Nærig eller bæredygtig?

Små hverdagshacks kan opfattes meget forskelligt af forskellige folk. Ofte kan det vi gør for at være bæredygtige, ressourcebevidste eller minimalistiske ses som nærigt.

Og hvem ønsker at fremstå nærig?

Jeg har selv skulle overkomme denne del, især på ét punkt; da jeg var barn, havde min mor altid rugbrødsmadder med i tasken når vi var på tur. Uanset hvor kort eller lang turen var, og uanset hvor let det ville være at købe mad der, hvor vi skulle hen. 

Jeg hadede det! Og fandt det både nærigt og kedeligt altid at skulle gå forbi den duftende pølsevogn og hen til en bænk, hvor den sammenpressede mad måtte indtages. 

Derfor brugte jeg mange år på at kæmpe imod min mors fornuft og har brugt rigtig mange penge gennem årene på to-go mad. Fordi det skulle der simpelthen være råd til ellers var livet for nærigt og kedeligt.

Selvom jeg i dag stadig kæmper med det, kan jeg nu godt se idéen med madpakker. Og det er ikke det økonomiske argument, der har vundet mig over, men mit ønske om at leve mere bæredygtigt og bevidst. For jeg kan da godt se, at med en madpakke er det lettere at vælge eksempelvis økologisk og mindske plastik. 

Andre hverdagsvaner, der kan opfattes nærige

At reparere mit tøj

“Du har da råd til nyt tøj”, kan jeg høre en stemme i baghovedet sige. Og ja, det har jeg, men derfor er det stadig virkelig smart at fikse det, som fikses kan. De fleste reparationer kan slet ikke ses; en knap, der sys fast igen, en søm, der skal forstærkes eller en lomme, der skal lappes). Men selv de synlige markerer et valg, jeg har truffet og behøver ikke være lig med nærighed. Jeg købte en genbrugsjakke med et hul som jeg lappede med synlige sting, og de fleste synes faktisk, at det er sejt når de opdager “lappen”.

Klude af gamle håndklæder

I 2016 skulle vi alle skifte vores karklude ud, fordi der var mikroplast i dem. Dengang var det ikke så normalt, at alle supermarkeder havde mikroplast-fri klude, og min kæreste syntes de klude, jeg fandt på nettet var for dyre. Her blev kompromiset, at jeg endte med at klippe gamle håndklæder til klude og overlocke kanterne. Det startede faktisk som noget, vi gjorde af nærighed, men da der to år efter skulle suppleres i stakken, gjorde jeg det af lyst – og fandt et ekstra fint håndklæde i genbrug, som gav plus på krea- OG miljøkontoen!

Lån af andre før du køber

Er det nærigt, hvis du altid låner af andre? Også noget som du kun skal bruge et par gange om året? Nej, det er da bare smart!

I min vennekreds “deles” vi om nogle ting. Det ene vennepar har købt 6 hvide duge. Et andet har en kasse med lyskæder og en tredje har ekstra klapstole. Vi bor tæt på hinanden og kan altid holde en ret billig fest. Det er smart ressourceudnyttelse, og netop det skal vi gøre meget mere af i fremtiden. Det arbejder de seje folk fra Naboskab blandt andet på. For det er fuldstændig håbløst, at vi alle skal eje ting, vi kun bruger få gange om året.

Gå længere i tøjet mellem vask

Om denne vane handler om nærighed eller dovenskab ved jeg ikke, men jeg gør noget som mange ikke gør. Jeg går mere end 10 gange i mine jeans før de bliver vasket. Jeg kan ikke huske, hvornår min yndlingsuldtrøje sidst blev vasket og min kæreste kan bruge en skjorte i op til tre dage før den skal vaskes – hvis bare den luftes i mellem brug. Der er nemlig en kæmpe miljøgevinst ved at vaske mindre. Og tænk på alt det tid, der kan spares ved at lugte til dit tøj inden du smider det til vask!

Genbrug bånd og gavepapir

Findes der en båndnisse i din familie? Det gør der i min og det er mig. Jeg lærte at samle bånd sammen af min bedstefar, der var reklamemand og altid foldede de pæneste bånd pænt sammen. Gennem ham lærte jeg, at det var i orden. Ja nærmest en ros til gavegiveren, hvis både papir og bånd var så smukt, at man havde lyst til at gemme det. 

Nu gemmer jeg ALT og genbruger det. Jeg har faktisk ikke købt gavepapir i flere år.

Dog kæmper jeg stadig en kamp hjemme, fordi jeg ved, at min kæreste synes en gave med genbrugspapir ser “billig” ud. Derfor får jeg ikke lov at bruge genbrugspapir til hans del af familien, men min egen familie og venner får altid bæredygtig gaveindpakning af mig. 

Nasser vi på hinanden eller på planeten?

Men hvornår er du god til at låne og hvornår bliver du egentlig bare en, der nasser? Når man gentagne gange låner noget eller deles med andre om noget, så kan det godt føles som om man snylter på alle dem, der køber fra nyt. 

Men det er et gammelt tankesæt som vi skal væk fra.

Hvis alle købte nyt hver gang et behov opstod, altid vaskede efter én gangs brug og aldrig fiksede noget, så ville vi alle være nassere – vi ville nasse på planetens ressourcer og vores børns udsigter for at have de samme muligheder som os.

Næste gang du føler dig nærig, så husk på, at det ikke handler om, hvor lidt du har nu. Det handler om, hvor meget mere, der er til os alle i fremtiden, hvis vi alle lever lidt mere bæredygtigt. Derfor forsøger jeg også at tage madpakke med noget oftere.

 

Tekst af Johanne Stenstrup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *