10 grønne mødre du skal følge på instagram

Bæredygtighed kan se ud på mange måder. Det kan være i form af vintage- og genbrugstøj, livet på landet med frisk luft og naturen lige ved døren. Bæredygtig livsstil er også væredygtighed og det at indrette hverdagen efter egne behov eller at anskue familiekonstruktioner og familieliv på en anderledes måde. Vi vil, i forbindelse med lanceringen af vores kommende familiemagasin, gerne præsentere 10 instagrammere, der alle har familieliv og bæredygtighed i fokus.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Stine (@ostfronten) den


Stine, Østfronten
Stine er mor til tre og bor på Østerbro i København. Hun er strikkeglad og strikker tøj til både de voksne og børnene og på sin instagramprofil viser hun forskellige kreative projekter frem. Derudover har hun også fokus på minimalisme i hverdagen. Når du følger Østfronten får du fine billeder af familieliv og krea-projekter, der er præget af årstiderne.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Nelli Arnth // Hönshuset 🌿 (@honshuset_creative_studio) den

 

Nelli, Honsehuset_creative_studio og Kjelstselvforsyning
Nelli kalder sig selv for slow living momtrepreneur. Nelli er mor til Edith og bor med sin familie i Billum i Sydvestjylland. På hendes instagramprofil kan du følge med i, hvordan hun og hendes mand dyrker grøntsager, sylter frugter og tørrer urter. Så hvis du er interesseret i at dyrke egne grøntsager eller måske har et ønske om at være mere selvforsynende, så skal du følge Nellis profiler.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af FREJAMAY NOVEMBER | #Momboss (@frejamaynovember) den

 

Frejamay, Frejamaynovember
Hos Frejamay får du et ærligt indblik i livet som solomor til to, der gør op med normer og den traditionelle familieform. Hos Frejamay får man fornemmelsen af, at der er masser af plads til at børnene kan være børn og folde sig ud, men at der samtidig også er plads til at sige, når det er hårdt. Og så er hun vild med genbrug! Frejamay er mor til to børn og bor i Lyngby lidt uden for København.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af 🌿Rikke🌿 (@myscandinaviantribe) den

 

Rikke, Myscandinaviantribe
Rikke bor på Samsø med sin mand og deres seks børn. På Myscandinaviantribe finder du håndarbejde, familie- og gårdliv med æblehøst, dyr og leg udendørs. Rikke er også superstrikker og går meget op i, at det garn, som hun bruger, er produceret bæredygtigt med fokus på økologi og dyrevelfærd. Rikkes profil udstråler ro og langsomt landliv, så hvis du har brug for lidt af det i din hverdag, så kan vi anbefale at følge med på hendes profil.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Freja Troelsen (@frejatroelsen) den

 

Freja, Frejatroelsen
Freja er fotograf og tager de fineste stemningsfulde billeder af hendes to børn iklædt vintage- og secondhandtøj. Hun er mor til to og bor på Østerbro i København. Hos Freja finder du nordisk melankoli og en forkærlighed for årstidernes skiften. 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af NE❂HIPPIE (@neohippie.dk) den

 

Calina, Neohippie
Calina er mor til to og bor med dem og sin mand i et bofællesskab på Sydfyn. På hendes instagramprofil kan du følge med i hendes liv med minimalisme, unschooling, zero waste og vegansk mad. Calinas veganske retter får mundvandet til at stige – lækre kager og smoothies, pizzaer og generelt masser af farverig mad. Du finder også inspiration til leg i naturen og kravlen i træer hos Neohippie.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Sus 🌿 (@susliving) den

 

Susan, Susliving
Hos Susliving er der fokus på miljø, klima og kreativitet. Der er masser af blomsterkranse, udeliv og indretning med alverdens planter på hendes instagramprofil. Hun har sammen med sin mand indrettet deres hjem med et væld af genbrugsmøbler og deres gulv i spiseafdelingen består af genbrugte mursten. Susan er mor til to piger og bor i København. 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Maj My (@maj_my) den

 

Maj My, Maj_my
Maj My er fortaler for at tage bevidste (livs)valg og være kritisk over for normer. Hun hjemmeskoler sine fire børn, og hun og familien er flyttet til Ærø for at få lidt mere ro i familielivet. Maj My stræber efter et langsommere liv og på hendes instagramprofil finder du eftertænksomhed og smuk ø-idyl.

 

 

Linda, Simpeldagbog
Linda bor på Nørrebro i København med sine to sønner og kæreste. Hos Linda kan du finde inspiration til grønt altanliv, hygge og aktiviteter med børn samt masser af blomster, urter og øko-grønt. Familiens lejlighed er indrettet med planter og en minimalistisk, nordisk fornemmelse.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af @projecthandmade den

Jane, Projecthandmade
På Janes instagramprofil finder du først og fremmest en masse strikke-inspiration. Krydret med familielivet med sine to børn, minimalisme og købestop deler Jane ud af sin forkærlighed for nøjsomhed. Jane har desuden en særlig interesse for økonomi og deler ud af sine erfaringer med købestop og bæredygtigt forbrug.

 

Vil du have endnu mere bæredygtig familieinspiration kan du allerede nu bestille vores magasin Sustain Yearly Familie i forsalg.

 

 

Tekst af Anna Kjær Voss

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *