Gadgets til en bæredygtig livsstil

Nogle gange ligger det bæredygtige i detaljerne. Her er vores yndlingsgadgets, som gør det nemmere at leve lidt mere bæredygtigt hver dag.

  • Vandflaske – Med en vandflaske i tasken kan du slukke tørsten med postevand. Det sparer både plastik, transport af flaskevand og penge. Vælg en uden BPA, hvis du vælger plastik. Eller køb en af glas, som dog vejer mere.
  • Bøger og mobil – Bøger giver inspiration og forståelse, og telefonen bruger vi til at holde os opdateret og lave research. Netop research er en stor del af at leve mere bæredygtigt, for ofte er de bæredygtige valg–  ikke dem, som står forrest på hylderne.
  • Stofnet – Ligesom vandflasken kan vi altid (okay, 90% af tiden) finde plads til at tage et stofnet med. Find din favorit og bær det med stolthed – be part of the movement!
  • Syltetøjsglas – Til snacks, til rester, til at bruge som kaffekop eller vandglas i en snæver vending. Hvis du drikker en drink af det, er du både hip(ster) og bæredygtig på én gang.

yndlings gadgets med haand til webmagasin 2

  • Termokop – Sig nej tak til brune papkrus og hvide skumkopper og ja tak til genanvendelse! Tør du bede baristaen om at hælde din næste to go-kaffe op i din termokop?
  • Menstruationskop – Denne gadget er der delte meninger om på redaktionen. De af os, som bruger den, er fans – og glade for at have vinket farvel til bind og tamponer og mærkelige blegemidler.
  • Sysæt – Knapper falder af, og huller opstår i din yndlingsbluse. Simple reparationer kan få dit tøj til at holde meget længere.
  • Cykel – Motion, frisk luft og CO2-besparelse i én og samme gadget. Cyklen gør livet lettere, hvis du ikke har store afstand at tilbagelægge i hverdagen.
  • Bomuldsklud – Plastikkarkluden var muligvis den mest udskældte genstand i 2015. Skift dine klude ud i 2016 – de holder bedre i bomuld, og så skyller de ikke mikroplastik ud i afløbet.

En bæredygtig livsstil kan se ud præcis, som du ønsker det. Måske er dine yndlingsgadgets solceller, din kompostbunke eller en hjemmelavet deodorant? Smid en kommentar, hvis du bruger gadgets, som vi andre kan blive inspirerede af!

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

16 Comments

  • I stedet for at købe en glasflaske, kan man genbruge den der omhylder Urtekrams mosede tomater eller Juicorganics øko-juices 🙂 De er ganske fine som drikkeflasker.

  • Har i et tip til bomuldskarklude der faktisk virker lige så godt som dem af plastik? Jeg har prøvet et par stykker, da jeg virkelig gerne vil af med dem af plastik, men jeg synes simpelthen ikke de absorberer nok eller tørrer ordentligt af.

    • Ja det er ikke alle bomuldskarklude, der har den bedste sugeevne. Men har du prøvet karkludene fra Husflid, som er lavet af gamle tekstiler eller karkludene i økologisk bomuld fra The Organic Company? Katrine fra http://www.annesdatter.dk, som er med i Sustain Daily netværket, har også lige lavet et indlæg om bomuldsklude. Alternativt kan du også overveje at klippe et gammelt håndklæde op og sy det om til små karklude.

    • Maistic har lavet en 3pk med karklude uden microplastik. Kan købes hos både Coop og dansk supermarked butikker 🙂

  • En ting der også er vigtigt med bomuldskarkludene, i hvert fald de strikkede, er at de bliver lagt i en spand vand i 24 timer… Det øger virkelig deres suge evne, hvis de er helt ny-strikkede 🙂

  • Mit absolut nye yndlings naturlige og bæredygtige produkt er Razul ler som jeg bruger som shampoo. Det er 100% naturligt, ingen grimme kemikalier skylles ud i miljøet, ingen plastik beholder og kan købes som bulk hos Isangs. Håret bliver rent, lækkert og blødt og uden at efterlade fedtet hår (det har jeg oplevet med mange af de mere naturlige shampooer). Desuden oplever jeg at mit hår ikke fedter lige så hurtigt som det ellers ville. Virkelig er vidunder produkt!

  • Hej Sustain Daily og alle jeres dejlige læsere!

    Jeg går og overvejer at få købt en rigtig god vandflaske..har i noget tid slæbt rundt på en fra Kvikly der godt nok skulle være uden BPA, men føler mig ikke helt overbevidst.

    Har I (eller andre der læser med) nogen anbefalinger hvad der angår vandflasker? Vil gerne investere i en der er rigtig god og også gerne forholdsvis pæn 😉

    Knus og god energi!

    • Hej Kristina! Hvis du synes det er træls med en plastikflaske, kan vi anbefale at købe en i glas – eller genbruge en flaske fra fx flåede tomater fra Urtekram, de har en god størrelse. Vi har selv en fra Retap, som fungerer upåklageligt. God fredag til dig!

    • Jeg har en metal drikkedunk fra Clean Kanteen, som jeg er rigtig glad for. Den har bambuslåg. Stort hul foroven så den er let at drikke af samt let at gøre ren. Og så er jeg aldrig bange for at slå den i stykker 😉

  • Genanvendelig vatrundeller Kan laves af gamle håndklæder eller købes til formålet! De kan vaskes igen og igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *