Vildnis: Spis naturen omkring dig

Indlægget indeholder affiliatelinks (markeret med *). Hvis du køber noget gennem vores link, får vi en lille del af salgsprisen. Tak fordi du støtter vores arbejde!

Aarstidernes nyeste bog Vildnis* er for alle, som ønsker at komme tættere på naturen omkring dem. Den handler nemlig om spiselige vilde planter – og ikke bare æbler og brombær, som vi alle kender. Bogen introducerer dig til 30 af de mere ukendte planter og urter, der kan findes i den danske natur.

Bogen er ikke bare smuk, men også utrolig brugbar. Med en kort intro til, hvorfor det at sanke og plukke egen mad er skønt, kommer man hurtigt ind til bogens kerne: En detaljeret gennemgang af 30 vilde planter. Her er der både sat ord og masser af billeder på, hvordan man spotter alle planterne, hvornår de er bedst, og en velvalgt opskrift, som fortæller hvordan man kan bruge planten.

Hvis du gerne vil have lidt ekstra krydderi på din næste gåtur, så er bogen et godt sted at starte. Den foreslår, at du vælger en til to vilde planter og lærer dem rigtigt godt at kende. På en kort gåtur i Bispebjerg har vi med hjælp af bogen spottet de første 10 spiselige vilde planter – som vi ikke engang vidste, var spiselige!

Og hvordan bruger man dem så i køkkenet? Bogen kommer som sagt med en opskrift per plante, men også masser af andre tips til, hvordan planten kan bruges. Blandt andet med en let oversigt over alle tilberedningsmetoder, den egner sig til, lige fra tørring og kogning til pesto eller smoothie.

Hvis du gerne vil plukke selv, og andet end det traditionelle, så er Vildnis* en stor hjælp.

Vildnis kan købes her* eller lånes på biblioteket.

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *