selv yoga og tog på yogaferier, og hørte i den forbindelse, at yogalærere efterspurgte bæredygtigt yogatøj. Det var også på en af Lilis yogaferier, at de allerførste prøver på det økologiske yogatøj blev testet.

Til stede i nuet uden stress

“Jeg har fundet ud af, at jeg ikke kan lave uden yogaen,” siger Marie og sætter ord på den yogaglæde, som lyser ud af dem alle tre.

De dyrker alle yoga og er enige om, at yoga også er en livsfilosofi, hvor man er til stede i nuet. Den filosofi vil de gerne trække med ind i arbejdet. “Vi har taget en aktiv beslutning i virksomheden om, at vi ikke skal blive stressede af at gå på arbejde. Det skal kunne lade sig gøre at have en familie ved siden af. Så må tingene hellere tage lidt længere tid,” siger Sara.

“Vi vil hellere bruge længere tid på hver beslutning og så være sikre på, at det er den rigtige”, supplerer Lili. “I forhold til produkterne handler det også om at være i en proces, hvor vi hele tiden forbedrer os – ligesom i vores yogapraksis. Vi har valgt at give os selv den udfordring kun at arbejde med økologisk bomuld. Det betyder, at der er nogle ting, vi ikke kan lave endnu, hvilket er en proces, hvor vi langsomt forbedrer os og produkterne.”

Testet og godkendt af yogalærere

Alle Yogamiis produkter er testet og godkendt af medarbejderne selv i deres daglige praksis og af forskellige yogalærere. Senest har Yogamii været forbi yogalærer Karina fra Dyssekilde Yoga for at teste den nye kollektion. Nogle gange ændres tøjet for at passe bedre til yogalærernes ønsker – fx har deres populære yoga tights fået en bredere talje, og der er lavet en model både med og uden fodbånd. “Der ligger rigtig meget usynligt arbejde i at tilpasse tøjet til yogaen og gøre det mere behageligt. Vi bruger tid på detaljerne og lytter til yogalærernes input,” fortæller Marie.

Top og buks fra den nyeste kollekion – alt sammen i økolgisk bomuld

Små skridt mod et bæredygtigt liv

“Vi køber alle sammen næsten helt økologisk. Jeg er faktisk holdt helt op med at købe ting, jeg ikke kan få økologisk,” starter Lili, og Marie supplerer: “Jeg er begyndt at tænke meget mere på plastik. Derhjemme prøver jeg at undgå staniol og skifte mine karklude ud. Samtidig bruger vi meget genbrug, fx tøj. Det er de små skridt. Jeg oplever dog desværre også, at de bæredygtige og sunde valg skal forsvares i sociale sammenhænge. Der er vi stadig ikke kommet så langt, men det er vigtigt ikke at have en løftet pegefinger.”

Alle er de enige om, at netop de små skridt hænger godt sammen med yogaen. I sin praksis kan man også ændre lidt hele tiden – men nogle ting må man acceptere, som de er. I hvert fald for en stund: Det handler om fremskridt frem for perfektion.

Du kan shoppe Yogamii på deres webshop, hos udvalgte yogastudier samt i deres butik i Blågårdsgade i København.

Tekst og foto af Johanne Stenstrup.

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *