Vind et zero waste madkassesæt

Reklame: Zero waste madkassesættet er leveret af GåGrøn.

Er du en af de mange, som skal have madpakke med hver dag? Så kender du sikkert udfordringen; at finde en boks der passer, holder tæt og samtidig ikke gør dig til grin i kantinen. Og at finde alternativer til det utallige antal poser og madpapir, der skal bruges hver uge. Heldigvis findes der en lækker zero waste løsning – som du nu har mulighed for at vinde.

Pak madpakke uden spild

De smukke blanke madkasser er af mærket Pulito og lavet i fødevaresikkert metal. De slutter tæt, har flere smarte rum og er nemme at gøre rent.

Drikkedunken i samme materiale kan både holde dine drikkevarer kolde og din suppe varm. Sammen udgør de et smart sæt, som kan gøre enhver misundelig.

Men måske passer din frokost ikke i kasse eller flaske? Så er beeswrap fra Abeego en god løsning. Et af 2017’s mest hypede produkter er disse bomuldsstykker, overtrukket med en blanding af bi-voks m.m. Ved hjælp af håndvarme kan du nemt forme dem om enhver madvare, så de holder sig friske i længere tid.

Zero waste
Zero waste indpakningsløsning med Beeswrap fra Abeego

Præmien er genbrug fra vores fotoshoot

Da vi skrev artiklen om de tre vegetariske frokoster, ville vi selvfølgelig gerne skyde billeder med nogle fede og bæredygtige madkasser. Vi kontaktede GåGrøn, fordi deres udvalg er det største i byen.

Men fordi vi går ind for genbrug og gerne vil give noget tilbage, kan du nu være heldig og vinde de lækre produkter. De har kun været brugt en enkel gang; nemlig til billederne i vores frokostserie.

Sådan vinder du et zero-waste madkassesæt

For at deltage i konkurrencen behøver du blot at lægge en kommentar herunder med din idé til en vegetarisk madpakke.

Vi bryder os ikke om at have en masse krav, men det vil give gode karmapoint, hvis du også vil følge GåGrøn på Facebook eller Instagram – og selvfølgelig Sustain Daily, hvis du ikke allerede gør det.

Vinderen trækkes torsdag den 19. oktober og får direkte besked.

Tekst af Johanne Stenstrup. Foto at Mette Orup og Johanne Stenstrup.

Zero waste madpakkesæt
Zero waste madpakkesæt fra Pulito i fødevaresikkert metal

GemGem

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

119 Comments

  • Jeg synes simpelthen at det er så fedt at i hjælper os med at finde mere bæredygtige alternativer til alt! Tak for tippet til Gågrøn 😀 Mht. Vegetarisk madpakke, så elsker vi herhjemme at få pitabrød eller wrap med lækker krydret falafel, salat og avocado. Det er nemt, det behøver ikke at svine for meget på kontoret OG det kan spises på farten uden bestik 😉

    Hav en dejlig dag piger!

  • Jeg har lige opdaget konceptet at lave sine egne cup noodles! Intet mindre end genialt. Man laver en paste af en art og fylder i bunden af et (stort) glas med låg. Det skal blive til smag i suppen. F.eks. soya, krydderier, karry pasta, miso, bouillon, hvad man kan lide. Herefter topper man med let kogte nudler (risnudler er mine yndlings), de skal ikke være helt færdige, og en masse friske grøntsager skåret tyndt. Jeg er især vild med tyndt skivet spidskål og tynde skiver af radise. Godt med frisk krydderi på, f.eks. timian. Så lukker man låget tæt på glasset og stiller på køl. Når man smutter om morgenen, tager man glasset (og muligvis en ske og gaffel) med i tasken. Og nu kommer vi til magien: Ved frokosttid koger man vand og hælder i glasset, så det hele lige netop er dækket. Låg på, vente 3 minutter, åbne, røre godt rundt – og voila! Suppe, nudler, grøntsager. Ah men altså! Jeg er stadig ved at teste forskellige opskrifter på det. Mangler stadig at finde den helt perfekte opskrift på paste.

    Men til dage med salat, grønsagsstænger og humus, rugbrød og avokado, middagsrester og den slags, så er ovenstående jo perfekt 🙂

    God dag til jer alle!

  • Sikke et lækkert sæt, det vil jeg gerne vinde
    Mit bedste tip til en vegetarisk madpakke må være madsalat: en base (ris, quinoa, bulgur, pasta eller lignende), grønt (agurk, spinatblade, peberfrugt, tomat, selleri, ærter, majs osv samt en smule frugt som fx ananas i småbitte tern) og fyld (fx falafel, feta eller mozzarella eller en fyldig dip – humus eller ærtepure er godt).
    Det er desuden også en god måde at holde orden i køleskabet og undgå madspild, fordi man hele tiden får brugt resterne

  • Rester er min ultimative madpakke – det er altid lækkert af have lidt godt fra aftenen inden med, og nogle gange smager ting bare bedre koldt!
    Min yndlingsrest er pt linselasagne eller græskarlasagne!

  • Rester fra tortilla wraps eller salaten fra aftensmaden. Gerne tilsat lidt avocado for at gøre det ekstra mættende. 🙂

  • Mit bedste tip til en vegetarisk frokost er rispapirsruller med avokado, agurk, gulerødder, nudler og sesamfrø med peanutbutter-sovs til. NAM 😀

  • Jeg veksler mellem den klassiske rugbrød med vegansk postej og gnavegrønt, og så en sammenkogt ret på linser og flåede tomater med masser af grønt og krydderier. Begge dele holder mig mæt længe og den sammenkogte ret er ekstra nem fordi den ofte er rester fra aftensmaden fra dagen før.

  • Pizzasnegle (inspireret af Mia Sommers opskrift) er et kæmpe hit herhjemme hos min søn på på 2 år. Og der kan virkelig “skjules” mange forskellige grøntsager i dem – sidste gang var det grønkål og gulerødder. Og allervigtigst, for ham, han skal ikke have hjælp til at skære, smøre ud eller lign. Han kan nemlig alting selv. 🙂

  • Jeg elsker at spise aftensmadsrester til frokost! Da jeg arbejdede som lærer og ofte måtte spise på vej fra den ene klasse til den næste blev det ofte en sandwich med yndlingsbrødet, en bønnespread (limabønner most med hvidløg, citronsaft, salt og peber), ruccola og agurkeskiver. Det smager drøngodt!

  • Sikke et lækkert madkassesæt – ønsker mig netop sådan en kombi 🙂

    En madpakke skal være noget man glæder sig til – og nem at spise hvorend man er!

    En (eller to) sandwich lavet på Vanløse Blues chiabrød eller boller (s. 182 i bogen Velsmagende vegansk & vegetarisk) – det er så lækkert og nemt at lave!

    Fyldet kunne være humus lavet med en årtidsgrøntsag (fx. hokkaido el. rødbede) + fx. noget friskt imellem som tomater, agurker eller spinat/salatblade. Drys med ristede græskar/solsikkekerner, så det knaser, når du tager en bid af sandwichen 😉

    Og så selvfølgelig en lille snack til når man går sukkerkold el. bare har lyst til noget lækkert: Fx en trøffelkugle lavet på sorte bønner, kakao og dadler.

  • For tiden kører jeg med pestosnurrer i madpakken efter Mia Sommers opskrift. Så tager jeg én eller to op af fryseren om morgenen, og så er de lækre til frokosttid.

  • Jeg har fulgt ekstra meget med i jeres madpakke-indlæg og udfordring, da de rammer lige ned i min hverdag som vegetar og ansat i en skovbørnehave – med en madpolitik, der opfordrer til økologi, nul tilsat sukker og ingen stanniol! Det er lidt af en videnskab at mestre gode madpakker.. der både er appetitlige, gode for sanserne og klar til at blive spist udenfor i al vind og vejr. Og faktisk har de dejlige børn i min børnehave vist sig at være rigtig gode inspirationskilder.. fx at have små-rester fra aftensmaden med i små bokse, der venter efter en klap-sammen-rugbrødsmad, alverdens spreads på bønner, rodfrugter, linser osv… og halverede falafler på ristet rugbrød smurt med Urtekrams tomatpesto!! Og nu er den obligatoriske frugtstang selvfølgelig også blevet en fast bestanddel af min madpakke 😉

  • Lækre grøntsagsvafler med hjemmelavede falafler, rødbedehummus og grillede squash. (Og hvad man ellers kan finde på af gode sager)
    Evt. gnavegrønt med auberginedip! 🙂

  • Min yndlings grønne madpakke pt. er ærtefalafler med Nettos veganske smørepålæg og avocado på TooGoodToGo brød. Lidt oliven, æbleskiver, gulerodsstave og en fignestang ved siden af, så er der masser af “brændsel” til en lang dag på uni.
    Og den ville se rigtig pæn ud i den fine madkasse!

  • Min vegetariske madpakke består gerne af en sandwich på hjemmelavet rugbrød med min kærestes fantastiske hjemmelavede bønne-humus, et par skiver kartoffel, mayo, tyndskåret spidskål og citronpeber. Dertil en rest af salat eller en vege-pastaret fra dagen før og for tiden også en pære fra mine forældres have. Jeg elsker virkelig madpakker – men jeg mangler en god madkasse.
    Jeg kan se på folk omkring mig på universitetet og mit arbejde, at madpakkekulturen desværre ikke er så “in” – og det ville jeg virkelig lave om på, hvis jeg kunne. Derfor elsker jeg følge SustainDaily, fordi i giver mig inspiration til at fortsætte med at genbruge og udnytte rester og desuden leve mere bæredygtigt og eftertænksomt. 🙂

  • Jeg har næsten altid rugbrød med på madpakke. Ofte med hjemmelavet spread af en art, f.eks en lavet af en sød kartoffel i tern kogt i grøntsagsboullion sammen med en dl røde linser. Når det er kølet af blendes det sammen med krydderier som spidskommen og paprika.

  • Jeg laver gerne salater med kål som basis til mine madpakker, da de holder sig friske, sprøde og lækre og ikke bliver bløde og vandede som andre salater – spidskål er min favorit!

  • Rester fra aftensmaden med en tortillawrap el i et pitabrød. Ellers favorit er falafler med gnavegrønt og en rest salat af spidskål, avocado og gulerødder.

  • Det sæt ville jeg gerne vinde! Min bedste vegetariske madpakke består af massere snacks i form af gnavegrønt, samt rester fra gårdagens aftensmad eller en rudbrødssanwich med humus, rød peber og spidskål.

  • Den perfekte madpakke for mig består af hjemmebagte boller med en form for spread, og en ordentlig omgang hummus med gnavegrønt. En god madpakke sørger for at motivationen er i top hele dagen, og det har reddet mig gennem mange lange dage på gymnasiet!

  • LÆKKER give away! Generelt synes jeg nok at de fleste madpakker som man kan lave en stor portion af og have med flere dage i træk er de bedste. Min yndlingsmadpakke lige for tiden er nok en mexicansk inspireret quinoa/bønne-salat, med majs, agurk, peberfrugt, salsa og lidt avo. Mega haps. Derudover synes jeg vegansk sushi er totalt luksus og faktisk ret billigt, når man laver det selv. Den lille box i madkassen ville jo være vildt sej til soya. En bolle med humus, rucola og soltørrede tomater er altså virkelig lækker.

  • Sikke et dejligt sæt at vinde. Er på barsel lige pt, så en lækker vegetarisk frokost for mig, er en dejlig cremet kartoffelsuppe, med stegte græskarkerner og groft brød til. Den ville man også sagtens kunne tage med på job, som jeg starter op på igen d. 1/11-2017, og tænk hvis man vandt, og kunne ankomme med lækker madpakke stil

  • Jeg plejer at være glad for en pastasalat med kål, en god olie og kerner. Hvis jeg har overskud er pizzasnegle med vegetarisk skinke eller kold hjemmelavet pizza med kartoffel eller rødbede en favorit.

  • Jeg følger jer da allerede! 🙂 Herhjemme sørger vi for det meste for at lave aftensmad nok til frokost også, og hvis det skulle glippe, er nogle vege-deller eller en god hummus god at have i fryseren, så man kan lave en sandwich med fx pesto, vege-delle og revet gulerod eller hummus, majs og tomat 🙂

  • Ungerne og jeg selv elsker grønsagsklatkager lavet af en rest risengrød (evt. lavet af sojamælk) lidt grønsagsrester i små stykker (ex. majs, ærter, gulerødder, tomat, kål og hvad man nu ellers har) og et æg (eller en spsk chiafrø) rørt sammen og stegt på panden i små klatter. Man kan også bage dem i ovnen. De kan fryses og er lige til at tage op og putte i madkassen, og så kan man jo få en salat og lidt humus til.
    Tak for en inspirerende blog!

  • Ih, rugbrød med avocado er altid godt. Ellers er mit bedste trick at lave rester indbagt i tærtedej og kalde det pirogger. Så bliver resterne spist, selvom de så lidt kedelige ud i køleskabet.

  • Jeg er ret basic, når det gælder frokost, hvilket egentlig er sjovt, for mine morgen- og aftenmåltider varierer vildt meget.
    Som regel spiser jeg bare hjemmebagt rugbrød med enten avokado, humus eller spread på – og så pynter jeg det med hjemmelavet krydret sauerkraut. Men altså, jeg er også stor fan af hjemmebagt rugbrød. 🙂
    Ved siden af spiser jeg enten gulerødder, tomater, fennikelsalat eller en simpel kålsalat med kål, gulerødder, persille og dijonvinaigrette.
    Skal det være vildere, så er det enten gode rester fra aftenen før eller en mættende salat med kål og andet godt og en proteinkilde som bønner eller quinoa. 🙂

  • Snack til madpakken kunne være bladselleri med peanutbutter og rosiner. Det er guf. Og så hjemmelavet rugbrød med æg, avocado eller/og en pesto. Men her bliver det også tit rester fra aftenens salat spænder op med ex quinoa. Mmm

  • Rigtig skøn giveaway!
    Min idé til en grøn madpakke (som jeg har brugt før) er pasta salat med avocado, peberfrugt, majs, ærter, agurk, revet gulerod og en rigtig god hvidløgs dressing 😀

  • Jeg har lige bagt lækkert gluten frit surdejsbrød. Hertil har jeg lavet grønkålspesto og så kommer der gulerodsstave, rød peber og de sidste små lækre tomater fra drivhuset. Det er for mig den allerbedste madpakke luxus☺

  • Rester fra aftensmad, især vegedeller er både jeg og børnehavebarnet glad for i madpakken. Og en klapsammen med peanutbutter

  • Det er simpelthen det fineste madkassesæt, der ville gøre de lange dage på gym lidt festligere. I weekenden plejer jeg at bage til fryseren, så der er til ugens løb. Pirogger med grøntsagsfyld er et sikkert hit!

  • I øjeblikket er det kun min datter, der får madpakke med. Og det skal helst holdes simpelt: hendes ynglings mad er rugklapper med mayo og agurk!
    Når der skal ekstra forkælelse til et lille bæger med tørrede tranebær og æbler!

  • Skønne ideer herhjemme kunne en vegetariske madpakke kunne være rugbrød med enten humus, kartofler. Avokado eller ærtespread. Eller pasta eller rissalat.

  • Måske ikke et særligt revolutionerende tip, men mit tip er at bruge lidt tid og energi i weekenden på madpakken til den kommende uge. Jeg laver tit en stor portion humus, som så spises med ristet rugbrød og gnavegrønt. Nogle gange bager jeg også pizzasnegle, pirogger eller andet i den dur. Så behøver madpakken ikke komme bag på en hver dag. 🙂

  • Mange tak for alle de tips I kommer med, det er så inspirerende.

    Med hensyn til madpakke er det nemmeste klart rester fra aftenen før. Den bliver brugt af mig i 90% af tilfældende. Ellers er det nemt med rugbrødmadder med hjemmelavet humus eller anden bønnepålæg. Hertil udskåret frugt og grønt. Måske en håndfuld nødder.

  • Hvis ikke jeg har rester fra aftensmaden, laver jeg som regel en hurtig salat af hvad der ligger i køleren, kål, broccoli, tomat, nogle bønner eller en hurtigt mixet humus. Jeg plejer som regel at genbruge papirs og plastikposer, men en lækket madkasse ville da gøre underværker 🙂 Jeg vil straks gå ind og følge GåGrøn 😉

  • Jeg er klart bedst til at spise rester fra aftensmaden, så kan man nemlig gøre madkassen klar når aftensmaden pakkes væk! De bedste rester er hjemmelavet pizza, med diverse grønsager, og en god håndfuld spinat og soltørrede tomater på toppen, indisk inspireret gryderet med ris og/eller naan brød til. Og så er mit madkasse tip nok også at have en eller anden snack eller dessert med, fx et par daddelkugler, noget hjemmebagt, eller bare et stk mørkt chokolade eller nogle nødder 🙂 Så er madpakken altså bare et hit!

  • Jeg har tit en frokostsalat med af søde kartofler, linser, grønkål, granatæble og olivenolie. Det er både lækkert, nemt og virkelig sundt 🙂

  • Avocado-madder på rug – eller knækbrød slår aldrig fejl. Man skal bare have en skarp kniv med, så man kan tage hul på avocadoen, når den skal spises. Ellers bliver den jo som bekendt hurtigt brun.

  • Super lækker give away. I en hurtig vending er rugbrød med hummus, avokado og grillet peberfrugt et sikkert hit. Ellers er en ‘måltids salat’ med bagte rodfrugter, fintsnittet kål og hvad grønsags skuffen nu indeholder af andet godt, nogle oliven og noget hummus eller dressing ved siden af, også godt. Det gode foccacia brød fra sustain yearly, kan også løfte en ostemad til hidtil uanede højder, mums.
    God weekend

  • Det er altså en lækker præmie!
    Jeg sørger altid for at have madpakken i noget tupperware eller gamle syltetøjsglas, så jeg ikke laver unødvendigt skrald hver dag.
    Mit bud på en lækker vegetarisk ret er rester fra aftensmaden blandet med noget salat med en dressing/pesto/hummus eller andet som kan give lidt “snask” til retten. Det er også en god måde til ikke at lave madspild.

    Det kan f.eks være bagte rodfrugter med lidt ris el. quinoa sammen med valgfri salat, kål, rødløg og avokado og så lidt pesto blandet i. Jeg hakker også gerne lidt mandler eller pekannødder og smider med i. Så får man en god miks af konsistens og smag, hvilket giver en rigtig god madoplevelse. 🙂

  • Forleden fik mine unger den gode gamle 80 er klassiker porretærte med på madpakken. Med græskarkerne drys <3

  • Jeg er begyndt at lave lækre madpakkeboller med gulerod og kerner. Dem vil jeg gerne have med i min madpakke sammen med forskelligt grønt 🙂

  • Sikke dog en dejlig præmie herhjemme elsker vi en god salat med bulgur og kikærter, tomater, kapers, feta, agurk og spidskål, krydret med dukkah. Uhmm

  • Den bedste madpakke for mig er noget frisk og crunchy. Mindst muligt “processed”. Det giver mig nemlig altid den bedste følelse i krop og mave. Så en lækker, cremet humus med alverdens stænger til – gulerod og peberfrugt er favoritterne hos mig! Salater kan man virkelig også variere til så mange forskellige slags, at de jo er umulige at blive trætte af! Fyld godt med frisk spinat og forskellige bønner, så er jeg solgt! Især edamamebønner – måske let saltede – og kikærter. Og så skal man virkelig ikke undervurdere efterårets bedste gave: sprøde æbler er et nemt mellemmåltid, og med peanutbutter som dybbelse bliver det kun ekstra lækkert. Og så er det hele selvfølgelig økologisk, så der ikke kommer skidt og l*rt med ind i kroppen, når jeg skal nyde min frokost – samt at det er fedest at kunne kigge på sin frokost og også vide, at der er tænkt på, hvad der er og ikke er i sæson lige nu 🙂
    Til sidst vil jeg bare sige, at det er et enormt fedt arbejde, I laver! Sådan at få delt alle(!) muuulige tanker og overvejelser om alle aspekter af begrebet “bæredygdighed” og så serveret på så flotte platforme som jeres… Dét er utrolig værdsat. Tak for jer!

  • Forslag til vegetarisk madpakke 🙂

    Bagte hokkaidogræsker med kanel, akaciehonning, nødder og gedefeta på en bund af lys quinoa.
    Som sidedish er små æggetortillas med fyld af dampet savoykål, bredbladet persille, tomat og hummus.

    Hokkaidogræskaerne
    Et græskar skæres ud i små mellemtynde både og skylles- kerner fjernes – skrællen lader man sidde, for den er fyldt med næring og kan sagtens spises 🙂
    Puttes på bagepapir og overdrysses med lidt kanel og akaciehonning og lidt oliven eller kokosolie(bedst) og bager i ovnen på varmluft i ca.25 min. Indtil de er sprøde og gyldne.
    Tages ud og lad køle lidt.

    I gryde koges quinoa, og efter det er kogt, kommes lidt citronsaft og lidt olivenolie i og vendes rundt.
    Anret quinoa i madpakkens bund og læg nu fine karamelliserede græskar ovenpå og hak lidt hasselnødder og put på toppen.

    Æggewraps – omelletter med fyld
    Æg piskes godt og hældes på oliepande (2 æg til én omelet)
    Hældes på pande og lige før den skal vendes kommer du finthakket rosmarin og timian i.
    Vend og lad blive gylden og tag så af varmen.
    Damp en håndfuld savoykål i kogende vand og læg lidt i hver omelet og krydr med frisk peber, frisk og mildt hakket bredbladet persille og semidried tomater. Man kan så vælge at mose lidt græskar og komme i æggewrappen som hummus, men så skal det helst bages uden kanel og honning 🙂
    Man kan så lave hummus; blot blend 1 dåse kikærter med saft af 1 citron, 1/3 deciliter olivenolie, groft salt, spidskommen(1/2 tsk), 1 tsk citronskal og 3 fed hvidløg, 1 spsk tahini og 1/2 spsk yogurt, og komme det i æggewrappen med kål, persille, tomater og urter.
    Æggewrappsene kan så fint puttes ved siden af hokkaido-quinoa salaten

    Det var så mit forslag til en vegetarisk lille frokost. Krydser fingre for at vinde det lækre madpakkesæt Kh Fattig Studerende og Sustaindaily fan

  • En lækker frokost er kål wraps. De er hyggelige at samle, det er nemt at fylde i hvad der nu gemmer sig af rester, hummus, pesto, falafel eller gedeost. Og så er de altid sprøde! Og så er det en god samtale starter for nysgerrige kollegaer 🙂

  • Skøn tråd med mange gode ideer! Jeg er studerende og mor til to piger under 3 år, så tiden er knap. Da jeg skal have madpakke med hver dag bliver en dejlig nem løsning ofte en sandwich med toogoodtogo brød fra øko emmerys med salat fra kbhff og avocado og æg som pålæg. Dressing rører jeg hurtigt af soyayougurt hvidløg og ketchup. Det smager så godt at jeg ikke bliver træt af dem! Men jeg er godt træt af madpakkepapiret, så vil super gerne vinde madpakkesættet

  • En lækker madpakke med wraps af kikærtepandekager med diverse fyld, en lille bøtte med humus eller anden dip til grøntsagsstænger til – og så lidt frugt og nødder. Alle er mætte og glade – og har fået tilfredsstillet smagsløgene 🙂

  • :O

    Jeg følger self Gågrøn og Sustaindaily 😉

    puha! mit bedst bud på en god madpakke vil nok være leftover!
    Det er så magisk hvordan smager bare bliver bedre dagen efter!
    – Suppe fx bliver smagen meget bedre dagen efter

    Meeen hvis har være rigtig doven, så god salat med mange farverri grønsager i!

  • En spread lavet på solsikkekærner og en af årstidens grøntsager, toppet med agurk, nødder eller friske urter på lækkert rugbrød. Så lækkert 🙂

  • For mig, skal det gerne være noget der kan foodpreppes, så frokosten er klar til et par dage. Det gør jeg også med min morgenmad, og det giver god energi i hverdagen, at vide man har god mad i vente, som man ikke skal knokle for ✌️
    Jeg bruger en masse af de ting der er sagt, men det nemmeste for mig er klart en god pastasalat og der kan man sagtens fylde rester I fra aftensmaden også!

  • Åh, hvor er det et smukt sæt! Jeg er fan. Jeg ville putte min veggie frokost bestående af en sandwich med romanesco tapenade og ristede, spicy kikærter i madpakken og en hjemmelavet rødbede/ingefær-juice i termokanden. Nam!

  • Et foreslag kunne være en Buddha Bowl med ristede kikærter, sit yndlings grønt, her er tomater, broccoli og avocado mine farvoritfarve. Lidt ristede kerner på toppen hvis man har god tid!

  • Jeg finder altid rigtig meget inspiration i bogen: Den lille grønne for madpakkespisere. Den er fyldt med lækkert smørpålæg, salater, brød og andet godt. Tjek den ud 🙂

  • Åh, en lækker præmie! Jeg ville ønske, at jeg havde et guldtip at lægge i puljen. Men desværre er jeg selv i inspirationsknibe og ender i de samme, nemme løsninger igen og igen. En af favoritterne er tomat- og kartoffelmadder. Det mætter, det er hurtigt, og så er det bare fandens lækkert!

  • Sikke en fremragende post. Lad os inspirere hinanden. Madpakken kan indeholde kærlige madrester fra dagen før, alverdens grønt, samosaer osv…..Alt godt der giver næring til krop og sjæl

  • En favoritmadpakke hos mig er en blanding med couscous, ærter eller andet grønt, feta og falafler samt hummus 🙂

  • sikke et mega lækkert sæt!! Mit tip må være hjemmelavet hummus (hemmeligheden er massere af tamari og spidskommen) i en tæt bøtte og så ellers bare en masser grøntsager, rugbrød, knærkbrød og så videre til at dyppe, lækkert og friskt! hurtige salater med kidneybønner eller kikærter, massere og kryderurter og friske grøntsager er også super lækkert! ellers er en hel advokado, en kniv til at skære samt et par skiver godt rugbrød altid et hit:))

  • Herhjemme er vi glade for nybagt rugbrød med en hjemmerørt avokado-spread, toppet med skiver af tomat. Perfekt til at komme i en madkasse ☺️

  • Godt brød . Næsten altid hummus:) elsker hummus og man kan både købe og lave så mange udgaver selv, godt med grønt og lidt mørk chokolade 🙂

  • Mums! Jeg har kastet lange øjne efter alle madkasser i Gågrøn! Jeg er bare vild med en klapsammen med rugbrød, humus og revet gulerod/rødbede. Nemt og godt!

  • Det ville være så skønt med dette grønne madkassesæt
    Vi er ret glæde for en bulgursalat med tomat, persille, løg, feta, citronsaft, hvidløg, olivenolie, salt og peber – så kan man lave lidt forskelligt til, som pitabrød, grillede auberginer eller gulerødder og humus

  • Jeg elsker at have rester med, min aftensmad er altid vegetarisk så det går nemt i spænd med en vegetarisk frokost. Hvis jeg ikke har været så forudseende at lave nok til dagen efter, eller bare kommer til at spise det hele 😉 Så elsker jeg at tage en rygbrød med peanutbutter og æbler med.

  • Quinoa blandet med salatresterne dagen før den nemmeste og lækre madpakke! Og hvis man har lidt falafel er det ekstra lækkert

  • Jeg elsker lækre salater med forskellige bælgfrugter og alt godt fra køleskabet – sammen med en god dressing er de varierede salater en succes hver dag!

  • Jeg mangler et beeswax wrap til rester af husets yndlingsret – mexicanske tortilla med blandede bønner og pico de gaio (gerne med årets sidste, knap så kønne tomater).

  • Jeg elsker at lave spinat-rugpandekager eller grøntsagsfrikadeller i forskellige varianter, og når vi steger sådanne til aftensmad, laver vi altid en stor portion, så der er rester, og disse rester er helt oplagte at tage med på madpakke.

  • En nem vegetarisk madpakke kunne være en nem portion af gårsdagens aftensmad – Ristede løg, porre og gulerødder (skiver) i olivenolie. Tilsæt ønskede krydderier, grøntsags terning og flåede tomater. Serveres med brune basmatiris. Har man brug for noget råt ved siden af, så kunne det være en broccollisalat med rosiner – Jeg er klar, hvornår skal vi spise?

  • Synes simpelthen det er sådan et fedt koncept, og jeg elsker at I opfordrer til sådanne gode og innovative ideer!
    Jeg er i øjeblikket helt vild med rødbedehummus i pitabrød med salat (gerne rucola), grøntsager og gerne feta!

  • Resterne fra gårdsdagens aftensmad er altid lækkert. Salat, pastasalat, lasagne, pizza osv…
    Derudover er hummus på alt slags brød godt. Ristede kikærter, edamamebønner, champignoner. Det bliver efterhånden også lettere og lettere at finde veganske/vegetariske alternativer til pålæg – bønnepaté, svampepaté osv.

  • Super fin konkurrence!

    Jeg er tit på farten, og tilbringer mange timer på universitetet. For at min hjerne kan fungere bedst, skal jeg selvfølgelig have en lækker pastasalat med vendt i pesto og med en masse grønt. Og selvfølgelig en masse lækre snacks, såsom frugt, nødder og barer.

  • Min yndlingsmadpakke er rester. Særligt tærte er enormt velegnet, fordi det kan spises både varm og kold.
    Ind imellem bager jeg pesto/feta-snurrer og fryser dem med det samme. Så kan jeg tage en op om aftenen når jeg laver madpakke, og lader den tø op i madkassen. På den måde sparer man også lidt energi.
    Og så er grøntsagsstænger altså et evigt hit, fordi man kan spise dem løbende igennem dagen.

  • Altså min favoritmadpakke er når der er salat med asparges kartofler, asparges tomater, friske spire, spinat, masser af krydderurter med tahin og havrefraiche dressing toppet med pinjekerner = Mums, også ved siden af to hjemmelavede veggedeller og en god håndfuld gulerodsstænger. Dertil en flot flaske ( 😉 ) fyldt med juice eller the efter årstiden 😀 Har ikke prøvet nogle af tingene i pakken 😀 😀 😀 Tak for alt i går <3

  • Jeg vil gerne have salat wraps med kryderurteolivenhummos og stænger af friske grøntsager!
    MUMS!
    tak jeg håber jeg vinder!

  • Lækkert rugbrød, med skiver af avocado, husk at lade avocadostenen blive i madkassen, hvis din avocado er skåret i ½ – dele ( eller din salat med avocado). At du putter avocadostenen sammen med, den åbne avocado , bevirker at avocadoen ikke bliver brun… Never 😉
    Lidt flagesalt og en Skive citron til at komme på avocadoen… uhm Velbekomme

  • Jeg har lige fået øjnene op for bønnedeller, som uden tvivl ville passe rigtig godt ned i den smukke, blanke madkasse. Tak for inspirerende artikler og smukke billeder!

  • Rigtig god konkurrence :)! Svamperisotto – nemt og smager godt også selv om det bruges på madpakken. Så drysses der bare parmesan og persille hen over når man skal spise det.

  • En lækker salat med røget tofu, roccula salat, cherry tomater, ternet peberfrugt, lidt tørstegt solsikkekerner og en dressing af olie, eddike, sennep, salt og peber. Dertil en hjemmelavet hummus og gullerødder ^^

  • Pitabrød med hjemmelavet falaffel og babaganush. Den madpakke gjorde jeg gik hele dagen og glædede mig til det blev frokost tid

  • Åh et fint sæt. Jeg er ret vild med madpakker og dette sæt ville tage det til nye højder. Jeg bruger meget rester i madpakken men er også blevet totalt vild med de ret hypede salater på glas. Dressing i bunden og så bygge ovenpå med salat, grøntsager, bønner mm. Holder sig frisk længe og er meget lækket.

  • Jeg plejer at lave suppe på hvad der findes i køkkenet. Eller i hvert fald tjekke hvad jeg har før jeg køber ind. Billigere for mig og bedre for miljøet.

  • Kartoffelmadder og en pastasalat med linser (beluga eller grønne), spinat, tomat og pesto er efterhånden fast inventar i min madpakke.

  • Jeg er fan af madpakker som ikke kræver så meget ekstra arbejde på dagen – derfor er rester, f.eks. et stykke tærte, altid et hit. Hvis der ikke er rester koger jeg som regel linser, quinoa, bulgur eller lignende og blander med godt med grøntsager og en lækker dressing!

  • Broccoli eller blomkålsbrød, hummus og grøntsagsstave.
    Rugbrød med bønnemos med krydderier og grønt drys.
    Og her om efteråret min hyldebærsaft som jeg hælder kogt vand i til dessert 🙂

  • Dejlig idé med en konkurrence 🙂
    Mit bud er Farinata.
    Super skøn vegetarisk pizza-agtig ret, med kikærtebund og tomatsauce, samt årstidens grønt på toppen.
    Går godt i madpakken, og smager lækkert selvom den er kold 🙂

  • Jeg laver typisk en hurtig salat med perlebyg, kikærter, diverse grøntsager, krydderier og ristede græskarkerner på toppen 🙂

  • Hjemme hos os er det især 2 ting, der hitter. Det ene er rester fra aftensmaden, så sparer man en masse tid I køkkenet og man rækker bare are men ind i køleren og hiver en bøtte ud inden man suser ud af døren.
    Den anden er hjemmebagt rugbrød med hummus og salat. Vi er begyndt at bage vores eget økologiske rugbrød hver uge. Det kræver lidt planlægning, men ingen arbejdstid , da det mest af alt bare skal have lov til at stå og arbejde. Desuden er det gode øko rugbrød hammer-dyrt I butikkerne, bager man selv, får man meget mere for pengene.

  • Mmm, der er jo vildt mange gode madpakketips i denne tråd!! Føler allerede jeg har vundet, bare ved at læse den igennem.
    Herhjemme kører jeg for tiden rugbrød med grillede grøntsager. (Aubergine, squasch pg peberfrugt, grillet på grillpande pg opbevaret i et glas med olie og hvidløg) og så har jeg stadig tomater og miniagurker fra drivhuset. Lækker og simpelt.

  • Sikke en god give-away! Jeg har længe sukket efter både madkassen og Bee’s wrap, men når man er gymnasieelev, er det ikke fordi, pengene flyder 🙂 Jeg holder af at lave en stor portion falafler/ vegetariske frikadeller el.lign. og tage det med i en salat. På det seneste er jeg også blevet rigtig glad for couscoussalat, som er super nem og hurtig at lave! Inden ferien er slut, håber jeg at få lavet en portion curry eller daal og nogle dadelkugler, som jeg kan fryse ned 🙂

  • Ej hvor vil jeg gerne vinde sådan et fint sæt! Lige nu genbruger jeg plastikbøtter til min madpakke for at undgå at bruge sølvpapir, plastik og andet, men de her er langt bedre og uden alle mulige dårlige stoffer.
    Når jeg ikke har rester fra aftensmaden, vender jeg altid tilbage til den samme madpakkekombination. Den består af en klap-sammen-mad af rugbrød med Ajvar og agurk, danske økologiske gulerødder og en broccolibolle fra fryseren lavet. Dem laver jeg, hvis jeg skralder en masse kedelige lidt gule broccoli, og så er det guld værd at have i fryseren til en hurtig madpakke.
    Jeg krydser fingre!

  • Det bedste er at have nogle lækre rester fra aftensmaden med!
    Men hvis man ikke lige har det, elsker jeg at fylde madpakken med en hel masse snacks – så det nærmest er tapas. Hummus med gnavegrønt, knækbrød, oliven, nødder, cherrytomater og hvad man ellers lige må have derhjemme

  • Mit bedste tip til en vegetarisk frokost må være reste-suppe. En blendet suppe af alle de sidste grøntsagsrester i køleskabet. Evt. toppet med smørristede brødcroutoner og kerner, dampede broccoliblomster eller chilistegte blomkålsbukketer.

    Typisk er min frokost resterne fra gårsdagens aftensmad, hvorfor det ofte bliver til reste-reste-suppe 😉

  • Uh, sikke et lækkert madkassesæt! Er i forvejen kæmpe tilhænger af madpakker med forskellige rum, men det her må da klart være et af de lækreste designs
    Mht vegetarfrokost, så holder rugbrødsmadder altid, gerne med humus, (hytte)ost, æg, avokado eller kartofler. For at få nok grønt derudover, har jeg stort set altid nogle små salater stående i køleskabet i sådan nogle sylteglas med glaslåg, der er lige til at tage med. For det vegetariske køkken kræver bare lige det ekstra tid med at snitte og skære, og det er ikke altid tid, der er mest af. Og så er det bare ret smart at have noget af det forberedt på forhånd

  • Nøøj, hvor gad jeg godt vinde dette lækre sæt til at have med på farten!

    Jeg ville pakke wraps af rispapir med grillet tofu, avocado, gulerodsstrimler og hvidkål, som er en af mine yndlings madpakkeretter 😀 Desuden ville jeg komme min daglige green smoothie i flasken – mums.

  • Ofte bliver min madpakke med alt godt fra køleskabet.. Helst salat fra aftenen før, der ofte varierer efter årstiden. F.eks grønkåls salat med æble og valnødder eller råkost med rødbede, æble, gulerødder og en skyr dressing.
    Andre dage bliver det nemt med en rugbrødssandwich med enten hummus, pesto, salat og andet grønt eller med peanutbutter og en banan ved siden. Derudover er kikærter eller avocado et hit, om det så er i sandwich eller salat.
    Jeg er vild med ideen omkring, at ikke skulle tage nyt papir eller pose i brug hver eneste dag! En dårlig hverdags vane som helt klart kan forbedres.

  • Min madpakke idag var i lige netop sådan en madkasse og bestod af en grøndtsagssalat med ristede pinjekerner, solsikkekerner og vendt i salat mayonnaise.

  • Tak for super inspiration og gode tips. Min yndlings madpakke er klart tærte. Jeg bager en stor portion og og fryser ned så jeg har til mange lækre frokoster. Tærten er genial til at få brugt de grøntsager i grøntsagaskuffen der trænger til at blive spist.

  • Jeg får en ugentlig biodynamisk grøntsagskasse med alskens lækkerier. Her er der kun sæsonaktuelle grøntsager i. Lige nu er der de sidste spidskål, æbler, krydderurter og rødbeder f.eks. Det plejer jeg at skære og evt. stege noget af det og kombinere det med mit hjemmebagte rugbrød!! Så er der en lækker vegetarisk sandwich og den er endnu bedre med peanutbutter og chilisovs!

    Hvis der er rester fra kassen plejer jeg at skære det hele i småstykker og lave friske forårsruller med sataysauce og tage med på studiet.

    Jeg bruger altid gamle marmeladeglas eller små stofposer til min madpakke men ville elske at få noget lækkert madpapir og en holdbar æske at transportere det i!

  • Hvis jeg skulle komme med en fantastisk idé til en vegetar-ret til madpakken, ville jeg være nødt til at copy og paste fra et andet sted på nettet. – Noget som sikkert ville blive gennemskuet på stedet. Hvis jeg er så heldig at komme i betragtning alligevel, så vil madpakken blive fyldt med grøntsagsstænger af forskellige slags, da grønt altid er et sprødt og lækkert supplement til rugbrødsmadderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *