Kunstig intelligens redder dine køkkenfrustrationer

Indlægget er sponsoreret af Plant Jammer.

Kender du følelsen af at åbne køleskabet og se et kedeligt kålhoved grine ad dig? Eller rode dine køkkenskuffer igennem, kun for at finde ingredienser, du slet ikke kan matche? Du kunne selvfølgelig bladre igennem de utallige kogebøger, som du har stående. Men hvem har tid til det?

Den nye startup-virksomhed Plant Jammer ønsker at gøre op med tanken om, at det skal være kompliceret at få brugt de fødevarer, du har stående derhjemme – og få spist flere planter.

Vi mødtes med grundlæggeren Michael Haase i anledningens af deres crowdfunding-kampagne og var nysgerrige for at høre, hvad plantjamming går ud på.

Kombinerer millioner af aromaer med millioner af opskrifter

“Ved hjælp af Plant Jammers hjemmeside kan du inden for få sekunder få en autogeneret opskrift med forslag til forskellige ingredienser, der passer helt perfekt sammen”, fortæller Michael. Plant Jammer hjælper dig med andre ord at finde ud af, hvad der smager godt sammen.

”Vores teknologi går ud på at undersøge alle aromaer i en ingrediens. Ved hjælp af kunstig intelligens har vi kortlagt aromaer for hundredvis af grøntsager og kombineret det med 2,5 millioner opskrifter fra Google News. Det har resulteret i en unik database til nye kombinationer.”

Hvis du er mere nysgerrig på teknologien bag, så er der mere nørdede typer, der er dykket ned i det.

Men lyder kunstig intelligens og din aftensmad som en mærkelig blanding? Så hæng på. “Nogle fødevarer og drikkevarer går bedre sammen end andre, og vi har gjort det til vores fineste opgave at tage fødevaresammensætning til et helt nyt niveau”, siger Michael. Han fortsætter: ”Vi vil gøre det let for alle at finde ud af, hvilke ingredienser der skaber den bedste smagsoplevelse, for plantebaserede retter skal ikke være et kompromis.”

Hvordan startede Plant Jammer?

Det er ikke tit, du møder et menneske, der er så fascineret af grøntsager som Michael. En, man mistænker for at kunne fortælle om kantarellers fantastiske aromaer i flere timer, hvis han får lov.

”Vi danskere er lidt kedelige, hvad mad angår. 90% af de danske husholdninger spiser kun op til 10 forskellige retter om året. Det er det, vi i Plant Jammer vil rykke ved. Det skal være overskueligt at spise mere plantebaseret, undgå madspild og at opnå en fantastisk smag.”

For at realisere det mål, er Michael hoppet ud af en ambitiøs karrieresti med erfaring fra tunge virksomheder som McKinsey og Novozymes. “Jeg blev træt af, at løsninger til fødevarerelaterede problemer ofte handler om at finde mere miljøvenlige kødvarianter”, siger iværksætteren og tilføjer:

Det handler ikke om, at alle skal blive veganere, men at vi opdager, hvor lækkert det kan være at få flere planter på tallerkenen

Og vi synes, at Michael har fat i den lange ende, når han siger, at det skal være så let og lækkert som muligt.

Hvad skal der ske nu?

Plant Jammer har lanceret en kampagne og sammensat et kit med essentielle smagsgivere som økologisk olie, eddike, krydderier og meget mere. Det skal gøre det lettere at komme i gang med at grøntsagsjamme.

Sustain Daily fik lov til at sætte et lille præg på kittet, for Plant Jammer besluttede at gøre det meste af deres kit økologisk efter vores opfordring – og det skal de have en kæmpe high-five for.

Hvis du vil være med til at hjælpe Plant Jammer med at sprede det gode budskab, skal du gå ind på side her – og sikre dig et kit der bliver leveret inden juleaften. 

GemGem

GemGem

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *