Klimaguiden: Red verden lidt hver dag

Den komplette guide til at skære ned på dit CO2-forbrug. Sådan kunne undertitlen på Klimaguiden også lyde, for det er nærmest, hvad det er. 

Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund har skrevet en bog med flere facts end man troede var muligt at klemme ned i det populære guide-format. Men pga. det uformelle og ikke formanende sprog og den fine grafik, virker bogen hverken uoverskuelig eller tung. 

Klimaguiden er delt ind i kapitler, der svarer til områder af dit liv. I hvert kapitel finder du facts om danskernes generelle CO2-udledning inden for dette område, 4 konkrete tips og nogle myter som du godt kan glemme. Du får også en masse kildehenvisninger og inspiration til videre læsning i hvert kapitel. 

Selvom bogen kommer omkring hele livet, er den langt fra overfladisk. Faktisk næsten det modsatte. Selvom man dog godt kunne ønske sig en uddybning flere steder, fordi bogen fremstiller alle vaneændringer neutrale og “lige nemme”, hvilket vi i virkeligheden godt ved de ikke er. 

anmeldelse af Klimaguiden

Køb den som gave eller som opslagsværk

Klimaguiden er ikke en bog, du læser fra ende til anden. Ikke fordi sproget er tungt, men fordi den er så proppet med viden. Men den fungerer super godt som et opslagsværk, du kan dykke ned i igen og igen. 

Vores tilgang til bæredygtige livsstilsændringer er altid at starte et sted, der giver mening for dig – og det kunne fx ske ved at læse et kapitel i Klimaguiden, sætte dig ned og gennemgå dit eget liv ift. bogens tips og så forsøge at implementere nogle af dem. Når det så føles som en vane kan du vælge et nyt kapitel. 

Klimaguiden er skrevet af Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund og udgivet på Politikens Forlag

Den kan lånes på biblioteket her og købes her (affiliatelink hvor vi får en lille procent hvis du køber gennem vores link)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *