Hvorfor håbe, når man kan handle?

Hvis der skal snakkes rent ud af posen – og det skal der jo helst – så kan man ikke sige, at de nyheder om klima og miljø, der har floreret på både danske og udenlandske medier i 2018, har været særligt opløftende. For at sige det ligeud,  så har det sidste år budt på exceptionelt mange grunde til at tænke, at det hele er håbløst. Men endnu et år er givet til os, og selvom der ikke følger en ny planet med, så har vi alligevel fået endnu en chance til at skifte kurs og lade dette blive året, hvor vi som individer og samfund for alvor tager klimaforandringerne alvorligt. Men hvordan bevarer man håbet i en tid, hvor alt ser håbløst ud? Og er det overhovedet håbet, der driver værket? Eller er håb bare en sovepude for dem, som ikke orker at gøre noget ved tingene?

Det er ikke første gang, vi snakker om håbløshed som ledsager til klimafrustrationer og den følelse af ligegyldighed, der indimellem rammer, når de dårlige nyheder ramler ned over os. Men som jeg ser det, er det slet ikke håbet, der skal redde vores klima. Håbe kan vi alle. Det som virker betyder noget er at handle og tro på, at det virker.

Hvem gider kæmpe for noget, de ikke tror på?

Hvis du spørger dig selv, er det så håb, der motiverer dig og driver din lyst til at leve bæredygtigt og tage hensyn til vores klode og klima? Og har der i den forbindelse nogensinde været et tidspunkt, hvor du ikke har håbet på, at det hele løser sig i tide – hvor du har været vaskeægte håbløs? Ikke her, i hvert fald. For håbet er der altid, selv når troen indimellem forsvinder i større eller mindre perioder ad gangen. Og det er, når troen forsvinder – troen på, at det hele kan blive godt igen, og at det, jeg gør, gør en forskel – at lysten til at gøre sig umage også ryger. For hvem gider egentlig bruge tid og energi på at kæmpe for en sag, man tror er kuldsejlet fra start?

Jeg tror ikke, at vi behøver snakke om at bevare håbet. For det er sådan set lige meget, om vi allesammen går rundt og håber eller ej. Det vigtige er, at vi tror på, at vi kan klare det. Men i tider, hvor troen på vores egne og andres handlinger er forduftet, er det godt at have nogle andre pæle at støtte sig til, som får det hele til at give en smule mening alligevel.

Lev dit bedste liv

Synes du, at dit liv har fået mere værdi og mening, efter du er begyndt at leve efter bæredygtige værdier og gå op i verden omkring dig i stedet for forbrug og ting? Jeg håber, at de fleste kan svare ja her. At andre også oplever en reel glæde ved at lægge ligegyldigheden bag sig og gøre sig umage med sin adfærd – umage over for planeten, over for andre mennesker og dyr samt over for dig selv og hvad du byder dig selv og fylder dit liv med. Hvis du lever efter de værdier, du har kærest og tror mest på, så kan det egentlig være lige meget, om det reelt gør en forskel – for så lever du jo dit bedste liv, og er det i sig selv ikke værd at forfølge?

Når hverdagsglæde og positive tanker ikke kan bære ansvaret alene, så findes videnskaben heldigvis også. Det kan godt være, at den mange gange i 2018 har fortalt os, at det ser temmeligt sort ud, hvis ikke vi gør noget lige nu. Men den fortæller os heldigvis også, at vores bittesmå og store hverdagshandlinger gør en positiv forskel, og at det er dem, de små ting, som vi gør igen og igen, som skal være med til at redde klimaet. Så når troen på politikerne og de store beslutningstagere ligger på et meget lille sted, og der faktisk kun er netop håb tilbage, så vær en hverdagsaktivist! For vi har alle muligheden for at tage sagen i egen hånd og kæmpe klimakampen gennem handlinger, som rykker på noget, selv i det helt små.

Tro på, at du gør en forskel

Man siger, at tro flytter bjerge. Hvis du virkelig tror, at du kan gøre en forskel, så kan du! Alle handlinger tæller i det store spil, det siger både videnskaben og mavefornemmelsen – mærk blot efter, næste gang du foretager en handling, hvad end den er i klimaets favør eller ej. Enten vil det føles rigtigt og rart, eller også vil du formentlig være efterladt med en nagende fornemmelse, der fortæller, at du har handlet imod din egen overbevisning. Begge ting er et tegn på, at du ved, hvad der er det rette for dig at gøre. I dette år vil jeg derfor ikke lægge ansvaret for min motivation og min tro hos medierne, som beretter om dårlige nyheder dag ind og dag ud, men finde den inde i mig selv.

Tekst af Caroline Frederiksen, foto af Andreas Raun.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *