Sustain Daily Podcast – Episode 2: Det første skridt

Hvis du ikke ændrer noget, er der ikke noget, der ændrer sig’. Sådan sluttede sidste uges podcast. Men i hvilket tempo skal du ændre dine vaner? Hvordan kan du leve op til dit eget værdisæt og dine egne forventninger til at leve en bæredygtig livsstil? Hvordan vil din omgangskreds reagere, og hvilke krav kan du stille til dine venner og familie? At ændre vaner tager tid og energi, og overgangen kan være vanskelig.

Abonner via Soundcloud • Abonner via iTunes

Episode 2: Det første skridt

En bæredygtig to-do liste med alt det, du skal nå, kan dræne dig for energi, allerede inden du kommer i gang. Denne episode handler om det første skridt – at komme i gang med at forandre dine hverdagsvaner på en måde, så du selv kan følge med. Ting tager tid, og det er okay. Det vigtige er, at du overordnet set bevæger dig i den rigtige retning. Hvis du starter med det, du interesserer dig mest for, bliver det sjovere og mere energifyldt at søge ny viden og efterleve dine værdier.

Du kan høre om:

  • Tusind måder at leve mere bæredygtigt
  • Bæredygtige idoler og jagten på viden
  • Timings betydning for, hvornår vi handler
  • Johannes første jagt på en økologisk t-shirt
  • At påvirke de strukturer, der omgiver os
  • Overgangsfaser og at være til besvær overfor familie og venner
  • Emmas opdagelse af, at mad hænger sammen med CO2
  • Gaver og ønskelister
  • Alternativer til forbrugsfælder og fristelser
  • At tage den med ro og lade tingene tage tid

Følg med & giv lyd

Du kan abonnere på Sustain Daily Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser:

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har kommentarer til dagens episode, en idé til et emne vi skal tage op, spørgsmål, kritik eller nye perspektiver. Skriv i kommentarfeltet her, find os på facebook eller instagram eller send os en mail på kontakt@sustaindaily.dk.

Vi høres ved i næste uge!

2 Comments

  • Tak for endnu et godt afsnit af podcasten.
    En ting, jeg synes kunne være interessant at høre jeres erfaringer med/holdninger til er den der følelse af håbløshed, der nogengange kommer over en (i hvert fald mig) ift. at leve bæredygtigt. Den der følelse af at, ja, det kan godt være jeg ikke spiser animalske produkter, skærer ned på mit forbrug, cykler til alt og genanvender i stor stil, men hvad betyder det egentligt i det store billede, når alle andre alligevel er ligeglade. Hvad gør I ved det? Hvordan finder I gejsten igen – Hvis det altså nogensinde sker for jer 🙂
    I hvertfald tak for en god podcast.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *