Back to top

Sustain Daily Podcast: Emballagedilemmaet

I denne uge forsøger vi at give et kvalificeret svar på Spørgsmålet: Hvad er mest bæredygtigt? At købe f.eks. tomater i aluminiumsdåse eller tomater i en såkaldt “brick”, der er lavet af pap? Lyt til denne uges episode både for at høre vores tanker omkring det dilemma, men også hvad forskellige eksperter råder os til.

Fordi Emma og Johanne ikke ved hvad der er mest bæredygtigt, så bliver det ofte prisen der afgør, om vi køber for eksempel flåede tomater på dåse eller i tetra-pak, der også kaldes bricks. Dilemmaet er, at metaldåsen godt kan smeltes om men er belagt med noget på indersiden, som måske kan indeholde hormonforstyrrende stoffer. Og bricks skal i restaffald og kan ikke genanvendes. Hvad siger eksperterne? Lyt med når vi ringer til en seniorforsker hos DTU Miljø og en projektleder fra Coops CSR-afdeling.

Du kan høre om

  • Vores bud på hvad der er mest bæredygtigt
  • Hvad vores to gæster på telefonen siger om emballage og bæredygtighed
  • At emballage faktisk kun udgør under 1% af den samlede klimabelastning for fødevarer og at madspildet er meget værre
  • Hvad sagens kerne egentlig er – altså et bud på det i hvert fald
  • At pantsystemet er måske nøglen til – og løsningen på – dilemmaet

Nævnt i episoden

Følg med & giv lyd

Du kan abonnere på Sustain Daily Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser:

Har du en kommentar til dagens episode? Et ønske til noget, vi skal tage op i et kommende afsnit? Ris, ros, nye perspektiver eller et kritisk input? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet, find os på facebook eller instagram eller send en mail til kontakt@sustaindaily.dk. Vi bliver også mega glade, hvis du skriver en anmeldelse af podcasten eller giver os stjerner. Det hjælper os til at nå endnu længere ud med det grønne budskab.

Dagens spørgsmål:

Hvad vælger du, hvis du står i et emballagedilemma?

Author avatar

Sustain Daily

https://www.sustaindaily.dk
Sustain Daily er et webmagasin og bloggernetværk om bæredygtig livsstil. Vi arbejder på højtryk med at give dig den skarpeste information, de mest inspirerende historier og de bedste tips og tricks. Hvis du har idéer, kritik eller en invitation til noget, vi skal være med til, så send os en mail på kontakt@sustaindaily.dk

Post a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *