Redaktionens august favoritter

Sommeren er kommet og gået, og vi står overfor et efterår, der er fyldt til bristepunktet med skønne events, foredrag og en magasinudgivelse! Vi har samlet det hele i dagens artikel sammen med nogle af de ting vi har tænkt over, lyttet til, set og hørt, og som vi har fundet inspirerende og tankevækkende.

Vilde brombær

De vilde brombær er i fuldt flor og svulmer af farve og sødme langs togskinner, stier og krat. Vi er så heldige at være omgivet af store brombærbuske og har allerede nydt godt af buskens lækre bær.
Så det er bare med at stikke fødderne i sandalerne, medbringe en kurv eller boks og plukke løs af naturens gratis mad. Og hvis du ikke kan spise dem med det samme kan du også sagtens fryse dem ned og bruge dem senere i smoothies, i en skøn brombærtærte eller måske i en lun brombær crumble til en mørk efterårssøndag.

Skal vi stoppe med at bruge internettet?

Tidligere på sommeren delte vi den dybdegående artikel fra Zetland, der gravede ned i “skyen” og hvor meget CO2 den faktisk udleder. Og overskriften siger nærmest det hele – og så alligevel slet ikke. Ifølge artiklen udleder datacentre lige så meget CO2 som flytrafikken, men “skyen” er også med til at ligestille virksomheder og er en helt central del af oplysning på verdensplan.
Men måske der er en løsning på udfordringen.
Få et grundigt indblik i betydningen af datacentre, streamingtjenester og “skyen”, hvordan det fungerer og hvorfor særligt “skyen” er vigtig for mindre virksomheder som os.

Du kan støtte op om Zetland og deres dygtige, journalistiske arbejde lige her.
Pssst! Vi er vilde med at få læst artiklerne op når vi er på farten.

Mød Johanne i løbet af efteråret

En stor del af vores arbejde er at skabe grønne fællesskaber over hele Danmark. Steder, hvor bæredygtighedsnørder og klimatosser kan samles med andre, der også gerne vil diskutere den grønne omstilling, hverdagshacks og hvordan man kan leve et langsommere liv i en hektisk verden.

En af de måder vi rækker ud til jer på er gennem foredrag. Og dette efterår har vi heldigvis en masse foredrag på programmet, hvor du kan komme forbi og blive inspireret og få en sludder med Johanne.
Du kan møde hende til foredrag om:

Og så kan du også sige hej til os til Aalborgs Bæredygtighedsfestival d. 13.-13. September.

Grønne drømme

Udover magasiner så er vi også ret begejstrede for podcasts. Det er en nemt tilgængelig måde at få en masse viden og inspiration fra hele verden og en måde at samle mange forskellige eksperter på ét sted. Og imens du venter på næste sæson af Sustain Daily Podcast, så kan du tage et lyt til podcasten Green Dreamer. Podcasten tager fat i idéen om at genskabe vores forhold til sundhed og miljø og genetablere en bæredygtig balance.

Hvis du ikke ved, hvor du skal starte, så var vi særligt glade for afsnittet om tips til en grøn renovering af dit hjem, interviewet med Debra Prinzing og konceptet slow flowers og det inspirerende afsnit, hvor du hører meget mere om, hvordan en verden uden engangsemballage vil se ud.

Støt Københavns nye grønne biograf og kulturhus

Vi er havnet midt i et grønt eventyr og der sker en masse spændende ting! Flere af tingene kan vi endnu ikke helt løfte sløret for, men en af de ting vi glæder os helt utrolig meget til er at kunne åbne dørene for et helt nyt kulturhus. Det kommer til at være et rum med plads til grønne diskussioner, debatter, filmvisninger og inspirerende arrangementer. 

BIO BIO bliver et nyt samlingspunkt for københavnske bæredygtighedsnørder – og vi har brug for dit like for at gøre den grønne drøm til virkelighed. Støt os lige her.

Et nyt magasin er på vej

Vi har allerede talt en masse om det på sociale medier – og det er simpelthen fordi vi er så begejstrede over det særmagasin, der udkommer d. 17. oktober! Magasinet indeholder artikler om det bæredygtige familieliv, skolegang, opskrifter til madpakkerne og inspiration til aktiviteter for hele familien.

I forbindelse med magasinet har vi fået hjælp fra forældre, passionerede skolelærer og som altid en masser tips, tricks og inspiration fra alle jer! Vi har samlet det hele i magasinet og glæder os til at stå med magasinet i hænderne.

Vil du følge med i, hvornår du kan forudbestille magasinet og være med til at støtte op om vores arbejde, så kan du skrive dig op til vores nyhedsbrev og følge med på vores sociale medier.

 

Hvad har du set, oplevet, hørt eller tænkt over i maj? Del det med hinanden og med os.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *