Ses vi i februar?

Nu lakker den kolde årstid snart mod enden, men inden foråret kommer over os, kan du stadig nå til en masse arrangementer i den officielle sidste vintermåned. I februar står den blandt andet på spændende foredrag og debatter, film, altanworkshop og en helt særlig tur gennem Botanisk Have i Aarhus.

København

1. februar: En forsker, en designer og en virksomhed giver deres bud på, hvad bæredygtighed egentlig betyder for designindustrien. Det sker til eventet Bæredygtighed, cirkulær økonomi og nye forretningsmodeller, som arrangeres af Statens Værksteder for Kunst.

7. februar: Statens Naturhistoriske Museum afholder arrangementet Cirkulær økonomi i øjenhøjde. Her vil et panel af dygtige professorer fra København og Aarhus forklare, hvilke ændringer der skal til for at skabe en cirkulær økonomi.

8. februar: Fair fashion og transparente produktionskæder i modebranchen er temaet for februar måneds FASH REV TALK i VerdensKulturCentret. Skal du med?

9. februar: Hvis du er vild med jazz, så tag til Øko-aften på Spillestedet Stengade under Vinterjazz 2018 og lyt til det 100% økologiske storband AntiOxidanterne og fusionsbandet Klimaforandringer, der samme med Stengade sætter fokus på overforbrug af el.

21. februar: Gå den lysere årstid i møde, når Tagtomat inviterer til arrangementet Kom godt i gang på altanen. For selvom vinteren stadig er over os, nærmer foråret sig – og det betyder, at det er tid at gøre klar til altan-sæsonen!

21. februar: Mangler du et fællesskab, der bakker dig op i at leve som vegetar? Så kig forbi Hyggeaften hos Dansk Vegetarisk Forening for at høre om deres frivillignetværk og samtidig nyde et lækkert vegetarisk måltid.

22. februar: Vejrguruen Jesper Theilgaard stiller i sit foredrag Mellem orkaner og klimaforandringer skarpt på, hvad klimaforandringerne får af betydning – både på helt lokalt plan, men også i det store globale billede.

22. februar: Har du hørt om B-corb? Om du er en lille eller stor virksomhed, så bør du vide hvad B’et står for samt overveje at være en del af bevægelsen til et event hos Skagerak i KBH.

23. februar: Det lyder måske lidt skørt, men også i februar du kan tage afsted og lære at lave din egen bionedbrydelige plastik af tang hos Copenhagen FabLab.

28. februar: Endnu en debataften bliver afholdt på Statens Naturhistoriske Museum – denne gang med titlen ’Kold kommunikation: Formidlingen af klodens klimaforandringer fryser til’. Her vil et spændende panel diskutere, hvordan klimaproblematikken kommunikeres mest effektivt.

28. februar: Omstillingscafé med Omstilling NuTag til – temaet i denne måned er nudging, og tre eksperter vil i hver deres oplæg dele deres syn på, hvordan adfærdsdesign spiller ind i den grønne omstilling.

Sustain Yearly - forsalget er i gang!

Sustain Yearly er vores papirmagasin om bæredygtig livsstil. Vi har fyldt siderne med inspiration til bæredygtig livsstil, grønne opskrifter, guides og tricks, interviews med miljøforkæmpere, DIY, planter og alt muligt andet. Magasinet bliver kun til virkelighed, hvis I vil have det! Vi crowdfunder pengene til at trykke magasinet på engelsk og dansk. Så smut ind og køb dit eksemplar i forsalg, hvis du vil støtte projektet og hjælpe med at gøre Sustain Yearly til virkelighed.

Aarhus

1. februar: ’Fremtidens fødevarer: Tang, insekter og vilde urter!’ er navnet på workshoppen, der vil udfordre dit syn på mad og give dig inspiration til, hvordan du selv kan inkorporere fremtidens fødevarer i din madlavning.

3. februar: Hvis dit barn, din nevø eller måske endda dig selv mangler et fastelavnskostume, skal I da være med til selv at lave et af genbrugsmaterialer, når REUSE Aarhus holder arrangement.

3. februar: Tag med på en særlig, guidet tur i Botanisk Have, hvor en naturformidler giver indsigt i, hvordan træer og små vandløb giver liv til byen.

10. februar: Kunne cyklen godt trænge til en kærlig hånd, er din lynlås gået i udu eller ligger du inde med noget helt tredje, som ikke fungerer optimalt?  Så tag veninden under armen og kom afsted til Repair Café på Dokk1.

20. februar: Hovedbibliotekets Klima & Popcorn viser Inhabit: A Permaculture Perspective sammen sammen med UngEnerg. Filmen fortæller om de miljøproblematikker, landbruget står overfor i dag, og udforsker alternativer, som bliver muliggjort via den økologiske designproces ’permakultur’.

Er der arrangementer, vi ikke har spottet? Så fortæl os endelig om dine yndlingsevents.

2 Comments

  • Hej

    Jeg håber at købe magasinet på dansk, men bestillings side på engelsk kan jeg ikke lige overskue.

    Ang events så er der næsten altid noget i jeres boldgade i geopark odsherred, men det først til sommer, noget I evt kunne have øje på.

    • Hej Anette, tak for din kommentar! Det er kun muligt at købe magasinet via Kickstarter lige nu. Hvis du vælger pakken “Signature package”, så køber du et enkelt magasin 🙂 Skriv endelig hvis du har spørgsmål. Og tak for tip om Geoparken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *