Flyv løs og CO2-kompensér – eller hvad?

Måske har du for nylig hørt en del snak om klimakompensation eller CO2-kompensation, når snakken er faldet på flyrejser.

Men hvad betyder det egentligt, når du kompenserer for dit CO2-forbrug? Kan det reelt set gøre en forskel? Eller kan det risikere at vildlede os til at tro, at vi bare kan flyve løs?

I starten af januar bragte Politiken en guide til, hvordan du kompenserer for dit CO2-forbrug, når du flyver. Politiken har gjort arbejdet for dig med denne guide med råd og vejledning fra Det Økologiske Råd og den grønne tænketank Concito.

Aflad = med færre dage i helvede

Lad os begynde med at se på, hvorfor det hedder CO2-kompensation. Det gør det fordi du, ja, kompenserer. Den suverænt bedste løsning, mener vi her på redaktionen, er stadig at flyve så lidt som muligt. Du kan sammenligne det med noget, som vi alle kender til: madvaner. Hvis du har spist usund mad i flere dage, føler du måske, at din krop mangler noget grønt. Derfor snupper du en håndfuld gulerødder fra grøntsagsskuffen. De er helt sikkert sunde. Det opvejer bare ikke al den usunde mad, du har spist de sidste dage, men er uden tvivl bedre end ingenting. Det er på denne måde, du skal tænke om CO2-kompensation.

I ordets basale forståelse betyder det at kompensere at udligne. Når du kompenserer for en flyvetur, burde det altså betyde, at det CO2-forbrug, som kommer fra brændstof m.m., bliver udlignet og forsvinder. Ordet kompensation kan altså misvise en kende, som Politiken skriver i en anden artikel. Her citerer avisen Vivian Kvist Johannsen, som er seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Hun pointerer, at vi forbrugere lige meget hvad, er med til at fastholde, at der i fremtiden vil blive brændt fossile brændstoffer af, når vi flyver. Også selvom vi kompenserer for flyveturen.

Et andet ord, som ofte bliver brugt, og muligvis er en bedre betegnelse, er CO2-aflad. Ordet aflad oprinder interessant nok fra middelalderen, hvor kristne kunne købe såkaldte afladsbreve for at forkorte deres tid i helvede. Det er lidt pudsigt at tænke på, fordi datidens mennesker sikkert var overbeviste om, at købte de bare et afladsbrev, var de sikre. Sådan kan vi også se på det med at købe CO2-aflad for vores flyveture. At køber vi det bare, forsvinder problemet. Pist væk med den CO2.

Nej, ikke helt. Dog ér det muligt, at du ved at købe kompensation eller aflad for din flyrejse, kan støtte projekter, som enten optager CO2 fra atmosfæren eller fremmer grøn energi.

De troværdige udbydere

Lad os sige, at du skal flyve til Paris, køber en billet og gerne vil kompensere for dit CO2-aftryk. Dette aftryk kan du få regnet ud, hvilket igen bliver omregnet til et beløb, der svarer til, hvad det koster at kompensere for rejsen. Du skal dog være varsom med flyselskabernes egne beregninger, når du køber en flybillet. Politiken skriver nemlig, at flyselskaberne ikke inddrager alle de negative effekter, flyrejsen har på klimaet. Fx bliver der ikke taget højde for forskelle i udledninger, i forhold til hvilke højder flyene flyver i. Her bliver det lidt kompliceret, men heldigvis finder du troværdige hjemmesider, som kan hjælpe. Én af dem er atmosfair.

Atmosfair er en tysk velgørenhedsorganisation, der bruger penge doneret af miljøbevidste flypassagerer til at fremme vedvarende energi i 15 lande. Atmosfair er bygget på princippet om kun at kompensere for det, der ikke kan undgås eller begrænses. Man kunne forestille sig, at det kunne være en vigtig forretningsrejse eller besøg hos familiemedlemmer, hvor andre transportmidler som tog ikke er mulige; eller for tidskrævende. Udover at tilbyde muligheden for at kompensere har atmosfair også lavet et anerkendt opslagsværk. I dette sammenligner organisationen de største flyselskaber i verden og rangerer dem efter, hvor gode flyselskaberne er til at reducere CO2-aftrykket. Her kigger atmosfair bl.a. på motoren, flytypen, og om flyet bliver fyldt op.

Træer er ikke altid løsningen

Men hvordan gør de så? Jo, atmosfair har valgt at arbejde med at fremme grøn energi som vandkraft, vind- og solenergi samt biogas. Her står atmosfair i kontrast til andre organisationer, som ofte arbejder med at plante træer eller sørge for, at eksisterende skove ikke bliver ryddet. Derudover er det vigtigt at tilføje, at velgørenhedsorganisationen kun arbejder med projekter, som ikke var blevet til uden CO2-kompensation. En detalje, du skal lægge mærke til, når du skal vælge en organisation at kompensere hos. Dette bliver også fremhævet i Politikens guide.

Men lad os vende tilbage til hvorfor atmosfair ikke arbejder med skov. Det kan muligvis være en god idé. For en artikel fra Videnskab.dk citerer føromtalte seniorforsker hos Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Vivian Kvist Johannsen, for at sige, at træer optager CO2, men ikke så hurtigt som fly udleder det. Atmosfair skriver desuden flere grunde, til at de ikke arbejder med skov, på deres hjemmeside. Bl.a. at skovprojekter nogle gange kan modarbejde menneskerettighederne. Det er fx set i Brasilien, hvor mindre landbrug er blevet tvunget til at lukke for at give plads til skovprojekter. Hvilket ikke ligefrem rimer på social bæredygtighed.

Så hvad er konklusionen? I redaktionens optik mener vi, at CO2-kompensation hos en troværdig udbyder som fx atmosfair er en god løsning, hvis du ikke føler, du kan undgå en flyvetur.

Har du fået blod på tanden og lyst til at læse mere, er tænketanken Concito her i februar udkommet med et notat, som hedder “Flyrejser, klima og kompensation”. Her skriver de både om den teknologiske udvikling, regulering af adfærd og vores individuelle ansvar.

Og så vil vi meget gerne høre, hvad du tænker om CO2-kompensation. Er det en god ide?

Tekst Af Siri Dannesboe

3 Comments

  • Tirsdag d. 19. februar 2019 i Information: I følge SAS koster en rejse til New York 876 kg CO2, men svenske forskere beregner den til 2099 kg. CO2.
    Så set fra mit synspunkt skal afladen sættes så højt, at de fleste vil afholde sig.

  • Tak for en god, overskuelig og kritisk artikel. Jeg flyver selv så lidt som muligt, men jeg kommer til at skulle flyve til Aberdeen til sommer, før jeg skal videre med båd, og har tænkt over muligheden for CO2 kompensation. Jeg læste med, da Politiken skrev om emnet, men jeg synes, jeres artikel supplerer med god information. Jeg vil helt sikkert gå ind og læse mere om Atmosfair og dykke lidt ned i Concitos notat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *