Derfor er din klimaskeptiske onkel så stædig til jul

Juletiden er sød, men klimasnakken med familien har før givet problemer og du er begyndt at blive lidt nervøs for juleaften.

Du kan næsten se det for dig. Rødkålen er varm, vinen er iltet, og hele familien har sat sig ved julebordet. Krystalkuglen spår om hygge og mavepine. Men der går alligevel kun 20 minutter inden onkel Karsten begynder igen. Han kigger på dig med et smil, som du efterhånden kender lidt for godt og spørger så;

Nåh, går du stadig op i det dér bæredygtighed, eller er du blevet voksen?

Så kører den igen. Hvad skal du svare denne gang? Skal du forklare ham, hvorfor bæredygtighed er vigtigt, også for ham? Skal du pointere, hvor stort et CO2 aftryk hans flæskesteg og and sætter på planeten? Eller skal du, igen, bide det i dig for julefredens skyld?

Svaret ligger dybere end man tror, nemlig i hjernen.

Om eksperten: Mona Jensen er tekstforfatter, uddannet miljøplanlægger, og har arbejdet med bæredygtig adfærdsændring i snart 10 år. Hun rådgiver grønne organisationer og virksomheder til at forstå, hvorfor hjernen tit står i vejen for en grønnere livsstil.

Julelys og hjerneaktivitet

Det sidste årti er der sket meget indenfor hjerneforskning, og et af de største gennembrud er opdagelsen af, hvor meget vores følelser, humør, overbevisninger og beslutningsprocesser sidder i hjernen. Rent bogstaveligt.

I en undersøgelse af Jonas T. Kaplan, Sarah I. Gimbel & Sam Harris, blev forsøgspersoner lagt ind en fMRI scanner og fik en række forskellige informationer. Nogle var politiske, andre var ikke.

De forskellige informationer fik hjernen til at lyse op som et juletræ i Magasin, og fortæller os noget vigtig om onkel Karstens kommentarer.

Klimapolitik sidder i hjernen

På hjernescanningerne kunne forskerne se, at hjernen reagerer forskelligt, alt efter hvilke informationer den får. Når testpersonerne fik ikke-politiske oplysninger, lyste deres hjerne op i den præfrontale cortex (den forreste del af hjernen). Det er her, vi træffer rationelle beslutninger.

Men når der blev givet politisk oplysninger, lyste hjernen op i den mere centrale del. Den del er forbundet med selvet, og de dybe følelser af egen personlighed.

Hvis du er mere nysgerrig på hjernen, og gerne vil se de farverige hjernescanninger, så læs om undersøgelsen her – det er noget af en AHA oplevelse.

Det betyder:

Politiske overbevisninger er, på et neurologisk niveau, forbundet med en dyb følelse af selvet.

Fordi klima er blevet en politisk sag, betyder det, at klimapolitik også sidder i den emotionelle del af hjernen.

Din onkel er følelsesmæssigt og neurologisk limet til sine holdninger, som brændt karamelmasse på de brunede kartofler. Når du fortæller ham, at han tager fejl, udfordrer du hans eksistensgrundlag — i hvert fald på et underbevidst niveau.

Neurologisk stædighed — hvordan ændrer vi mening?

Der er heldigvis ingen grund til at blive juledeprimeret, for selvom vores meninger ligger dybere end vi tror, kan vi godt ændre dem — og påvirke andre til, at ændre deres.
Desværre kan du ikke bruge fakta til at påvirke, hvad der dybest set er følelser. Når du fortæller onkel Karsten, at der går 2.725 liter vand på en flæskesteg, risikerer du, at hans hjerne bliver mere stædig. Årsagen er, at det er mere trygt for hjernen at bortkaste ny information, end at turde ændre mening. At overbevise onkel Karsten med fakta er som at gå til en pistolduel med en gummikylling — ikke særlig effektivt.

Hvad med min egen neurostædighed?

Det er ikke sjovt at indrømme, men vi har alle sammen emner, hvor vi er neurostædige. Måske handler det ikke om klimaforandringer, men det virker på samme måde. Vi var måske super stædige omkring et emne, lige meget hvad vi fik at vide. Vi var 110% sikre på, at vi havde ret og den anden tog fejl. Meeeen…

År senere ser vi tilbage med en lille stik i maven over, hvor stædige vi egentlig var. Vi havde nemlig ikke ret.

At tage fejl føles præcis ligesom at have ret, fordi vores hjerne har lavet en fysisk forbindelse til vores identitet og selvopfattelse. Ups.

Vi var helt bange for, at du var blevet sådan en veganer, der ikke spiser julemad.

Tilbage til julebordet og onkel Karstens spørgsmål. Hvad svarer du så, når han spørger, om du stadig går op i bæredygtighed?

Husk, i undersøgelsen lyste hjernen kun op, når emnet var politisk. Det betyder, at hvis du vil påvirke din onkel, skal du tale til den del af ham, der ikke er truet af emnet — altså, skal du tale til den ikke-politiske del.

Du kan for eksempel fortælle din onkel, hvor mange penge du sparer ved at skære dit kødforbrug ned. Eller at du bedre kan lide duften af din bio-venlige shampoo. Eller at bruge cyklen i stedet for bilen gør, at du har mere tid til familien, fordi du bruger mindre tid i et træningscenter.

Nu har han ikke længere en grund til, at gå på barrikaderne, for hvem vil ikke gerne spare penge, eller have mere tid til dem, de elsker?

Et maraton, ikke et sprint

Selv om det føles som om du ikke rykker ved noget, fordi du ikke nævner de bæredygtige fordele, gør du alligevel en forskel. Forsøget fra før viste nemlig også, at selv om testpersonerne ikke ville indrømme det, var der en lille forandring i deres holdning. Både på kort og langt sigt.  

Der er altså ingen grund til at presse på for at omvende din onkel juleaften. At arbejde sig igennem den neurologiske stædighed er et maraton, ikke en sprint. Selv om det virker som om din indsat fløj lige forbi ham, så fat mod.

Der er fysiske forbindelser i hjernen, der skal ændres, og den slag sker ikke gennem en 15-minutters snak over rødkål og brunede kartofler. Men når han i fremtiden ser en person i Netto smide tofu og bønner i kurven, tænker han måske ”økonomisk fornuftig”, fremfor ”øko-hippie”.

Ingen politik til jul — min egen kampplan

Forberedelse hjælper med at sætte rammen for en god snak om bæredygtighed. Tænk et par emner igennem på forhånd, så er der mindre chance for, at onkel Karstens kommentarer irriterer dig.

Her er min egen liste:
Kød
Jeg er flexitar fordi jeg sparer vildt mange penge, og så føles min krop friskere, når jeg skærer ned på kød.

Tøj
Jeg vil hellere købe en dyr ting, som jeg kan elske længe, end mange billige ting. Som bonus sparer det virkelig mange ressourcer.

Transport
Min cykel giver mig mere frihed. Jeg kan altid stoppe op, hvis jeg ser noget spændende. Hvis jeg er i bil er jeg mere begrænset.

Økologi
Jeg så et program på DR om, hvor mange sprøjtegifte, vi får i kroppen ved at spise ikke-økologisk frugt. De fleste er kræftfremkaldende, men de kommer ret hurtigt ud af kroppen igen, hvis man spiser økologisk.

Jep, jeg er klar til jul.

Hvordan vil du tale bæredygtighed over julebordet?

Tekst af Mona Jensen fra Something Green

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *