Ses vi i juni?

Der dufter af sommer i hele landet, og den spirende sommer byder på lune dage og lyse nætter. Hvis du ligesom os er sprængfyldt af (sol)energi, så tjek nogle af juni måneds events ud! Programmet byder på en hel del yoga under åben himmel, madglæder i flere afskygninger og loppemarkedsmekka. Vi ses i solen!

Bornholm

14.-17. juni: Er du så heldig at du bor på  Bornholm eller skal besøge den idylliske ø i juni? Så overvej at deltage i årets Folkemøde! Måske du spotter nogen fra Sustain Daily?

København

1.-3. juni: I samarbejde med Prana Yoga Shala afholder #Yogahjælper en række forskellige yogaklasser i løbet af de første dage i juni. Klasserne undervises af forskellige yogalærere og er baseret på donationsbidrag. Al overskud fra klasserne går til Morgencafé for hjemløse.

2.-3. juni: Igen i år kan du komme afsted til den bæredygtige messe Grøn KBH og gå på opdagelse blandt de spændende boder. Her står en masse grønne virksomheder og projekter klar til at præsentere deres produkter og ydelser samt svare på alle de spørgsmål, du måtte sidde inde med.

6. juni: Som et nyt tiltag har Veras Market lanceret Veras Voice, der skal inspirere til en skønnere hverdag og blandt andet sætter fokus på bæredygtighed og iværksætteri. Den første talk gæster Nikoline, der i år lancerer en 100% økologisk sodavand.

6. juni: Vil du forvandle din altan til en sand oase? Så sæt kryds i kalenderen, når Tagtomat holder altanworkshop og få tips og tricks til både plantedyrkning og indretning af gartner og landskabsarkitekt Anne Tange.

7. juni: ”To bi or not to bi” er titlen på Tænketanken Frejs foredrag- og debataften, hvor du kan lære meget mere om biernes truede eksistens, og hvorfor de små sort-gule væsner er så vigtige for Jordens biodiversitet.

7. juni: I Sustain Yearly – andet år har vi skrevet om kombucha – og hvis det vakte din interesse kunne du passende tage til Kombucha Workshop og lære endnu mere om den fermenterede væske og hvordan du selv kan lave drikken.

9. juni: Er du madentusiast, så bør du springe på cyklen og tage et smut forbi Musiktorvet på Amager, hvor Miljøpunkt Amager inviterer til smagning af lokal mad og drikke, en udstilling om madvaner samt et plantebyttemarked.

17. juni: Hop i vandet til gavn for miljøet, når Os om havet afholder arrangementet Dyk for miljøet. Her vil deltagerne i fællesskab tage kampen op med affaldet i havet og langs vandkanten.

Hver lørdag i juni: Er du helt vild med solen skinner? Og vil du gerne prøve at komme ud af fjerene lidt tidligere end du måske plejer? Så vil Rise and Shine yoga på Ofelia Plads helt sikkert være noget for dig. Det foregår hver lørdag kl. 8.15 under åben himmel.

Odense

3. juni: Tag til foredrag om mangfoldighed i naturen, hvis du vil blive klogere på, hvordan du som individ kan være med til at øge biodiversiteten i byen. Arrangementet afrundes med kaffe og kage, og der vil være mulighed for at lave dine helt egne frøbomber!

9. juni & 23. juni: Lyder en omgang yoga efterfulgt af lækker vegansk og økologisk brunch som det helt rigtige til at skyde din lørdag i gang? Så find yogamåtten frem og tag forbi Café Kosmos Vegan & Organic, når den står på Yoga & Breakfast både d. 9. juni og d. 23. juni.

Rønde

2. juni: Har du mod på en lille udflugt? Så kunne du tage til Økologisk Forårsmarked i Rønde. Dagen er arrangeret af Kalø Økologisk Landbrugsskole og byder blandt andet på en gårdbutik, frugttræer og rundvisninger på landbrugsskolen.

Aarhus

15.-17. juni: Hvis du ligesom os er helt vild med yoga, så vil vi opfordre dig til at forkæle dig selv med en weekend i yogaens tegn. Århus Yogafestival byder på 3 dage med masser af fordybelse og undervisning af dygtige, lokale yogalærere.

Hver torsdag i juni: Er du en af de morgenfriske, der slet ikke kan få nok af yoga? Så start din torsdag med morgenyoga på Lynfabrikken, hvor yogamåtterne rulles ud på tagterassen kl. 8.

Hele landet – hele juni

Hvis du elsker søde, danske jordbær burde du tage din kæreste, ven eller familie under armen og besøge en af Danmarks mange pluk-selv plantager! Du kan tjekke, hvor der er en plantage med jordbær i nærheden af dig lige herOg så kunne du jo besøge hjemmesiden igen til efteråret og se, om ikke også du kunne få glæde af at plukke dine æbler selv!

Loppemarkedssæsonen er for alvor skudt i gang rundt omkring i landet! Spørg dine venner eller konsulter din browser, gå på jagt efter sommerens loppefund, og lad dig inspirere og forundre af alt det, du slet ikke behøver at købe fra nyt. Her har vi samlet et lille udvalg af loppemarkeder, der løber af stablen i juni måned:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *