Back to top

Bæredygtig solcreme – hvad skal du gå efter?

Annonce - derma

Bæredygtig solcreme – hvad skal du gå efter?

Det er blevet forår, og solen skinner fra en næsten klar himmel. Jeg har ikke tjekket dagens UV-indeks, men ved godt, at det er tid til at finde min trofaste ansigtssolcreme frem fra skabet.

Faktisk har der stået Derma på den i mange år, og derfor er jeg glad for, at vi i dag igen kan præsentere et samarbejde med det ambitiøse og gennemcertificerede mærke.

Da jeg for nogle år siden skulle have en ny solcreme (det bør man faktisk købe hvert år, men mere om det) så havde jeg hørt rygter om, at noget solcreme kunne skade verdens koralrev. Og faktisk findes der over 3.500 forskellige solcremer, der indeholder kemikaliet Oxybenzone som UV-filter – dét kemikalie, der er mest mistænkt for at skade verdens koralrev. Jeg går ind for forsigtighedsprincippet, så selvom jeg ikke svømmer meget i havet og aldrig steder med koraller, gad jeg ikke smøre det i ansigtet, eftersom vi alle ved, at alle have er forbundne.

Læs også: Vores anmeldelse af filmen Chasing Corals

Derfor lavede jeg en hurtig research og fandt Derma og har brugt dem lige siden. Derma indeholder ikke dette skadelige kemikalie og er desuden et af de mest gennemcertificerede produkter på markedet. Og endda tilgængeligt rigtig mange steder. Læs meget mere om, hvordan Derma tager ansvar for og passer på havmiljøet her.

Jeg er særligt glad for Dermas allergi- og miljømærkede roll-on-solcreme, som er praktisk til tasken, og i en størrelse, som jeg får brugt op og undgår spild. Og som et ekstra plus er den nu også vegansk certificeret, som hovedparten af alle Dermas øvrige solcremer. Find den her.

Hvordan spotter du bæredygtig solcreme?

Ift. solcreme er det jo klart ikke godt, at det indeholder Oxybenzone, så det skal du undgå. Ligesom der er rigtig meget solcreme, som indeholder det, er der efterhånden også meget på markedet, som ikke gør. Så for mig er det ikke nok, når jeg skal vælge et bæredygtigt produkt. Til gengæld er der flere certifikater, jeg går efter, og helst i kombination:

Svanemærket, der har skrappe miljø- og sundhedskrav: Når svanemærket skal lave kriterier for, hvilke kemikalier der tillades, går de ud fra forsigtighedsprincippet – præcis som mig. Det betyder, at alle stoffer, der er mistænkt for at være allergifremkaldendende, hormonforstyrrende og miljøskadelige, ikke er tilladt. Desuden kigges på hele livscyklussen af produktet, dvs. alt fra produktion til bortskaffelse – og også emballage … Det kommer vi mere ind på.

Allergimærker: For nogle er sundhed den vigtigste bæredygtige værdi, og for mig ligger det på top 3. Derfor vælger jeg altid et produkt, der som minimum har enten Asthma Allergy Nordics blå krans eller AllergyCertified. Heldigvis har Derma begge.

Dermas solserie er samtidig også mærket med Vegan Society, som betyder, at den er vegansk, altså uden animalske ingredienser. Vegansk er ikke nødvendigvis et tegn på, at noget er bæredygtigt, men det gør det let at gå efter, hvis man vil tage det veganervenlige valg og undgå animalske produkter.

Svanemærkets krav til emballage:

Sidst vi snakkede om Derma, var der flere, som mente, at det umuligt kunne være et bæredygtigt produkt, fordi det kom i plastik. Nogle undgår plastik af principielle årsager, men det er ikke altid det mest bæredygtige valg, når man ser på det overordnet set. Fx kunne I høre i vores podcastepisode om emballagedilemmaet, hvordan væske i plastflasker, der har pant, er langt mere bæredygtige end væsker i Tetra Pak og andre emballager uden pant.

Men der er også en transport- og et genanvendelsesfaktor. Svanemærket går meget op i, at der er mindst muligt emballage, og et af kravene er fx, at der skal være overensstemmelse mellem produktets vægt og emballagens vægt. Både pga. transport og ressourcerne til at lave emballagen – for måske får du genanvendt alle dine glasflasker, men de fleste gør ikke. Og Derma forsøger at lave et rigtigt godt og bæredygtigt produkt til den brede målgruppe.

Der er også krav om, at produktet ikke må have alt muligt “ekstra” emballage, fx pap uden på plastik. Det gør mange for at få en mere “lækker” følelse, men det er Svanemærket altså imod, fordi det er unødvendigt. Plastik er også god til at lukke tæt, hvilket gør at holdbarheden kan være længere fordi man kan lave en indpakning som fx tuber hvor der ikke kan komme bakterier ned i den ubrugte produkt.

Desuden ønsker de også, at alle produkter med Svanemærket bruger den emballage, der lettest kan genanvendes. Det betyder fx, at alle dele skal kunne skilles ad og være af den type plast, der bedst kan genanvendes. I løbet af 2020 går Derma endda over til genbrugsplast.

Plastik kan være et godt og bæredygtigt materiale – hvis bare det bliver genanvendt korrekt. Alle Dermas produkter kommer i tuber og flasker af plastik egnet til genanvendelse og lever op til Svanemærkets strenge miljøkrav, og i løbet af 2020 produceres de første Derma-hudplejeprodukter i genbrugsplast. Fedt, ik´?

 

Bonusinfo: Vores dejlige sending af solprodukter kom også med en mere “bæredygtig” form for fyld, nemlig vandopløselige små hvide “puder” lavet af plantestivelse

Herover: Hvilken solcreme skal du vælge? Derma er et godt og bæredygtigt valg, da alle deres solcremer både er svanemærkede, allergimærkede, koralvenlige og nu også vegansk certificeret af Vegan Society og udviklet med respekt for både din krop, vores natur og dyreliv (med undtagelse af solstiften, som indeholder bivoks).

Vidste du, at faktor 15 (oftest) er nok, når du holder ferie I Danmark? Dermas allergi-, miljø- og veganermærkede Sollotion SPF15 er kåret Bedst i test af Forbrugerrådet Tænk og et rigtig godt valg til vores danske sol og sommer. Der er nemlig ikke nogen grund til at udsætte din hud eller vores natur for mere kemi end højst nødvendigt.

Har solfaktoren betydning på bæredygtigheden?

Et af de sværeste valg er faktisk at vælge solfaktor. Af gammel vane tager jeg den højeste solfaktor – tit SPF 30. Men her til foråret og mit behov i Danmark er SPF 15 faktisk nok. Og måske også det mest bæredygtige valg? Det spurgte vi Derma om:

“Når forårssolen titter frem i det tidlige forår, er det svært ikke at løbe den jublende i møde med åbne arme. Og det er her, at du lige skal tænke dig om en ekstra gang.

For din hud har været på solorlov hele vinteren og har derfor særligt brug for beskyttelse, når den udsættes for solens stråler. Husker du de klassiske solråd: skygge, solhat, solcreme og siesta, og holder du ferie i Danmark, så er faktor 15 for langt de fleste danskere nok ifølge Kræftens Bekæmpelse. Så undlad at bruge en højere faktor. Jo højere faktor, jo flere solfiltre er der nemlig i din solcreme, og selvom Dermas produkter er skånsomme, så er der er ikke nogen grund til at udsætte din krop eller miljøet for mere kemi end højst nødvendigt, med mindre du har særlig følsom hud eller nemt bliver rød. Rejser du derimod mod sydligere himmelstrøg, er UV-indekset højere end herhjemme, og derfor anbefales det, at du her bruger en højere faktor, enten faktor 30 eller 50.”

Og med nuværende rejserestriktioner skal jeg ingen steder og er derfor ganske tilfreds med den faktor 15, der netop er kommet ind af døren.

Dermas solcreme med SPF 15 er endda kåret til Bedst i Test af Forbrugerrådet TÆNK. TÆNK tester altid både, om produktet virker, og om der er nogle skadelige kemikalier i produktet, så det er en god sikkerhed at have med sig. De tester også produktets lækkerhed, hvor let det trænger ind ned i huden og hvor let det er at bruge. Når det kommer til solcreme synes jeg også at det er ret vigtigt parameter. Du finder den her  eller sammen med ansigts-solcremen, der er min personlige favorit.

Hvad er så den mest bæredygtige solcreme?

Derudover er det også vigtigt for mig, at det er en solcreme der svarer til mit behov, hvilket ofte ikke er så stort endda. Det er nemlig sådan, at solcreme (og de fleste andre cremer) kun kan holde sig ca. 12 måneder efter åbning, og derfor er jeg glad for, at Dermas solprodukter kommer i mange forskellige størrelser.

Så ud over at gå efter de mest certificerede produkter, så vælger jeg altid en mindre tube. Er du en stor familie, der næsten altid er ude, skal du selvfølgelig gå efter en større tube. Men den mest bæredygtige solcreme må i sidste ende også være den, du får brugt. Derfor er jeg særlig glad for den lille ansigtssolcreme med faktor 15 samt den nye Derma Sol Roll-on, som jeg vil have i tasken sammen med mine solbriller.

Author avatar

Sustain Daily

https://www.sustaindaily.dk
Sustain Daily er et webmagasin og bloggernetværk om bæredygtig livsstil. Vi arbejder på højtryk med at give dig den skarpeste information, de mest inspirerende historier og de bedste tips og tricks. Hvis du har idéer, kritik eller en invitation til noget, vi skal være med til, så send os en mail på kontakt@sustaindaily.dk

Post a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *