Juli måneds udfordring: Fix en ting

Har du også et projekt, der ligger i skuffen og venter? Så er juli måneds udfordring noget for dig. Den danske sommer byder helt sikkert på både sol og regn, og de våde dage er en god undskyldning til at få fixet nogle af de ting, som trænger.

juli maaneds udfordring fix en ting 1

Fix en ting

Vi udfordrer os selv, og dig, til at få fixet mindst én ting i juli. Det kan være den knap, der faldt af i maj, og som har ligget i skuffen og ventet – eller måske tackler du et større projekt og får efterspændt alle dine stole. Hvad end det er, så er det på tide at fixe det. Hvis vi passer på vores ting, holder de længere, og der er mindre grund til at købe nyt.

Vores bedsteforældres generation var vandt til at fixe alt muligt. Dengang var det hverken for at være trendy eller bæredygtig, men blot fordi det skulle gøres. Nogle mener, at tingene var lavet til at holde bedre, og selvom det måske også er en del af årsagen, så tror vi på, at vi er blevet dårligere til at passe på vores ting i dag.

Med ferien rundt om hjørnet (eller allerede startet) er der god mulighed for at få hjælp til de lidt større projekter – eller måske kan du høre venner og familie, om de har brug for noget hjælp.

Del dine reperationsprojekter med os ved at uploade et billede med #sustaindaily

juli maaneds udfordring fix en ting 7

Find redskaberne frem

Du kan måske få inspiration af vores forskellige redskaber på billederne. Nål og tråd kan både lappe huller og sy knapper i; korkfirkanter er gode til stole, der ellers laver mærker i gulvet; en pensel skal findes frem, hvis du har et panel der mangler maling, og måske kan du bruge frimærker til endelig at få sendt det postkort til farmor.

Vi glæder os til at se, hvad du fixer i juli!

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *