Din farmors jul

Dette er 9. låge i Sustain Daily Julestafet. Husk at læse alle indlæg.

Glædelig anden søndag i advent! Julen er en af årets hyggeligste tider, der for langt de fleste danskere er forbundet med gamle traditioner. Familietraditioner, der er gået i arv og som dikterer, hvordan juletræet skal pyntes og hvilken opskrift du bruger til at bage vaniljekranse. Men på trods af mange traditioner, ser din jul i dag nok helt anderledes ud, end hvordan julen så ud for mindre end 100 år siden.

Når du hører din farmor fortælle om livet i hendes barndomshjem, spekulerer du måske over juletraditionernes historie og har undret dig over, hvordan julen på én gang ligner sig selv og alligevel rummer helt andre værdier end den gjorde engang.

Julemiddagen som samlingspunkt

Dengang, da vores farmødre var børn, spøgte krigen stadig og betød, at flere varer var svære at skaffe. Rationeringsmærker var i brug op igennem 1940’erne og gjorde, at familier skulle samle på smør- og sukkermærker for at kunne kreere julens mange lækkerier. Og kødet var en luksus, der ikke nødvendigvis var råd til eller overhovedet var til at skaffe. Kunne man hverken få gåse-, ande- eller flæskesteg, så kunne man prøve slagterens forlorne julegås (bestående af hakkekød og en smule svinespæk). Ellers måtte man fejre sin jul vegetarisk med masser af rødkål, kartofler og brun sov.

Generelt var og er maden et stort omdrejningspunkt for julen. Særligt middagen juleaften, der på mange måder ligner sig selv. For selvom flere og flere medbringer vegetariske alternativer, så spiser vi generelt de samme ting i julen, som vi gjorde i begyndelsen og midten af 1900-tallet. Men der er også nogle spiselige traditioner, der ikke længere er en fast del af julen, og når flere og flere fravælger kød, er det mere for klimaet end for knaphedens skyld.

“Først skal træet vises – siden skal det spises”

Sådan lyder det i den kendte Peter Faber julesang Højt Fra Træets Grønne Top (1848). For udover selve julemiddagen, var der tidligere også tradition for at pynte juletræet med spiselige godter. Lige fra appelsiner og honninghjerter til kræmmerhuse med pebernødder, var at finde på de danske juletræer – til stor glæde for både voksne og børn, der kunne se frem til disse lækkerier i hele december.

At have et juletræ blev dog først almindeligt i velstående danske hjem under Første Verdenskrig, og der gik stadig nogle år før det blev et allemandseje. Havde man ikke råd til (eller for den sags skyld plads til) et juletræ, så var der i mange landsbyer flere foreninger, der arrangerede en juletræsfest. Disse juletræsfestligheder var primært henvendt til børnene og deres familie. Et stort juletræ blev rejst og pyntet og så blev der sunget julesange og delt en lille godtepose med småkager og appelsiner ud til alle børnene. Boede man i København, kunne man fra 1914 få glæde af et stort juletræ på Rådhuspladsen, der var pyntet med elektriske lys.

Både juletræsfesterne og det store juletræ på torvet eksisterer stadig i dag og muligheden for at være fælles om et juletræ, er både en fin og bæredygtig tanke. Der er ikke nogen tvivl om, at juletræet er både smukt og hyggeligt, men om det er nødvendigt, at helt op til 6 ud af 10 danskere har eget juletræ, er en helt anden snak. Holder du ikke din jul hjemme i år, kunne du måske nøjes med en julekrans lavet af det grønt, du kan finde i naturen. Eller du kan helt droppe juletræ og julegran og i stedet pynte dine stueplanter med al den skønne julepynt, du har liggende i gemmerne. Der er nemlig masser af muligheder for at pynte op og skabe julestemning uden nødvendigvis at købe dit eget juletræ.

Kravlenisser og julehjerter

Den spiselige pynt på juletræerne er efterhånden blevet skiftet ud med alverdens tingeltangel. Alt fra kameler med nissehuer, fede juleengle og julekugler i årets moderigtige farver og materialer. Men noget man kan finde på stort set alle juletræer, uanset smag, er et flettet julehjerte.

Julehjertet, særligt det i rødt og hvidt papir, er nok den mest traditionelle danske julepynt og var med sine farver, en hyldest til danskheden. Og selvom vi i dag har julehjerter i alverdens farver og måske ikke ligefrem forbinder det med dansk nationalitet, så er det lille hjerte alligevel at finde i nærmest alle hjem. Både på grund af traditionen, men også på grund af den hyggelige skik med at sidde og flette vores julehjerter sammen til lyden af søde julesalmer og duften af æbleskiver.

Julepynt behøver nemlig slet ikke at være lig med forbrug. Du kan nemt lave din egen julepynt af gode materialer, der kan holde i mange år og måske endda af genbrugsmateriale, såsom gamle bøger, aviser eller magasiner. Og hvis du ikke synes du er fiks på fingrene, kan du smutte forbi din lokale genbrugsbutik og lede efter skjulte juleskatte. Der findes masser af fint genbrugsjulepynt og måske du også støder på danske klassikere som for eksempel kravlenissen. Den hyggelige lille nisse, der er printet på karton og som er at finde rundt omkring i danske julehjem, er oprindeligt fra 1947 og er tegnet af Frederik Bramming. Ligesom julehjertet kom kravlenissen efterhånden i alle mulige udformninger og fik stor succes op igennem 1970’erne.

Julepynt er altså ikke bare en måde at skabe hygge, men er i lige så høj grad en måde at være sammen med hinanden enten når det laves eller når det i fællesskab hænges op i dit hjem. Og er der noget mere bæredygtigt end det?

Dine, mine og vores juletraditioner

Selvom julen tit overskygges af forbrugsræs og fortravlede dage, så er der på mange måder flere af din farmors juletraditioner, der stadig eksisterer og er en vigtig del af julen. Og kan vi mon lære noget af den nøjsomhed og fællesskabsfølelse, der tidligere var forbundet med julen? For selvom der knap var råd til julemaden og gaver til alle børnene, så var der alligevel mulighed for at nyde et smukt juletræ på Rådhuspladsen eller flette et julehjerte eller to. Der var nemlig først og fremmest tid til at være sammen med hinanden, selv hvis det kun var juleaften.

 

Og lige netop det – samværet og nærværet – er måske det vi bør gøre til en fast juletradition, som vi kan prioritere allerhøjst når juleklokkerne ringer december ind.  

Hvilke traditioner har dine bedsteforældre med hjemmefra?

Billeder af Natasha Mautone

3 Comments

  • Super skønt indlæg som helt sikkert har givet stof til eftertanke, og særligt én lille ting som jeg gerne ville dele med jer.
    Jeg synes det er sjovt at i skriver at julehjertet ikke er forbundet med danskhed mere, fordi for mig er det noget af det mest danske jeg kender til.
    Jeg er udlandsdansker og arbejder i et rimelig internationalt miljø, og jeg har til dags dato aldrig mødt nogen (heller ikke svenskerne) som kendte til julehjertet. Det er noget helt unikt som kun vi gør og det er derfor, for mig, blevet et symbol på den danske jul (sammen med risalamanden selvfølgelig). Det betyder enormt meget for mig at kunne lave et julehjerte og hænge op der hjemme i december. Det får mig til at føle mig tættere knyttet til min familie og min danskhed.
    Håber i nyder jeres december og får en dejlig jul.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *