Ses vi i januar?

Årets første måned byder på et væld af aktiviteter og events om bæredygtighed, klima og miljø. Hvis du vil skyde året i gang med inspiration til nye vaner eller lære dig nye skills, har vi samlet det hele på ét sted til dig her.

København

4. januar: Skyd året i gang med en tankevækkende klimadokumentar, når Mellemrummet i Ravnsborggade inviterer til gratis filmvisning af Cowspiracy.

10. januar: Har du brug for hjælp til et syprojekt, eller fryser du om ørerne? GRO SELV inviterer til upcycling syworkshop, hvor du kan få klaret begge dele.

11. januar: Er din privatøkonomi bæredygtig? Tag til ClimateLab med UngEnergi og lær mere om, hvordan du som privatperson kan sørge for, at dine penge bliver brugt bæredygtigt.

12. januar: Er mennesket en del af naturen, eller er vi noget helt særligt anderledes? Tag til debat med Vartovs Videnskab og bliv klogere på dét spørgsmål.

17. januar: Der er nytårskur med Green Drinks-netværket, og temaet er spiselige insekter og netværkets fremtid. Kom og få en drink og en snak, hvis du er til bæredygtig networking.

23. januar: Tag på den blå planet, når de inviterer til snak om plastik i havet sammen med den seje organisation Plastic Change.

Fra 26. januar: Hvis du slet ikke kan få nok af skrald, så er en tur forbi Dansk Arkitektur Center måske noget, når de den 26. januar og frem åbner udstillingen wasteland. 

Aarhus

4. januar: Få fikset dine ting eller hjælp andre med at fikse deres til Repair Café på DOKK1.

23. januar: Civil ulydighed – en nødvendighed i klimakampen? Se dokumentarfilmen Beyond the Red Lines på DOKK1 med Klimakollektivet.

31. januar: UngEnergi inviterer til Klima & Popcorn og viser Al Gore’s dokumentar An Inconvenient Truth.

Vi vil gerne blive ved med at inspirere og fylde jeres kalendere med seje events. Derfor har vi brug for din hjælp til at spotte dem, så mange flere kan komme afsted!

Send os forslag til events, som gør os alle sammen klogere på en grøn livsstil og har en overkommelig pris – uanset i hvilken afkrog af landet de finder sted. Vi lytter til alle forslag og sorterer, så listen ikke bliver alt for lang.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *