Oktober måneds udfordring: Husk dit stofnet

husk-nettet-hver-dag

Intentionerne har vi. Stofnettene ejer vi. Men alligevel kan det være svært at huske at få taget dem med, så vi slipper for at købe plastikposer. Derfor udfordrer vi i denne måned os selv og dig til at få husket det net. For hvor svært behøver det egentlig være?

Den bedste måde at indføre en ny vane i sit liv er at gøre det nemt. Og hvis der er noget, som ikke er let, så er det at huske at gøre en ekstra ting om morgenen. Derfor foreslår vi, at du sætter 10 minutter af til én gang for alle at huske stofnet.

Hvordan det?

Find 10 minutter, hvor du har tid til at tænke på stofnet. Find dine yndlingsnet og dine mest brugte tasker frem. Put et net i hver taske og voilà, så har du automatisk husket et stofnet hver dag! Hvis du altså husker din taske, men det er en anden sag.

Sådan folder du dit stofnet

Du er selvfølgelig velkommen til bare at krølle nettene sammen og kaste dem i dine tasker, som du vil – men vi har lavet en lille guide til en foldeteknik, som sikrer, at nettet kan ligge pænt sammenfoldet i din taske, lige indtil du skal bruge det.

Er du frisk på en udfordring?

Vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du deltager i månedens udfordring. Brug #sustaindaily på sociale medier, eller skriv direkte til os.
hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

4 Comments

  • Jeg husker det også altid til indkøb, men kan helt sikkert også blive bedre til at huske det, når der en sjælden gang imellem bliver shoppet (dog mest, når det er tøj eller større ting, der ikke lige kan være i en alm stofpose). Men har i den forbindelse tænkt på, om det giver mening hvis man alligevel genbruger plastikposen til affald – ved I det? Altså om produktion mm af en affaldspose er billigere eller bedre end de måske tykkere og dyrere plastikposer i butikkerne?

    • Det er bedre at huske sit stofnet og undgå de tykke poser fra butikkerne – de er nemlig lavet af en større mængde plastik end de tynde affaldsposer, som du så rigtigt skriver 🙂 Så det kan godt betale sig at takke nej til de “lækre” poser i butikkerne.

Skriv et svar til Pia fra Moderne Husførelse Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *