Back to top

Sustain Daily Podcast: Klimaaktivisme og Fællesskab

Mange går rundt og tror de er helt alene med deres bekymringer og frygt for fremtiden – men du er ikke alene. Så i dag taler vi om klimaaktivisme, forskellige typer af aktivister og de fællesskaber, du kan deltage i, hvis du har brug for at gøre et eller andet og møde ligesindede. Vi har Sofie Prins Fra Den Grønne Studenterbevægelse i studiet, og hvis du tror, at det bare er en bevægelse for studenter, så tager du fejl. Alle kan være med. Og alle er velkomne. Hør mere i dagens episode.

Er det den nye generation, der skal redde verden fra klimaforandringerne? Kan den ældre generation bare læne sig tilbage og tænke, “nu kommer den unge generation og redder os, mens de flyver ned til sommerhuset i Spanien? Nej, hvis du spørger dagens gæst. Hun går ind for fællesskaber, der skaber forandringer og vil gerne medvirke til strukturelle ændringer, der kan være med at løse klodens problemer.

Du kan høre om:

At ordet “klimaaktivist” vækker ret stærke følelser hos nogle mennesker 

Forskellige typer af klimaaktivister:

  • Ekstremisten, som bare har ventet på at gå på gaden
  • De lidt mere moderate, der ikke har lyst til at blive arresteret, men gerne vil være aktivist alligevel
  • Den synglige, offentlige debattør
  • Den som bare gerne vil være med i det, som andre har arrangeret
  • Hverdagsaktivisten, der gerne vil gøre noget en gang imellem
  • Hjemmeaktivisten, der gerne vil gøre noget, men ikke vil ud og være med fysisk
  • Dem der udtrykker sig ved hjælp af kunst i en eller anden form
  • “Craftivisten”, dem der bruger håndværk til at udtrykke holdninger
  • Den unge, der presser sine forældre til forandring, hvis de ikke selv forstår, at de er nødt til at ændre nogle ting i deres liv

Nævnt i episoden:

Ugens Grønne Tip:

Den Grønne Studenterbevægelse:

Forskellige aktivistgrupper:

 

 Følg med & giv lyd

Du kan abonnere på Sustain Daily Podcast i den app, du normalt bruger til podcasts – eller lytte med lige her direkte i din browser:

Har du en kommentar til dagens episode? Et ønske til noget, vi skal tage op i et kommende afsnit? Ris, ros, nye perspektiver eller et kritisk input? Så skriv en kommentar i kommentarfeltet, find os på facebook eller instagram eller send en mail til kontakt@sustaindaily.dk. Vi bliver også mega glade, hvis du skriver en anmeldelse af podcasten eller giver os stjerner. Det hjælper os til at nå endnu længere ud med det grønne budskab.

Er du selv klimaaktivist? Og hvilken kategori synes du selv, du tilhører?

Author avatar

Sustain Daily

https://www.sustaindaily.dk
Sustain Daily er et webmagasin og bloggernetværk om bæredygtig livsstil. Vi arbejder på højtryk med at give dig den skarpeste information, de mest inspirerende historier og de bedste tips og tricks. Hvis du har idéer, kritik eller en invitation til noget, vi skal være med til, så send os en mail på kontakt@sustaindaily.dk

Post a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *