Alt om mikroplast

Mikroplast var det helt store samtaleemne i 2016. Over alt blev det diskuteret, hvordan havene langsomt fyldes af plastik, og der blev strikket karklude og delt tips og trick i ét væk. Men hvad er det egentlig, og hvordan ender det i miljøet? Vi går i detaljen med de små stykker plast og forklarer, hvor de kommer fra.

Kort fortalt

Mikroplast er kort sagt små stykker plastik. De fleste mener, at plastikstykker på under 5 mm kan kaldes mikroplast, men der er ingen faste regler. Man kan skelne mellem primær og sekundær mikroplast. Primær mikroplast er plastikstykker, som fra starten er produceret i en lille størrelse, hvor sekundær er nedbrudt fra større stykker plast. Alle materialer eroderer med tiden, altså bliver delt i mindre og mindre stykker, og det gælder også plastik. Meget mikroplastik er altså ikke startet som små stykker plastik, men som større stykker.

Mikroplast er mini plastikstykker

Hvor kommer det fra?

Der er mange kilder til mikroplast, både på land og i havet. En stor kilde er bildæk, hvor mønsteret i dækket slides væk. Det forsvinder ikke bare, men skylles ud i kloakkerne, når det regner, og kommer derfra til et rensningsanlæg. Tøjvask af syntetiske materialer og brug af plejeprodukter med mikroplastartikler kan udlede de små plastpartikler, som også ender på et rensningsanlæg. Selvom rensningsanlæggene sorterer 80-90% af mikroplastpartiklerne fra, ender en del alligevel i havet.

Mikroplast i havet

Havet er ikke kun modtager af de mange mikroplastpartikler – nogle af dem skabes i havet, hvor store mængder plastikaffald over de sidste årtier er endt. Når solen skinner på plastikaffaldet, kan større stykker plast dele sig og ende som mikroplast. Flere studier viser, at mikroplast er en trussel for visse fiskearter. De spiser mikroplastpartiklerne og dør af sult, fordi deres maver bliver fyldt med plastik.

Hvis du spiser fisk, kan du altså blive udsat for mikroplast – og faktisk kan nogle madvarer dyrket på land også indeholde mikroplast, fordi man gøder markerne med slam fra rensningsanlæg.

Mikroplast i havene
Vi kan hjælpe med at forhindre det

Så hvad kan vi gøre?

Vi bidrager til udledningen af mikroplast gennem vores livsstil, og det står ikke klart, hvilke konsekvenser mikroplast vil få for mennesker og miljø. Vi kender ikke det præcise omfang af forureningen, men hvis vi fortsætter vores industri og privatforbrug uforandret, vil der være lige så meget plastik som fisk i verdens have i 2050.

Det gode er, at der er kommet fokus på problemet. Både private, virksomheder, organisationer og regeringer verden over reagerer og handler. Zero waste-bevægelsen har aldrig været større, forbud mod plastikposer og -flasker ses i flere lande, og oprydningsarbejdet i verdenshavene og på landjorden er i fuld gang. Mens forskerne finder ud af mere, kan du selv være med til at gøre en forskel ved at:

  • Samle affald og smide det i en skraldespand, så det ikke ender i kloakken eller havet. Tag en pose i lommen og saml det affald, du møder på din vej, eller meld dig til Affaldsindsamlingen.
  • Vaske dit tøj mindre og undgå syntetiske materialer, hvor det giver mening. Find inspiration til bæredygtige materialer her og tips til at vaske mindre her.
  • Bruge naturlige plejeprodukter eller gå zerowaste og lave det selv!
  • Øge det politiske pres ved at skrive under på Danmarks Naturfredningsforenings underskriftsindsamling for at få konkret lovgivning på området, eller støtte organisationer som Plastic Change
  • Strikke karklude og droppe plastikting i køkkenet – men vi skal videre!

Blev du klogere? Og har du tænkt over, hvordan du selv kan være med til, at der bliver udledt mindre plastik i form af mikropartikler til verdenshavene?

Artiklen er skrevet af Ida Due og illustreret af Johanne Stenstrup.

6 Comments

  • Hvis folk godt kunne tænkte sig at høre mere om plast i havet, så kan jeg fortælle, at Henrik Beha fra Plastik Change holder et foredrag om plastikforureningen i verdenshavene d. 23 januar på Den Blå Planet.

  • Jeg er selv ret opmærksom på mikroplast, og er også blevet mere og mere opmærksom på zero waste.
    Men nu er der alligevel noget der er begyndt at gnave lidt. På mit arbejde (jeg er gymnasielærer) havde vi kvinden der står for bæredygtighed for H&M i Danmark inde og fortælle om, hvad brandet gør for bæredygtighed.
    Hun fortalte også om deres conscious collections, og om, at de fx genanvender plastik til at lave tekstiler som polyester. Det virker jo godt, at plast genanvendes som tekstil, for måske med tiden at frigive jord fra bomuldsdyrkning til madproduktion (vi bliver jo flere og flere munde at mætte på kloden). Men hvad så med mikroplast fra polyester? Der er virkelig mange elementer i bæredygtighed og mikroplast, og jeg synes, det er mere end almindeligt svært at danne et overblik.
    Uanset hvad er det vel stadig et godt sted at starte at skære ned på plastik, tænke zero waste, og støtte de gode initiativer.

    • Vi er meget enige i at alle små skridt er gode, og overblikket ser jo forskelligt ud jo mere vi ved.
      Ift polyester er det en svær størrelse. Noget tøj bliver bare bedre af at have polyester i sig, fx sportstøj – og det vasker vi jo også ganske meget. Andet tøj har ikke brug for det, og så kan man jo prøve at undgå det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *