Pluk vilde bær i august – også i byen

Du må samle, hvad du kan have i en hat. Det står i Jydske lov fra 1241, og den lov gælder stadig på alle offentlige steder i Danmark. Derfor opfordrer vi dig til at tage din hat under armen og komme ud i naturen og samle løs. Hvis du ikke har en hat med, så tag en pose eller en beholder og gå på udkig.

Vi fandt et stort brombærkrat, der allerede var fuld af modne bær, og fik hurtigt fyldt vores “hat”. Det er sjovt at sanke, og kan give din en bedre fornemmelse af årstidens mad.

Sanke (verbum) [ˈsɑŋgə] oprindelse: oldnordisk samka ’samle’nutidig betydning: at samle  

sustain daily samler brombaer3

Hvad kan du sanke i August?

Sommeren er en god tid at begive sig ud at sanke. Her kan du finde lækre ting, der kan spises som de er; og hvad er mere lækkert end bær? I august kan du finde brombær, blåbær, hyld og solbær.

Du skal have din sunde fornuft med, når du går på jagt efter bær – både i byen og på landet. Der gælder samme regler, som der gør for jagt af Pokémons – private områder og privat skov er selvfølgelig no go uden aftale med ejeren.

Forurening fra jord og luft er en bekymring for nogle, når det kommer til at sanke i byen, men undersøgelser viser heldigvis, at det ikke er så slemt. Hav din sunde fornuft med, og skyl bærene inden de spises. Hvis du i forvejen lever i byen, indånder du samme forurening hver dag, men hvis du er nervøs, så læs mere hos Byhøst.

Hvis du vil minde dine venner om, at det er okay at samle bær i det offentlige, så del vores korte video med dem.

Da vi kom hjem, blev nogle få bær spist, og resten kom i fryseren, hvor de sagtens kan holde sig længe. Emma har siden været i køkkenet, og I kan glæde jer til at se, hvad der kom ud af det!

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned