Det læser Laura Storm: om natur, hekse og mindfulness

Vi har været på besøg hos Laura Storm – stifter af den grønne tænketank Sustainia, udnævnt til Young Global Leader og allround boss lady inden for bæredygtighed. Hele hendes inspirerende historie kan du læse i Sustain Yearly. Men der var noget, der fangede vores øje under interviewet, og som vi derfor allerede vil dele med dig i dag; nemlig den imponerende bogstak, der vidner om et dybt og nysgerrigt sind.

Laura kom selv til at grine, da hun så stakken. Hun lovede, at den ikke var stylet til anledningen, men bestod af de bøger, som oprigtigt optager hende mest lige nu. Vi fik lov til at tage et kig på hendes favoritlekture og tænkte, at du nok også gerne ville snuse med i bogstakken hos en af Danmarks sejeste klimakrigere.

Hvis du skulle få lyst til at købe nogle af bøgerne (eller dem alle – for det har vi i hvert fald), så er alle links i denne artikel affiliate links. Det betyder, at vi får en lille procentdel af købet.

Future-Fit

af Giles Hutchins

Future Fit er en arbejdsbog til ledere i businessverdenen, som forstår, at verden forandrer sig hurtigt, og at nye udfordringer dukker op hele tiden. Bogen fokuserer især på værdidrevne forretninger, der ønsker at gøre en forskel gennem deres virksomhed.

The Illusion of Separation – Exploring the Cause of our Current Crises

af Giles Hutchins

En bog, der viser, hvordan verdens problemer hænger sammen set fra et socialt, økonomisk og miljømæssigt synspunkt. Den udfordrer den eksisterende tro om, at de tre parametre er adskilte størrelser.

The Nature of Business

af Giles Hutchens

The Nature of Business giver indsigt i et nyt forretningsparadigme. Bogen gør op med “business as usual”-modellen og forklarer, hvorfor vi har et presserende behov for at ændre både den eksisterende businesspraksis og mindsettet bag.

How Soon is Now – From Personal Initiation to Global Transformation

af Daniel Pinchbeck

Vi er på randen af en kæmpe miljømæssig krise, som truer alt liv på jorden. Det, vi gør de næste få år, afgør, hvilken slags fremtid vi selv og vores børn vil får. Hvis ikke du var klar over, hvor travlt vi har, skal How Soon is Now – From Personal Initiation to Global Transformation nok understrege det.

Sustain Yearly - forsalget er i gang!

Sustain Yearly er vores papirmagasin om bæredygtig livsstil. Vi har fyldt siderne med inspiration til bæredygtig livsstil, grønne opskrifter, guides og tricks, interviews med miljøforkæmpere, DIY, planter og alt muligt andet. Magasinet bliver kun til virkelighed, hvis I vil have det! Vi crowdfunder pengene til at trykke magasinet på engelsk og dansk. Så smut ind og køb dit eksemplar i forsalg, hvis du vil støtte projektet og hjælpe med at gøre Sustain Yearly til virkelighed.

The Breakthrough Challenge – 10 Ways to Connect Today’s Profits with Tomorrow’s Bottom Line

af John Elkington

Denne bog er for den moderne virksomhedsleder, der forstår at kigge fremad og implementere nye forretningsmodeller, som skaber et fundamentalt skifte i den måde, vi tjener penge og gør forretning.

Witch – Unleashed. Untamed. Unapologetic 

af Lisa Lister

Bog nr. seks i stakken afslører Laura Storms mere spirituelle side. Bogen er skrevet af en tredje generations heks, som kigger på heksekraftens historie gennem århundreder, går bag om hekseforfølgelse og forklarer, hvorfor magi igen vækker genklang hos så mange kvinder.

Lead Yourself First – Inspiring Leadership Through Solitude

af Raymond M. Kethledge

Denne guide til at være alene som en god leder fortæller blandt andet om profiler af historiske og nulevende ledere, som har brugt ensomhed til at lede med mod, kreativitet og styrke.

With Nature in Mind – The Ecotherapy Manual for Mental Health Professionals

af Andy McGeeney

En bog for alle, der interesserer sig for vores mentale helbred og hvordan vi skaber en større forbindelse til naturen. Bogen kommer omkring begrebet “ecotherapy”, forklarer hvordan det virker og hvordan økoterapi kan bruges i enhver klinisk praksis sammen med mindfulness. Desuden inkluderer bogen over 100 naturbaserede aktiviteter.

The New Leadership Paradigm

af Richard Barrett

En uundværlig tekstbog for alle ledere i det 21. århundrede. Igennem seks dele fortæller The New Leadership Paradigm blandt andet om principperne inden for et nyt lederskabsparadigme og anskueliggør, hvordan disse kan bruges til selvledelse, teamledelse og organisationsledelse.

Rewild Yourself – Becoming Nature

af Rachel Corby

Synes du, at verden og vi mennesker er blevet lidt for ordentlige? Så skal du læse denne guide til at lede efter mening og vildskab i dit liv og naturen. Bogen forklarer, hvordan menneskeheden over årtusinder er gået fra vildskab til civilisation, og peger på, at udviklingen kan være grunden til flere mentale sygdomme, stress og depressioner.

Rest – Why You Get More Done When You Work Less

af Alex Soojung-Kim Pang

Overarbejde er blevet normalen, og de fleste af os slapper af foran en skærm. Denne udfordring bliver adresseret i bogen Rest, der argumenterer for, at vi alle kan blive mere produktive ved at hvile mere og arbejde mindre, men bedre.

Rigtig god læselyst.

Tekst og foto af Johanne Stenstrup.

GemGem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *