August måneds udfordring: Detox din indbakke

Lad os starte med en lille pop-quiz…

Q: Får du læst alle de nyhedsbreve, der lander i din indbakke?

Hvis svaret er NEJ, så er du sikkert ligesom de fleste, os inklusiv, kommet til at fylde din indbakke med alt for mange ligegyldige abonnementer. Det kan synes som unødvendig støj, hver gang du tjekker din mail. Hvis du gerne vil komme det til livs, så er denne måneds udfordring noget for dig.

Vi elsker nyhedsbreve, men det skal være den rigtige slags. Dem som fylder os med inspiration, nyttig viden eller nyheder fra brands, vi elsker at høre fra. Andre emails, især dem som prøver at sælge os et nyt unødigt produkt hver uge, vil vi gerne være fri for. Hvis du er ligesom os, er din email din vigtigste kommunikationskanal på nettet. Den skal ikke fyldes op med ting som tager din opmærksomhed fra de vigtige ting – som at redde verden!

foer udmattende stoej

Detox din indbakke

I august måned udfordrer vi os selv og dig til at sende din indbakke på detox. Ligesom enhver anden (juice)detox, kan det tage noget tid at få renset helt ud.

Vi anbefaler, at du starter med det, som kommer ind løbende. Over en uges tid kan du, hver gang du får en e-mail, du normalt ville slette med det samme (dem fra din svigermor tæller ikke!), tage dig tid til at åbne den, scrolle ned og trykke unsubscribe. Det vil kræve lidt tid til at starte med, men vil betale sig i det lange løb.

Det næste skridt kan være at gå dine ulæste beskeder igennem, og trykke unsubscribe på dem, du simpelhen bare ikke får læst. På den måde får du dem stoppet, inden de næste kommer ind og fylder.

Når alt det uønskede er kommet ud af kroppenindbakken, er det tid til at fylde noget godt ind. Tænk på den person eller organisation, der inspirerer dig mest, og undersøg, om de har et nyhedsbrev. På den måde sikrer du, at du får noget godt ind, som virkelig kan motivere og inspirere dig.

efter kurateret inspiration

Ind med det gode

En ting, som nyhedsbreve er rigtig gode til, er at holde dig opdateret på nyheder og gode tilbud. Så måske skal du skifte de ugentlige nyhedsbreve fra ASOS ud med en månedlig mail fra dit yndlings bæredygtige tøjmærke? Eller en økologisk gårdbutik, så du aldrig misser sæsonens grøntsager? Vi anbefaler som altid, at du følger med i Sustain Daily’s nyhedsbrev, hvor vi 1-2 gange om måneden giver dig ekstra inspiration og holder dig opdateret på, hvad vi går og laver her på platformen. Men kun, hvis det kan skabe værdi for din indbakke!


Internettet er fuldt af dejlig inspiration til at leve mere bæredygtigt, og den kan sagtens komme i form af en e-mail. Men internettet er også fuldt af folk, der vil sælge dig noget, som du ikke har brug for. Hvis du også synes, at pladsen i din indbakke er for værdifuld til at fylde med ting, du alligevel sletter – og som tager opmærksomhed fra de virkeligt vigtige ting – så join vores udfordring. Du kan altid bruge #Sustaindaily på alle sociale medier til at vise, hvordan du deltager. 

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

3 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *