Spis efter årstiden: Det kan du spise i efteråret

Så er det blevet september, og selvom man kan mene, vi har haft efterårsvejr hele sommeren, er det først nu, vi officielt træder ind i den nye sæson. Det betyder heldigvis ikke kun blæst og regnvejr, men også en helt ny palet af farverige og lækre grøntsager og frugter, der venter i supermarkederne.

Der er mange grunde til at spise efter årstiden: Varerne kan dyrkes på markerne herhjemme i Danmark, så vi slipper for en lang og forurenende transport samt opvarmede drivhuse. Og så smager råvarerne bare af meget mere, når de spises i deres sæson.

Her har vi samlet en liste over efterårets frugt og grønt, så du nemt kan få et overblik over sæsonens lækkerier, når du handler ind eller laver madplan. Især kål og rodfrugter er de helt store efterårshit på vores indkøbsliste. Hvis du mangler inspiration til at få brugt sæsonens grøntsager, kan du tage et kig på denne opskrift, der går perfekt med efterårets rodfrugter og lunefulde vejr. I Sustain Yearly har vi endda sammensat den perfekte, varmende efterårsmenu.

Vil du vide endnu mere om årstidens frugt og grønt, kan du læse med her og her.

Frugt og grønt i sæson hele efteråret:

  • Blomkål
  • Broccoli
  • Champignon
  • Græskar – både hokkaido og butternut squash
  • Gulerod
  • Hvidkål
  • Jordskok
  • Kartoffel
  • Kinakål
  • Knoldselleri
  • Løg

Særligt i september:

  • Babyleaves
  • Bladselleri
  • Blomme
  • Fennikel
  • Grønne bønner
  • Majs
  • Peberfrugt
  • Spidskål
  • Spinat
  • Squash

Særligt i oktober:

  • Babyleaves
  • Bladselleri
  • Fennikel
  • Grønkål
  • Peberfrugt
  • Rosenkål
  • Spidskål
  • Spinat
  • Squash

Særligt i november:

  • Grønkål
  • Rosenkål

Hvilke grøntsager og frugter glæder du dig især til at sætte tænderne i?

Tekst af Caroline Frederiksen.

GemGem

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *