Bæredygtig læderjakke? Ja, det kan man godt

Indlægget er sponsoreret af Better World Fashion

Chefredaktør-Emma var skeptisk, da vi en solrig januardag skulle mødes med Reimer Ivang, partner i Better World Fashion til en snak om læderjakker. For skulle vi, et bæredygtigt webmagasin, nu til at støtte op om produkter lavet af det landbrugsdyr, som forurener aller mest? Undertegnede var imidlertid ikke i tvivl om, at Better World Fashion skulle have plads på vores del af internettet.

På en kaffebar i Aarhus Streetfood sad en sympatisk og passioneret mand. Han havde taget sin datter med og var “dybt bekymret for, hvad det er for en verden, vi giver videre til næste generation”. Den bekymring har fået ham til sammen med to andre at starte Better World Fashion for at føre deres bæredygtige værdier ud i livet. “Vi drømte om at lave nogle unikatekstiler, som var gode for miljøet og havde nogle rigtig gode historier. Vi så, at med tøj faldt værdien ofte med 80%, så snart man tog det ud af butikken. Det ville vi gøre op med.”

Så meget genbrug som muligt

Reimer fortæller, at jakkerne er 98% genanvendte. “Vi bruger udelukkende læder fra gamle produkter, der ellers var smidt ud. Foret er lavet af polyester fra gamle plastflasker, og vi forsøger at bruge genbrugsmetal til vores knapper og lynlåse. Men vi bliver nødt til at bruge ny tråd for at få det hele til at hænge sammen”.

Læder er et af de mest forurenende materialer indenfor modeindustrien. Det gennemgår ofte mange giftige processer, for slet ikke at tale om den miljøbelastning, der sker gennem dyrets levetid. “Når man genbruger et allerede eksisterende læderprodukt og upcycler det til et nyt, så sørger man for at sprede den miljøbelastning, som materialet allerede har haft, ud på endnu flere mennesker og endnu flere brugsår. Vi siger ikke, at materialet ikke har haft en oprindelig belastning – men ved at bruge det igen, kan vi sprede den ud”.

Better World Fashion får deres læder fra genbrugssektoren i Danmark, og det er ofte produkter, som ikke kan sælges direkte videre. “De jakker, vi får ind, er der ingen som har lyst til at købe på grund af deres design. Derfor syr vi dem om til nye jakker. Alt vores skind er blevet solgt til Europa og var altså godkendt til salg i Europa på det tidspunkt, hvor det blev produceret og solgt. Inden skindet indgår i de nye jakker, bliver det biologisk og lugtmæssigt nulstillet gennem en vask i savsmuld. Det fjerner også en del af de kemikalierester, som måske er tilbage i skindet. Vi er for tiden i gang med at teste for kemikalier, så vi kan være sikre på, at vores skind er så rent som muligt,” siger Reimar. Man kan tydeligt mærke, at der er en forsker med i foretagendet.

Forskning bakker produktet op

Det er ikke kun reststoffer i læderet, de tester for, men også hvor meget miljøet har nydt godt af, at nogen har købt en læderjakke af genbrugsmaterialer frem for en ny jakke. Allerede nu kan du læse på jakkernes hangtags, at de hver især sparer:

350 liter vand
16 kg CO2
6 kg affald
og 3,75 kg kemikalier

Disse tal er bakket op af forskning, og de virkelige nørder kan gå ind på hjemmesiden og læse rapporten. Et hold forskere og studerende på Aalborg Universitet arbejder lige nu på at finde ud af endnu mere om jakkerne.

Værdien ligger i det unikke

Reimer går meget op i, at hver jakke er unik og fortæller en historie, som hele tiden udvikler sig. Konceptet er tænkt cirkulært fra starten, og Better World Fashion tager jakkerne retur og cirkulærer dem, hvis deres ejere bliver trætte af dem. De mener ikke, at det forringer dens værdi, snarere det modsatte: “Forestil dig, at du spildte maling ned af din jakke. Det kan godt være, at den så taber værdi for dig. Men så køber vi den tilbage ved at give dig 50% på en ny jakke. Og så er vi sikre på, at der nok skal sidde nogen derude, som synes, at din gamle jakke har ekstra meget værdi netop på grund af de brugstegn, den har. Ved at fremhæve alle de historier, tror vi på, at jakkerne holder eller endda stiger i værdi. Og materialet kan jo holde til det, hvilket er det gode ved læder”.

Better World Fashion håber, at deres jakker her et tredje, fjerde og femte liv. Derfor er hver jakke udstyret med en unik kode, så man kan følge dens liv. Fordi alle jakkerne er forskellige, kan man vælge én, som har præcis den stand, tykkelse og patina, man ønsker sig. Det er umiddelbart svært at se, at jakkerne er 98% genbrug, for de ser præcis ud som smarte nye læderjakker!

Det var cirka på dette tidspunkt, at den ellers kritiske chefredaktør overgav sig og måtte indrømme, at Better World Fashion er ret seje. Vi har sjældent hørt om koncepter, hvor der er tænkt så meget rundt om produktet, miljøet og historien.

Du kan møde Better World Fashion rundt om i landet i foråret, hvor du selv kan prøve jakkerne.

  • Aarhus den 10. marts fra 15.00 -19.00, Meet-Up på Godsbanen
  • København den 25.-26. marts til loppemarked i Bella Centeret
  • Aalborg den  31.3. til 2.4. på forårsmesse i Aalborg Kongres og Kulturcenter

Tekst af Johanne Stenstrup, foto af Emma Slebsager.

 

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

4 Comments

  • Tak for en god artikel 🙂 Jeg kendte ikke Better World Fashion, og synes at det er virkelig godt set og tænkt, at de har cirkulært fokus med i deres tankegang via tilbagekøb. Jeg ser det som en kæmpe fordel, både miljømæssigt, men også ift at “hype” genbrugstilgangen til vores indkøb og tanker om vores tøj, endnu mere. Selv tænker jeg en del over køb af læder, fordi jeg synes det skal holde “a lifetime” – og så ender det med at blive svært at vælge… Mon ikke et lignende koncept for tasker også kunne blive en succes? 🙂

  • Hvor er det fedt at høre om sådan et firma! Jeg er selv begyndt at tænke ekstra meget over genbrug og kan kun nikke til alle de ting der står. Tak for en super god artikel 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *