Back to top

Julelæsning: Sustain Yearly e-bog til halv pris

Glædelig glædelig jul! Vi er nået til enden af vores julestafet og vil gerne slutte af med en gave, der kan få dig igennem juletiden.

For de fleste af os står de næste par dage på familiehygge, lange dage i nattøj samt masser af juleknas – og endelig er der tid til at sidde og læse i en stol i hjørnet.

Det er i hvert fald vores ønskescenarie for dig og os selv. Men julen lever desværre ikke altid op til forventningerne; gaveforventninger, madforentninger og familieforventninger kan nemt gå skævt. Derfor vil vi prøve at tage det stille og roligt, og tingene som de kommer.

Den perfekte tid til at tale om næste år

I starten af december blev vi interviewet til podcasten “Influences by Nature”, hvor vi blev spurgt, hvordan man kan få en mere bæredygtig jul. Du kan høre hele podcasten med Emma og Johanne her, men vi vil gerne dele vores bedste tip med det samme: Snak om at introducere nye vaner efter jul – altså nu.

Det falder nemlig sjældent i god jord at stille kritiske spørgsmål midt i december – de fleste gaver er allerede købt, og forventningerne for en perfekt jul ligger tykt i luften. Taktisk er det altså ikke det smarteste at nævne gavefri jul, vegetariske retter eller no-buy pakkespil her.

Men efter juleaften kan du tage chancen! Start en snak om hvilke retter der blev spist mest, og hvordan man sorterer bjerget af julepapir. Ingen beslutninger behøver at blive taget før næste år, og det er derfor lettere at komme ind på emnet uden at træde nogen over tæerne og skabe dårlig stemning.

Få inspiration til et helt år af nye vaner

Og nu til vores sidste adventsgave. I dag og en uge frem har vi sat  Sustain Yearly e-bogen ned med 50%. Lige til at downloade og lade sig inspirere til et mere bæredygtigt liv. I julen og resten af året.

Det gør vi jo selvfølgelig også, fordi vi varmer op til Sustain Yearly år 2. Forsalget på kickstarter begynder den 26. januar, og du kan skrive dig op til Sustain Yearly-nyheder lige her.

Faktisk kan du også være med til at præge magasinet med din egen definition af bæredygtighed – vi vil nemlig gerne samle en hel liste med definitioner. Afgiv dit bud lige her.

Glædelig Jul og god læselyst!

Tekst af Johanne Stenstrup.

GemGem

Author avatar

Sustain Daily

https://www.sustaindaily.dk
Sustain Daily er et webmagasin og bloggernetværk om bæredygtig livsstil. Vi arbejder på højtryk med at give dig den skarpeste information, de mest inspirerende historier og de bedste tips og tricks. Hvis du har idéer, kritik eller en invitation til noget, vi skal være med til, så send os en mail på kontakt@sustaindaily.dk

2 comments

  1. LENE BJØRN

    >hej

    Jeg ønsker at købe hæftet ” Mere jul, mindre spild” 2018, men kan ikke finde ud af, hvordan jeg får den bestilt

Post a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *