Æblecrumble med friske efterårsæbler

Findes der nogen bedre undskylding for at bage en kage, end at det er efterår? Det synes vi ikke! Den her æblecrumble er god med sæsonens danske æbler, som kan plukkes i parker og haver overalt lige nu. Bare hold øjnene åbne og kig op, hvor du færdes. Eller hop ned i dit nærmeste supermarked og fyld en pose med sprødhed og syrlighed. Så er du klar til at bage en sød, knasende crumble – og spise den med god samvittighed, for det er jo efterår.

aeblecrumble

Fyld
4 store eller 5 små æbler skåret i skiver
1 spsk hvedemel
50 g sukker
1 tsk kanel

Crumble
50 g havregryn
100 g hasselnødder – halvdelen blendet til mel, halvdelen hakket
50 g hvedemel
50 g sukker
50 g brun farin
50 g flydende kokosolie/smør
1 tsk kanel
et nip salt

aeblecrumble-2

Sådan gør du:

Lav fyldet ved at skære æblerne ud og blande dem med mel, sukker og kanel. Kom fyldet i en tærteform eller en anden kageform, du har stående. Blend halvdelen af hasselnødderne helt fint og hak den anden halvdel groft. Kom alle ingredienserne til crumblen i en skål og rør dem sammen, så der ikke er klumper af brun farin. Fordel crumblen over fyldet og bag kagen i cirka 50 minutter.

Tip:

Server din æblecrumble med is, flødeskum eller creme fraiche, hvis du har lyst. Du kan lave din egen veganske creme fraiche af sojamælk og citron, mens kagen er i ovnen, ved at følge denne opskrift fra Plantepusherne.

 

 

 

 

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *