Sustain Daily Influencers

Sustain Daily er både et webmagasin og et influencernetværk. Hos vores influencers finder du den personlige vinkel på at leve et mere bæredygtigt liv. Vi er mange, som gør tingene på vores egen måde, men alle sammen ud fra de samme grundværdier.

Hvis du gerne vil være Sustain Daily Influencer så se mere her eller skriv til Ditte på ditte@sustaindaily.dk

Bloggere

mo-andersen
Mo står bag den seje veganske madblog Grønnere. Hun øsker at gøre en forskel i verden og elsker at lade sig inspirere af andre fra alle verdens kroge. Når det ikke handler om mad, har hun hænderne dybt i plantejord, supermarkedernes skraldespande eller nussende i en kats pels.

Marianne er uddannet journalist, bor i Aarhus og er i færd med at få grønne fingre. På Bærmonster skriver hun om drømme, yoga, salater, rejser og alt derimellem – altid med en undertone af bæredygtighed og et ønske om balance.

johanne bedre mode
Johanne blogger på Bedre Mode, læser fashion management og cykler i skole. Hun tror på, at vi alle kan gøre en forskel, og synes at tencel er verdens bedste bæredygtige materiale. Lad hende være din personlige shopper, hvis du begiver dig ud i at købe mere bæredygtigt tøj.
emma
Emma blogger på Emma Slebsager, læser psykologi og bor på Nørrebro. Hun elsker  vegansk og vegetarisk mad, er træt af plastikemballage på sine økoæbler og tror på, at alle kan gøre en forskel. Hendes mission er at redde verden én hverdagsvane ad gangen – vil du være med?
Mia mad
Mia blogger på Mia-mad og drømmer om at rejse til Bali og tage en yogalæreruddannelse. Hun skriver opskrifter til alle os, som ikke kan jonglere med grøntsager uden en manual, og hvis du vil instrueres af mesterkokken selv, kan du tage på et af hendes kurser i vegansk og vegetarisk madlavning!
katja-cirkel
På Katjas blog Min Køkkenhave deler hun ud af sine erfaringer med at dyrke økologisk køkkenhave. Det giver anledning til både frustrationer over slimede dræbersnegle og lykke over at bringe høsten hjem. Følg med og få tips og tricks til din egen køkkenhave, om den er på friland eller i et par potter.
christina neubert 3
Christina blogger om bæredygtig mode på Christina Neubert, arbejder til dagligt med sundhed og helse og bor i København. Hun synes, at bæredygtigt tøj bør være en selvfølge frem for noget særligt, og hendes blog er fyldt med gode alternativer til fast fashion og brug-og-smid-væk-møllen.
Camilla blogger om et sundt og bæredygtigt liv på alle måder. Hun har et brændende ønske for at dele egne erfaringer med håbet om at motivere andre til at bringe mere glæde og bæredygtighed ind i deres liv. På hendes blog finder du emner som yoga, holistsisk livsstil og zero waste.
Sara Sophie blogger om alle de bæredygtige tiltage i hendes liv. Fra zero waste over vegansk mad er bloggen et indblik ind i den rejse Sara Sophie selv er på mod en grønnere hverdag. Hun ønsker at passe på verden og alle som lever i den, og med sit udgangspunkt i Aarhus udvidder hun vores forbindelse til det Jydske.
plantesmilet.dk holder Kirstine til og blogger om livet som økologisk kolonihaveejer i Ballerup. Men også om terrassen hjemme i Søborg, blandet med løst og fast om familieliv og bæredygtig husholdning. Hun har en forkærlighed for kompostering, giftfri sneglebekrigelse og at gøre et godt genbrugskup men føler sig fremmedgjort over for staudebede og forbrugersamfundet.
Kold Aske er fuld af vintagekjoler, hverdagstableauer og tanker om livet. Den er drevet af Hazel som er fra Sønderborg og halvt englænder. Hun forsøger hele tiden at leve en lille smule mere bæredygtigt – uden at gå på kompromis med alt det sjove.
Anja blogger om sin minimalistiske og nordiske tilværelse på bloggen NORDISK LIV. Hun er en naturafhængig yogi og elsker velsmagende mad og bæredygtig selvudvikling. Lige nu undersøger hun glæden og friheden ved at eje og behøve mindre. 
Rikke blogger på comewhatmay.dk. Hendes primære fokus er på sundhed og elsker at komme på enkle, sunde eller DIY løsninger til købte produkter. Hun ønsker at forsimple det moderne liv med hus, mand og børn og gå mod en mere bæredygtig livsstil. Hendes motivation er at sikre en fremtid for sine to døtre.
Maja står bag platformen www.majaharder.com. Hun er uddannet i Medie-entreprenørskab fra London og tror på at kreativitet og positivitet er nøgleord bag en mere bæredygtig hverdag. På den Københavnske livsstils blog er der massere af eksperimenterende vegetarretter, økologisk inspiration, must-try restauranter i byen og farverig mode.
Nelli bor med hendes mand på en gammel landejendom i Vestjylland hvor hun forsøger at leve et langsommere og mere nærværende liv. Blandt andet ved at bruge tid i naturen, i køkkenhaven og ved at geare ned for to-do lister og ting man “burde”. Hun lever af sin selvstændige virksomhed som grafisk designer og yogalærer. På bloggen Hønsehuset.dk og Instagram deler hun hendes tanker om livet på landet med selvforsyningsglæder, vadehavsnatur og højt til himlen.

So-me influencers

Ditte deler sin hverdag på instagram under @vedvarende_hverdag. Her kan du følge hendes grønne hverdag der er fyldt med planter, genbrugsfund og andre fine ting. Dittes blik for detaljer inspirerer til at alle andre kan se det smukke i hverdagen. 
Anna står bag Instagram-profilen @Klimamusen, hvor hun deler billeder og budskaber med alt fra planter og blomsterbilleder til bæredygtigt forbrug og madlavning. For tiden træner hun op til at blive vinterbader og er fornyeligt blevet vegetar for klimaets skyld. 
UrbanBob er drømmen om, at komme al unødvendige plastik til livs. Derfor er Luise gået i gang med rydde ud i den hjemlige plastikjungle, spørge ind til produkter og producenter og ikke mindst undersøge mulighederne for at handle og have det vildt uden plastik. Gennem UrbanBob deler hun sine plastikfri alternativer og guider til, hvordan alle kan være med til at gøre en forskel.
På instagram-profilen @baeredygtig_levevis deler Louise billeder og tanker om vejen til et bæredygtigt familieliv i København. Louise er øko-genbrugs-freak og på evig jagt efter nærvær og bæredygtige løsninger, i et til tider hurtigt og heftigt storby-familieliv. Og så drømmer hun om at inspirere og motivere andre til at bevæge sig i samme retning.

Hvis du gerne vil være Sustain Daily Influencer så se mere her eller skriv til Ditte på ditte@sustaindaily.dk

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem

GemGem