Sustain Daily Podcast – Episode 1: Bæredygtig livsstil

Sustain Daily Podcast er i luften!

Sustain Daily Podcast er til dig, som vil gøre dit liv lidt mere bæredygtigt. Vi går i dybden med tanker, overvejelser og dilemmaer, så du kan skyde genvej mod et grønnere liv. At leve bæredygtigt er først og fremmest sjovt og giver værdi. Men det er svært at være nybegynder, og alle nye vaner kræver mod og handlekraft. Derfor har vi besluttet at dele alt, vi ved, om at forandre sine vaner – og du kan lytte med!

Det er ingen hemmelighed, at vi elsker podcasts. Med Sustain Daily Podcast håber vi, at du vil tage os med helt ind i din hverdag – på gåture, som selskab når du tager opvasken eller som tidsfordriv, når der er ventetid på perronen.

Abonner via Soundcloud • Abonner via iTunes

Episode 1: Bæredygtig livsstil

I dagens episode af Sustain Daily Podcast går vi i dybden med begrebet bæredygtig livsstil. For hvad mener vi egentlig, når vi siger det? Det er et bredt, rummeligt og måske lidt fluffy begreb, men vi er vilde med det, fordi det netop omfavner alle aspekter af en grønnere tilværelse. Lige fra tøj og mad til rejser, ro og eftertænksomhed.

Du kan høre om:

• Fravalg, der sparer ressourcer, og tilvalg, der skaber forandring
• Lavineeffekter
• Hvad det kræver at få en ny vane
• Johannes kamp mod engangsprodukter
• At finde ind til essensen i det, man godt kan lide
• Hvad Emma synes er sværest ved at leve lidt anderledes end de fleste
• Glæden ved at være en del af noget større
• Roen i at følge sine værdier
• Hvordan solidaritet og retfærdighed hænger sammen med bæredygtighed
• Hvad du kan forvente af de næste afsnit

Følg med & giv lyd

Du kan abonnere på Sustain Daily Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser:

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har kommentarer til dagens episode, en idé til et emne vi skal tage op, spørgsmål, kritik eller nye perspektiver. Skriv i kommentarfeltet her, find os på facebook eller instagram eller send os en mail på kontakt@sustaindaily.dk.

Vi høres ved om en uge!

hjælp os med at drive webmagasinet og støt hver måned

4 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *