Det skal du vide om uld og bæredygtighed

Annonce: Denne artikel er skrevet på baggrund af en pressetur betalt af Fjällräven, samt erfaringer gennem 5 års arbejde med bæredygtigt tøj.

Tekst af Johanne Stenstrup, Foto af Anette Andersson 

“Uld og bæredygtighed klinger da super godt sammen. Hvad er det der gør, at alt uld ikke er bæredygtigt?”

Det var ét af de spørgsmål vi fik, da vi på Facebook spurgte jer læsere, hvad I gerne ville vide om netop uld og bæredygtighed. Og det er en udbredt opfattelse, at uld er super bæredygtigt. Måske fordi det er et naturmateriale. Måske fordi de fleste har mødt et får og derfor tænker, at “får har det da meget godt…”

Men det er ikke så simpelt, og i denne guide vil vi forsøge at svare på nogle af de spørgsmål, der er vigtige når vi taler uld og bæredygtighed. Samtidig vil vi guide dig til, hvad du skal gå efter, hvis du vil købe mere bæredygtigt uld.

bæredygtig uld
bæredygtig uldproduktion

Hvorfor er uld ikke bæredygtigt?

Klima og miljø
Alt uld er ikke bæredygtigt – desværre langt fra. Når man kigger på produktionen af forskellige tekstiler, er uld noget af det med højest klimabelastning. Det er blandt andet fordi dyrene prutter og derved udleder rigtig mange drivhusgasser. Ydermere kunne den jord, som mange af dyrene går på, være bedre brugt på fødevareproduktion samtidig med, at de skal have foder og vand, hvilket i sig selv er ressourcekrævende. Til sidst bruges der vand og kemikalier til at farve og rense ulden.

Uld kan derfor med rette anses for at være et rigtig dårligt materiale, som har en enorm miljøbelastning. Hvis man altså kun ser på produktionen.

Dyrevelfærd
Oveni klimabelastningen skal man så kigge på dyrevelfærden. Uld er et animalsk produkt og selvom dyrene ikke dør for at levere uld til os, så er der stadig nogle problemer i forhold til dyrevelfærd. De mest gængse problemer med dyrevelfærd finder vi på de store landbrug, hvor de har flere 1000 får. Især det, der hedder mulesing er et stort problem i industrilandbruget. Det betyder, at man klipper fåret rundt om halen (nogle gange halen med), for at dyrene ikke får lus. Denne praksis findes næsten kun i Australien, hvor der generelt også er andre problemer med uld og dyrevelfærd.

Ingen gennemsigtighed
Det bedste ville være, hvis vi alle kunne købe uld fra får, som med sikkerhed har et godt liv. Men den sikkerhed er svær at få på grund af den måde ulden købes og sælges på. Det er nemlig ofte ikke sådan, at den enkelte virksomhed køber ulden direkte fra gården. I stedet foregår det gennem store auktioner, hvor køber byder på ulden og samler sammen fra forskellige gårde. Derfor er der meget lidt gennemsigtighed og sporbarhed når det kommer til uld, hvorfor du som udgangspunkt ikke kan vide ret meget om den merinouldssweater, der sælges alle steder.

bæredygtig uld i Norge

Hvorfor anses uld alligevel for at være bæredygtigt?

Når uld alligevel anses som et meget bæredygtigt materiale, er det på grund af dets holdbarhed og det faktum, at det er selvrensende. Jeps du læste rigtigt, uld kan rense sig selv, hvis du altså lader det. Det betyder, at jo længere du beholder din sweater, og jo mindre du vasker den, jo mere bæredygtig bliver den hos dig.

Og ikke nok med det, så kan uld faktisk også være klimapositivt. Får og andre ulddyr er en vigtig komponent i naturpleje og når de får lov at gå vildt på store områder, er deres tilstedeværelse med til at naturen optager mere CO2 end dyrene udleder. Græssende dyr er altså en vigtig del af et sundt økosystem, og ved at sælge uld har mange mennesker i eksempelvis Peru eller Island et større incitament for at passe på den natur, de bor i. 

Uld har også en anden fantastisk evne; det kan nemlig genanvendes og teknologien til det findes allerede. Modebranchen har travlt med at blive cirkulær, men det har i mange henseender lange udsigter. Dog ikke med uld for man har i hundredevis af år kradset gamle uldprodukter op til at spinde nye garner eller filte det sammen til for eksempel uldfrakker og tæpper. 

Altså er der kæmpe stor forskel på uld, hvoraf noget er ekstremt bæredygtigt, mens andet i bedste fald bare er jævnt dårligt for både miljø og dyr.

Typer af bæredygtigt uld

Men hvad skal du så kigge efter? Vi var for nylig inviteret med på uld-tur af Fjällräven, hvor vi fik et indblik i, hvordan de inddeler uldtyper. Det kan du lade dig inspirere af uanset, hvor du køber dine uldprodukter.

  1. Sporbart uld
  2. Genanvendt uld
  3. Nordisk uld

Og vi vælger så at tilføje to ekstra kategorier, nemlig: 

  1. Økologisk uld
  2. Naturplejende uld

Sporbart uld: Du skal vide, hvor ulden kommer fra
Fjällräven arbejder med sporbarhed i deres uld, og de er ikke 100% i mål i forhold til at vide præcis, hvilket får et bestemt produkt kommer fra. Spørgsmålet er også om de nogensinde kommer derhen. Men i det store hele ved de, hvor alt deres uld kommer fra og hvordan de får er blevet behandlede. Vi kunne godt ønske at de gav den viden videre til forbrugerne, for at gøre gennemsigtigheden komplet og let tilgængelig for alle.
Vi anbefaler også altid, at du køber uld fra firmaer, der ved, hvor ulden kommer fra. Et godt fingerpeg er at købe fra firmaer, hvor dyrene bruges aktivt i markedsføringen. Måske står der endda på deres hjemmeside, hvor dyrene kommer fra eller at de selv har besøgt dem. 

Genanvendt uld
Uld er et af de materialer, der er let at genanvende. Og heldigvis kommer der mere og mere genanvendt uld på markedet. Fjällräven bruger mere og mere genanvendt uld i produkter, hvor det giver mening, men desværre er det ikke lige så blødt som nyt uld og kan derfor ikke bruges i for eksempel undertøj. Genanvendt uld har uldens gode egenskaber som at være temperaturregulerende, holdbart og selvrensende. Det er dog ikke altid så holdbart som nyt uld, og derfor blandes det ofte med et syntetisk materiale.

bæredygtigt uldgarn

Nordisk uld
Hele turen med Fjällräven handlede om at lære mere om deres pilotprojekt med at bruge nordisk uld. Vi har jo rigtig mange får i Norden – nogle spiser vi, andre plejer naturen. Desværre bliver meget lidt af den uld, de laver brugt. I Sverige bruges kun 20% af de i alt 1800 ton uld fra svenske får – resten bliver brændt.
Der er dog flere udfordringer med det nordiske uld, men især to udfordringer gør, at man i dag ikke kan bruge mere af det. For det første findes der ikke en industri, som kan tage sig af ulden; den skal indsamles, sorteres, vaskes, kartes, spindes og så strikkes. De maskiner og steder har vi bare ikke længere heroppe. For det andet er de får vi har i Norden ikke særligt bløde. Derfor er ulden tit kradsende og det har der historisk ikke været så meget afsætning af. Måske er det årsagen til, at industrien og evnerne til at forarbejde det forsvandt.

Fjällräven investerer i en ny type får, der er en blanding af et gammelt svensk får og et merinofår. Og de investerer også i svenske fabrikker, der kan rense og karte ulden, men måske bliver de nødt til at køre den svenske uld til Italien, hvis de gerne vil udvide produktionen. Derfor giver det rigtig god mening at støtte nordisk uld når du ser det. Både i form af færdige produkter og garn til at strikke af. For jo mere der købes, jo mere investeres der også i infrastrukturen. 

Økologisk uld
De fleste har efterhånden lært, at økologisk bomuld er bedre end alternativet. Og det samme gør sig gældende med uld. Der er bare ikke så meget uld, der er certificeret. Men det findes derude og så er det værd at støtte. Faktisk kan du nogle gange, ligesom med bomuld, kigge efter det grønne GOTS mærke.

Naturplejende uld
Vi vidste ikke helt, hvad vi skulle kalde denne kategori, men det drejer sig om uld fra får, der ikke går på landbrugsjord. Fx lama og alpaca i Andesbjergene eller får fra Nordnorge eller Rebildbakker her i Danmark. Uld, som kommer fra dyr, der får lov til at indgå som en naturlig del af økosystemet er nemlig de mest bæredygtige. Nogle af dem er som beskrevet klimapositive andre bare klimaneutrale. Det kan være svært at vide, men her gælder det om at tjekke et firma efter i sømmene og se på, hvad de selv skriver om deres uld og dyr.

Hvad skal du gå efter når du køber uld?

En høj procentdel af uld, gerne 100%. På den måde er der flest af de dejlige selvrensende egenskaber. Hvis du gerne vil have et blødere produkt så prøv en uld- og silkeblanding. Gå også efter uld, der ikke er behandlet med fx superwash eller andre behandlinger. Det gør det måske blødere, men det er ofte krads kemi der bruges til disse behandlinger.

2 Comments

  • Tak for et godt indlæg, dejligt med en mere nuanceret fremstilling.

    Dog mangler jeg at I går lidt dybere ind i konsekvenserne af at blande syntetiske fibre med genbrugt uld: Det gør fremtidigt genbrug af ulden meget mere kompliceret for ikke at nævne den mikroplast udvaskning man derved tilføjer et ellers rent naturprodukt.

    Venlig hilsen,
    Frederik

    • Hej Frederik
      Du har ret – det er et kæmpe område, og konsekvenserne er hverken entydige eller 100% kendte endnu.
      Der er plads til en fremtidig artikel bare om det, men måske ikke her på mediet, hvor vi helst vil komme med løsninger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *