Back to top

Incredible Edible: Fantastisk mad, natur og fællesskab

Spiser du mad, så er du velkommen hos Incredible Edible. Sådan lyder det eneste medlemskriterie hos den oprørske guerilla gardening gruppe, der opererer ud fra et standpunkt af venlighed, ansvar og fællesskab.

Tekst af Majken Disch, Foto fra Incredible Edible Todmorden

I 2008 – i begyndelsen af den globale finanskrise – var der en gruppe mennesker fra den lille by Todmorden i Nordengland, som kiggede grundigt på deres lokalsamfund og deres land. De fik en følelse af, at det hele var ved at falde fra hinanden. To socialøkonomiske virksomheder, som var med til at skabe sammenhængskraft i byen, gik konkurs, og generelt ramte finanskrisen Nordengland hårdere end resten af landet.

De besluttede sig for, at der måtte være en anden måde at opbygge et stærkt lokalsamfund på. Et samfund, som var modstandsdygtigt over for store, politiske udsving og klimaforandringerne. Et samfund, der kunne opretholde sig selv, mens verden omkring var i forfald.

Kimen til Incredible Edible Todmorden var lagt.  

Mary Clear, en af grundlæggerne af organisationen, fortæller: “Jamen vi tænkte: Der er en global finanskrise, og folk er afhængige af bygninger, arbejdskraft og penge fra regeringen. Hvis man i stedet gjorde sig afhængig af venlighed og fællesskabet, er du urørlig fra politiske og globale forandringer, for så læner du dig op ad mennesker i stedet for.”

Der blev indkaldt til et åbent stormøde, hvor alle byens borgere var inviteret, og en plan blev fremlagt. Sammen skulle de opdyrke alt uudnyttet jord i byen med grøntsager, bær og urter. Første skridt var at lave lister: Hvem havde frø, de kunne undvære? Hvem kunne de låne redskaber af? Hvem kunne hjælpe til med arbejdskraft? Siden dengang mødtes frivillige to søndage om måneden for at luge, plante og høste frugter, urter og grøntsager, som gruppen havde plantet i bede over hele byen. Og absolut alle var velkomne.

Det handler egentlig ikke om at dyrke mad

Da gruppen i sin tid blev grundlagt, handlede det først og fremmest om at skabe et lokalt fællesskab, som alle kunne være en del af. Derfor besluttede de sig for at fokusere på noget, som vi alle har brug for: Næring.

Mary forklarer:

“Mad går på tværs af kultur, klasse og tro. Og gennem dyrkning af mad lærer du både om miljøet og planterne. Du lærer at tænke globalt ved at handle lokalt. Mad – og dyrkning af mad – berørte alt det, vi gerne ville med det her fællesskab. Og det er helt grundlæggende. Det er en ting, vi mennesker er skabt til at gøre, men som vi har glemt.”

Men dyrkningen af mad er i virkeligheden sekundær: Det er et værktøj til at nå målet. Et mål om at skabe bedre social sammenhængskraft i en verden, hvor vi ikke kommer hinanden ved, og hvor vi fralægger os ansvaret for hinanden og vores økosystem.

Til syvende og sidst er Incredible Edible etableret for at genskabe folks tilknytning til sæsonerne, til jorden og til fællesskabsfølelsen.

Bed ikke om tilladelse – bed om tilgivelse

Incredible Edible Todmorden startede som et oprør, og er egentlig stadigvæk en form for guerilla gardening gruppe. De tager magten tilbage over jord, der misligholdes, opdyrker den med urter og grøntsager og giver på den måde jorden tilbage til landsbyboerne. På togstationen bliver du budt velkommen til “Our Incredible Town”, og allerede her kan du samle dig en håndfuld krydderurter fra en af plantekasserne på perronen. Går du forbi politistationen om sommeren, kan du plukke dig en artiskok og ved siden af byens lægehus, finder du helende urter i apotekerhaven.

Og det hele startede, fordi folkene bag Incredible Edible Todmorden bare sprang ud i det.

“Vi besluttede os tidligt for, at enten kunne vi skrive masser af sundheds- og sikkerhedsforskrifter og holde konsultationer – eller vi kunne bare gå i gang. Så vi gik i gang. Og det føltes så godt. Det tiltrak også folk, for når det kommer til stykket, gider folk ikke sidde i lange møder – de vil være med til sjove møder, de vil arbejde, og de vil lave noget. Så vi engagerede en masse folk på den måde,” fortæller Mary og fortsætter: “Jeg tror, folk elskede idéen om at være rebelske, men venlige. Og den idé elsker vi stadigvæk.”

Fejl er velkomne

I løbet af de sidste tolv år har gruppen gjort sig mange erfaringer. Nogle projekter er blevet startet og siden lukket igen. Andre, som den årlige høstfest, lever i bedste velgående. Og én ting blev gruppen hurtigt enige om: Fejl er noget, vi lærer af. Så da de et af de første år havde plantet en masse rabarber, og tiden kom for at høste dem, opdagede de, at al rabarberen var væk. Men de lagde hurtigt låg på de umiddelbare tanker som: “Er der kommet nogen fra en anden by, som har taget dem?”, “Er der nogen, som har åbnet en rabarbertærtebutik?” og “Hvorfor har folk taget al vores rabarber?”. I stedet konkluderede de, at de simpelthen ikke havde plantet nok rabarber. Lektien var lært – og næste forår plantede de rigeligt.

I løbet af de sidste tolv år har gruppen gjort sig mange erfaringer. Nogle projekter er blevet startet og siden lukket igen. Andre, som den årlige høstfest, lever i bedste velgående.

Og én ting blev gruppen hurtigt enige om: Fejl er noget, vi lærer af. Så da de et af de første år havde plantet en masse rabarber, og tiden kom for at høste dem, opdagede de, at al rabarberen var væk. Men de lagde hurtigt låg på de umiddelbare tanker som: “Er der kommet nogen fra en anden by, som har taget dem?”, “Er der nogen, som har åbnet en rabarbertærtebutik?” og “Hvorfor har folk taget al vores rabarber?”. I stedet konkluderede de, at de simpelthen ikke havde plantet nok rabarber. Lektien var lært – og næste forår plantede de rigeligt.

“Vi tror virkelig ikke på problemsnak,” siger Mary med eftertryk. “Vi har en kultur, hvor fejl er okay, for det er det, som holder os optimistiske og åbne. Hvis vi hver gang, vi var blevet skuffet over nogle, bare konkluderede, at vi skulle stoppe med at stole på folk, jamen hvilken slags organisation ville vi så være? Vi vil stole på folk. Så sent som i går, da vi skulle mødes for at luge og passe haven, stolede vi på, at det ikke betød noget, at det væltede ned med regn. Vi stolede på, at regnen sikkert ville stoppe, og at folk ville møde op – og det gjorde de. Vi var 37.”

Kaos er godt, lidt mindre kaos er endnu bedre

“Den største fejl, vi lavede til at starte med var, at vi var mellem ti og tyve personer, som alle sammen prøvede at tage beslutninger og ordne alting sammen. Nu har vi virkelig lært at indbygge noget struktur,” fortæller Mary om gruppens lidt kaotiske opstart.

I dag opererer Incredible Edible Todmorden med 100% gennemsigtighed. Der er syv bestyrelsesmedlemmer, som er juridisk forpligtet, når det gælder forsikringer, udgifter og indtægter, sikkerhed og lignende. Derudover er der en stor gruppe frivillige, der varetager forskellige ansvarsområder samt en liste med over 300 mennesker, som gruppen kan kontakte, når der er brug for hjælp.

“Med den fortsatte interesse fra omverden og det faktum, at vi fandt en måde at være økonomisk uafhængige ved at afholde guidede ture og “grøntsagsturisme” (red.: folk fra hele verden besøger Todmorden for at opleve Incredible Edible’s arbejde), blev vi nødt til at være mere effektive. Vi havde pludselig at gøre med penge, og når du har med penge at gøre, er alles øjne rettet mod dig.”

Brug energien på det, der virkelig betyder noget

I begyndelsen var der kun Incredible Edible Todmorden. Siden kom Incredible Network, Incredible Farm, Incredible Aquafarm og andre Incredible-grupper i England og i resten af verden. Men den originale gruppe er ikke direkte forbundet med de andre projekter, og det kan være lidt svært at gennemskue som udefrakommende. Måske det skaber forundring, at gruppen ikke har værnet mere om deres brand, men som Mary siger: “Vi er skide ligeglade med brandet.”

Hun uddyber: “Vi er gamle, og vi ved, at hvis man kæmper om magten, så er det kun de magtfulde, som vinder. Det er kun advokaterne, der vinder. Det har skabt lidt besvær, for når Incredible Farm har haft problemer, så har folk troet, at det var os. Og da Incredible Network begyndte at blive mere profitdrevet, og de fik et stort legat, kom folk og ønskede os tillykke og sagde: “Wow, I har fået en masse penge”, og så måtte vi sige: “Nej, vi tager ikke imod legater og støtte”. Vi bliver hele tiden nødt til at forklare, at de folk derovre gør det på deres måde, og vi gør det på vores – og vi har valgt radikal social aktivisme.”

Lad politik blive hjemme

Grundtanken med Incredible Edible har fra start været at skabe et fællesskab med plads til alle. Og med det menes vitterligt alle. Medlemspolitikken er: Hvis du spiser mad, kan du være med. Derfor er der også kun én ting, man som frivillig forpligter sig til – nemlig at gøre, hvad man kan, når man kan. Med en broget flok frivillige er der dog én vigtig regel, organisationen har taget til sig: Politik bliver hjemme.

“Vi har en virkelig streng regel. Det er ikke en nedskrevet regel, men vi taler ikke om politik. Nogle af os spiser ikke kød, men det taler vi ikke om offentligt. Nogle folk kan lide økologi, nogle kan lide permakultur, men det taler vi ikke om. Når vi laver mad sammen, er det vegetarisk, og vi bruger ikke pesticider eller kemikalier, men det er ikke noget, der bliver italesat. Sådan er det bare.”

For Incredible Edible Todmorden handler det ikke om at skabe politisk forandring. Det handler om fællesskabet og om at give viden videre.

Det magiske bord

Når du som frivillig møder op en søndag, bliver der givet besked om, hvor der er brug for arbejdskraft den pågældende dag. Haveredskaber, trillebører og handsker bliver stillet til rådighed og i små flokke går folk enten mod bedene ved siden af kanalen, til apotekerhaven eller til et af de mange andre områder i byen, som gruppen har beplantet. Imens der arbejdes, bliver der sludret lidt, nogle har måske deres børn med, andre har lidt tømmermænd og efter en eller to timers arbejde, pakker de frivillige redskaberne sammen og sætter haveaffaldet til side et aftalt sted, hvor det bliver samlet op.

For de fleste fremmødte er der noget ganske særligt ved at få frisk luft og jord under neglene en søndag morgen, det er tilbage i kirken, som er blevet udlånt til gruppen, at det sker. Det er her, den egentlige magi opstår; rundt om bordet.

“Vi laver havearbejde to gange om måneden, men til at starte med var der kun mad bagefter den første søndag. Så snart vi ændrede det og lagde mere vægt på at være sammen rundt om bordet, forandrede alt sig. Men det handler ikke bare om at spise. Vi plejede at spise siddende på kirkebænkene eller spredt rundt udenfor. Nu spiser vi altid ved et langbord,” fortæller Mary.

“Det er der, magien er, fordi det handler om samtale, og det er det eneste, vi prøver at opnå. For som vi ser det, når alting ramler – hvilket det vil gøre enten i form af klimakrisen, et cyberangreb eller noget helt tredje – så vil al teknologi i verden ikke gøre nogen nytte her. Hvad der nytter, er det faktum, at vi kender hinanden, at vi ved, hvordan vi deler mad, og at vi ved, hvordan man arbejder sammen. Jeg tror på, at det er dér, den virkelige forandring sker. Rundt om bordet.”

Post a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *