Back to top

Et spørgsmål om lykke: Sammenhængen mellem lykke og bæredygtighed

Du skal leve bæredygtigt for din egen skyld: Glem alt om klimaskam og vaneændringer for miljøets skyld. Du skal ikke undlade at købe en ny smartphone eller et par nye sko for verdenshavene eller for regnskoven, men fordi du bliver gladere af at lade være. 

Tekst af Louise Thustrup

Du har måske allerede hørt, at lykken ikke ligger i de materielle ting. Og når vi tager et kig på psykolog Abraham Maslows behovspyramide, så er det ikke Guccisko og dyre biler, der ligger i toppen af pyramiden. Behovspyramiden så dagens lys tilbage i 1954 og selvom den har gennemgået mange revideringer gennem tiden, så står en ting stadig fast: Udover grundlæggende og livsnødvendige fysiologiske behov, så er det ikke materielle ting, der står på listen over det, der øger vores trivsel. Måske snarere tværtimod.

“Normalt tænker man, at bæredygtigheden sker på bekostning af noget, man gerne ville. Men når man først har nået et vist niveau, øger det ikke vores trivsel at have et højere forbrug. Det, der i virkeligheden kan gøre os glade, er et godt forhold til vores familie, at vi føler os knyttet sammen som mennesker i samfundet, og at vi tænker positivt og ofte gør noget, vi er gode til,” fortæller Simon Elsborg Nygaard i en artikel i Samvirke. Nygaard forsker i sammenhængen mellem trivsel og bæredygtig livsstil, og har i december sidste år forsvaret sin ph.d.-afhandling om netop dette emne.

Og hans pointe er klar: Ifølge Nygaard er det gode liv det bæredygtige liv.

Vi måler velstand i penge og glemmer konsekvenserne

For at forstå sammenhængen mellem lykke og bæredygtighed er vi nødt til at tage et kig på de økonomiske strukturer og vækstprincipper, der er herskende i vores samfund.

I dag måles landes trivsel og vækst i dets BNP, men det har ikke altid været sådan. Økonom og lykkeforsker Lord Richard Layard har i sine studier påpeget, at frem til slutningen af det 19. århundrede var det graden af lykke hos befolkningen, der blev brugt som måleenhed for et samfunds tilstand. Men det blev opgivet til fordel for BNP, da opfattelsen var – og måske stadig er i dag -, at man ikke kan måle folks indre liv og at det eneste man kan sige noget endegyldigt om, er landets økonomiske vækst og befolkningens købekraft.

Det er en opfattelse som blandt andre klimajournalist Jørgen Steen Nielsen tager op til diskussion i sit værk Den store omstilling fra 2012. Med afsæt i finanskrisen begiver Nielsen sig ud i en gennemgribende systemkritik af både finansielle, økologiske og politiske tilstande, og han lægger med sin kritik grundlaget for, hvordan vi skal lykkes med den grønne omstilling.

Læs også vores anmeldelse af Den store omstilling

Og en del af hans kritik går altså på den måde, man i dag måler trivsel og vækst. For det er en opfattelse, der lige så stille er sivet ud i også det danske samfund som en stiltiende accept af tingenes tilstand.

I kølvandet på finanskrisen udtalte tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen blandt andet: “Jeg så gerne, at danskere går ud og køber et hus, køber nogle forbrugsgoder – svinger dankortet – for det er det, vi har brug for.” Og da det private forbrug begyndte at stige igen i slutningen af 2011, jublede medierne over, at finanskrisen nu endelig var ovre.

Det skaber en urovækkende stemning, at økonomisk vækst så direkte forbindes med noget positivt og ligefrem nødvendigt for vores samfund. Som Nielsen formulerer det: “Det er næsten, så man føler sig egoistisk, skyldig og usolidarisk med de arbejdsløse, hvis man ikke skruer op.”

Mere vil have mere – men vi bliver ikke glade for mere

Blev vi så lykkeligere af, at forbruget igen begyndte at stige?

Nej.

Det gjorde vi ikke.

I FN’s World Happiness Report fra 2019 fremgår det, at USA ikke har oplevet nogen stigning i befolkningens trivsel gennem de seneste 60 år og det på trods af, at landets BNP pr. indbygger er steget med en faktor 3 siden 1960.

Det samme gør sig gældende for Danmark. På Rotterdam Universitet vedligeholdes en verdensomspændende database for lykkemålinger, og i den ses det, at mens Danmarks BNP er vokset støt og vores forbrug er fordoblet, så er lykkeniveauet stort set forblevet det samme siden 1970’erne. I FN’s rapport ser det ligefrem ud til, at danskerne, der ellers skulle være blandt verdens lykkeligste, har oplevet et fald i vores velbefindende i årene 2016-2018. I en artikel fra 2018 kunne Politiken afsløre, at det er mental mistrivsel grundet fysisk og psykisk sygdom, fattigdom og arbejdsløshed, der er den absolut mest afgørende faktor for, at vi ikke er gladere i dag.

Har du tillid, har du fundamentet for lykke

Med det noget dystre indblik in mente, kan du måske fristes til at spørge, hvad der så skal til for, at vi bliver lykkelige.

Svaret er på en gang simpelt og komplekst.

For penge spiller faktisk en rolle for vores følelse af lykke. Det handler bare ikke om, hvor mange vi har – men om, hvordan vi bruger dem. Det mener psykolog Elizabeth Dunn og økonom Michael Norton. Og det er de ikke ene om. Torben Chrintz, der er videnskabelig rådgiver for Concito, udtaler til Samvirke: “Mange har dårlig samvittighed over at bruge penge i hverdagen. Men det er langt bedre at gå på café, i biografen eller til koncerter end det er at købe alt muligt billigt crap.” Chrintz udgav i 2010 rapporten “Forbrugerens klimapåvirkning” for Concito, hvori det står klart, at det ville være bedst for klimaet, hvis vi blev bedre til at bruge vores penge på små goder i hverdagen, oplevelser eller services, der kan frigive mere tid, som kan bruges sammen med andre.

Men noget af det, der ser ud til at betyde allermest for vores følelse af lykke, er tillid. Og det gælder både den tillid, vi som borgere nærer til vores politikere og til samfundet, og den tillid, vi har til hinanden mennesker imellem. Ifølge professor i økonomi og lykkeforsker, Christian Bjørnskov, er tillid og lykke tæt forbundet, fordi tillid skaber tryghed. I en artikel for Berlingske, skriver Bjørnskov, at vi danskere er blandt de lande med det allerhøjeste niveau af tillid til hinanden, og at det nok snarere er derfor, at Danmark fortsat ligger som nr. 2 på listen over verdens lykkeligste folk. Det gør nemlig vores hverdag lettere, fordi vi kan stole på hinanden – også i krisetider.

Og det er her, at den bæredygtige livsstil kommer ind i billedet. Ikke nok med, at det ifølge professor i fysisk ressourceteori John Holmberg, ofte er meget lidt ressourcekrævende aktiviteter såsom intimitet og socialt samvær, der gør os lykkelige. Den bæredygtige livsstil fremmer også den tillid, vi har til hinanden: Lige fra når du låner en hammer af din nabo, til når vi mødes foran Christiansborg og i fællesskab råber vagt i gevær overfor politikernes manglende handlekraft. Vi viser tillid til hinanden og til fremtiden når vi fører en bæredygtig livsstil, fordi vi vælger at tro på, at det gør en forskel. At du og jeg og at vi alle sammen gør en forskel med vores handlinger, store som små. Dét er med til at skabe lykke – selv midt i verdens økonomiske kriser.

Lykke er, som Jørgen Steen Nielsen så fint skriver det i Den store omstilling, en underlig fisk. Og én, du i hvert fald ikke bliver klogere på ved at svinge dankortet.

Post a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *