2. adventsgave: To måneders gratis YogaStream

Glædelig anden søndag i advent!

Det kan være svært at motivere sig selv til at komme ud af døren i de her kolde og mørke måneder, hvor dynen og en varm kop the lokker mere end våde cykelsadler og iskold nordenvind.

Heldigvis er der hjælp at hente. For med YogaStream kan du forblive indendørs og stadig få rørt dine kolde og stive muskler! Hvis du ikke allerede har hørt om YogaStream, så er det en onlinetjeneste, der tilbyder et væld af guidede videoer med yoga på forskellige niveauer, stilarter og varighed – så du kan tilpasse din yogapraksis til lige præcis dig!

Selvom der er to uger til juleaften, er vi allerede i gavehumør på redaktionen og har lyst til at dele noget velfortjent velvære med dig. Derfor kan du nu få to måneders gratis adgang til Yogastream! Detaljerne finder du nederst i indlægget.

Det er tid til at pleje din krop og virkelig lytte til, hvad netop du har brug for. Det kan være en sveddryppende og kropsvridende praksis. Men det kan også være et stille øjeblik i din dag med meditation, fordybelse og en masse liggende asanas. Uanset hvad, er en hjemmepraksis med yoga fænomenal til at skabe lidt ekstra energi og overskud i hverdagen. Bare ti minutter om morgenen inden du starter din dag kan gøre hele forskellen for den attitude, du tager med dig ud af døren. Eller det kan være en måde at sætte alt andet på pause og give dig selv plads til bare at trække vejret og være i din krop i stedet for i dit hoved.

Giv din krop lidt ekstra opmærksomhed og skynd dig at klikke lidt yoga hjem til din stue.

Sådan gør du:
Brug koden ‘sustaindaily’, når du tilmelder dig YogaStream. Den giver to måneders gratis medlemsskab og gælder for alle nye medlemmer indtil 24. december. God fornøjelse!

Tekst af Louise Thustrup , foto af Johanne Stenstrup.

4 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *