Februar måneds udfordring: Luft dit tøj

Februar er ikke ligefrem årets mest roste måned. Men noget kan kulden og mørket faktisk bruges til – nemlig at lufte dit tøj! Kulde gør underværker for de store striktrøjer og din yndlingscardigan, fordi det helt naturligt fjerner al lugt. Specielt uld har godt af kolde temperaturer og elsker at blive luftet. På grund af dets naturlige indhold af lanolin behøver du faktisk i princippet aldrig vaske uld, med mindre du virkelig har spildt og plettet.

Luft dit uldtøj

Hæng dine uldtrøjer udenfor - helst i frostvejr. Lad dem hænge i en times tid, så fjernes al lugt fra dem helt naturligt.

Find en dag, hvor det er ekstra koldt og måske blæser lidt – men ikke for meget. Hæng dine uldtrøjer på bøjler, og hæng dem i vinduet mens du lufter ud, under et halvtag i haven, eller på altanen, hvis du har sådan en. Hvis du bliver bidt af det og gerne vil spare endnu flere tøjvaske, kan du tjekke vores guide til tøjvask. Den handler ikke kun om uld, men om alt slags tøj. For hvorfor vaske, når man kan lade være?

Uld elsker som sagt kold luft på grund af dets naturlige lanolinindhold. Det er ikke alt uld, som indeholder lanolin, men det meste uld er selvrensende i en eller anden form. Det betyder, at det selv kan bekæmpe den lugt, som kommer fra daglig brug, hvis bare det bliver luftet.

Husk at dine sweatre ikke skal hænge på bøjle normalt, da det trækker dem ud af form. Det er en god ide at lade dem hænge ude efter brug, og så lægge dem foldet sammen i en skuffe eller på en hylde bagefter.

Tekst og foto af Johanne Stenstrup

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *