Bæredygtige boformer: Københavnsk par fandt meningen på Fyn

”Vi har udvidet vores horisont for, hvad der er et godt liv”

Simone og Mathias, et ungt par i start-30’erne, skiftede for et halvt år siden 24 kvadratmeter på Østerbro ud med et seks gange så stort hus i en selvforsynende landsby på Fyn. Efter flere år i hovedstaden fik de lyst til at afprøve en helt anden tilværelse i den lille økolandsby med 70 indbyggere, hvor fællesspisning, selvforsyning og fårefødsler på Snapchat er en del af dagligdagen.

Det var en lyst til at prøve noget nyt. En mæthed af storbyens intensitet. Og en nysgerrighed på, hvordan dagligdagen tager sig ud i et helt anderledes miljø, der førte til, at Simone Jørgensen og Mathias Vinther Lilholt i december sidste år valgte at rykke tilværelsen i et kollektiv i København til en selvforsynende landsby på Sydfyn uden at kende et øje.

”Vi kom fra et kollektiv, hvor vi gjorde rigtig meget sammen, men selvom vi var glade for det, var vi også ved at være mætte af at bo 10 personer tæt sammen i en lejlighed. Her har vi vores eget hus og vores eget sted, men samtidig har vi alle de andre lige på den anden side af hækken. Det er en ret optimal løsning,” siger Simone Jørgensen fra terrassen af huset i landsbyen på en af årets første forårsdage.

”Vi er begge positivt overrasket over, hvor lidt vi savner København. Til sidst blev København mere og mere et fravalg for mig; jeg var ikke længere opdateret på, hvad der var i biografen og brugte ikke byen så meget, som jeg har gjort. Jeg var mæt. Det var på tide at prøve noget andet.”

Fyn ved et tilfælde

Med en opvækst i henholdsvis Holbæk og Aalborg har hverken Simone eller kæresten Mathias nogen relation til Fyn, og det var et tilfælde, at de slog sig ned netop her.

Simone begyndte at spille med tanken, da hun sammen med nogle veninder var i Klitmøller for at surfe. Hun blev fascineret af naturen, koncentrationen af de mange unge mennesker og drivkraften i området.

Oplevelsen såede en spirende lyst til at prøve noget andet end kollektivet på Østerbro, og da Simone var jobsøgende og Mathias studerende, var der intet fast job, der bandt dem til København. Kort tid efter sad de til et middagsselskab ved bord hos en kvinde, der talte meget varmt om naturen og lokalområdet i Svendborg, og Simone begyndte at undersøge mulighederne for at flytte dertil. Hun fandt frem til Den Selvforsynende Landsby, og et halvt år efter var parret installeret i et lejet hus i det lille samfund – langt væk fra deres tidligere hjem.

De har ikke fortrudt det store skridt – tværtimod.

”Det har været vildt dejligt at være mere i kontakt med naturen. At komme lidt ud og lytte til nogle andre lyde end i byen. Men også at få mere harmoni i forhold til de ting vi spiser – en tættere kontakt til råvarer og til naturen. Og et netværk her i landsbyen. Folk her er simpelthen så åbne og rare, og alle kender alle,” siger Simone.

Kødforbrug og et realitycheck

I 2015 var der ifølge landsforeningen for Økosamfund cirka 50 økolandsbyer i Danmark – og Den Selvforsynende Landsby var én af dem. Landsbyen med de 70 indbyggere huser mange forskellige beboere med erhverv som blandt andet kok, arkitekt, yogalærer, gartner, lærer, pensionist og universitetsunderviser.

Mens Simone viser rundt blandt husene i mange forskellige former, størrelser og materialer, fortæller hun om de forskellige beboere. ”Derinde er der en med fire børn, som selv er ved at bygge sit hus,” siger hun og peger over på et stort træhus.

Indbyggerne har det til fælles, at de ønsker sig et liv, hvor fællesskab, selvforsyning og en tæt kontakt med naturen er centrale omdrejningspunkter. I landsbyen er der valgfri fællesspisning hver aften, og alle betaler et fast beløb hver måned for mad. Beboerne spiser kun kød fra egne dyr, som de selv slagter, og der er kød på tallerkenen cirka en gang om ugen. De resterende seks dage står det på vegetarisk mad.

”Jeg har fået et realitycheck i forhold til, hvor kødet kommer fra. Når vi en sjældent gang imellem er i et supermarked, tænker jeg over, hvor nemt det er at hive oksekød op af køledisken. Nu tænker jeg meget mere over det kød, jeg spiser, fordi jeg selv har passet dyrene,” siger Simone.

Mathias supplerer:”Jeg har det lidt ambivalent med at spise landsbyens kød. Det er selvfølgelig dejligt at vide, at dyrene har haft det godt, og at de har haft et sundt liv. Men det er også lidt mærkeligt, at de får, der ligger i fryseren, er dem, vi passer.”

I landsbyen er der flere børn end voksne, og børnenes sammenhold og daglige kontakt med naturen har været en øjenåbner for parret.

”Når jeg kigger på børnene her, ser det ud til, at de har et helt vildt dejligt liv. De har – synes jeg i hvert fald – et meget sundt forhold til naturen, og de ved meget mere end mig; for eksempel hvad fuglene hedder eller hvilke insekter, planter og blomster der er. Mange af dem, helt ned til 10-års-alderen, har selv valgt at være vegetarer, fordi de jo også godt ved, hvor kødet kommer fra. De har taget stilling på en helt anden måde. Hvis vi engang skal have børn, vil det være et dejligt sted at vokse op,” siger Simone.

Fårefødsel på Snapchat

Selvom børnene i landsbyen sandsynligvis bor mere alternativt end de fleste af deres jævnaldrende, er smartphones og sociale medier stadig en del af nogles hverdag.

”En del af de børn jeg hænger ud med er ret fåreinteresserede, og nu er der for eksempel lige kommet lam. Så skriver vi lige på snappen (Snapchat, red.), når et nyt lam er kommet til verden,” griner Simone.

Både Simone og Mathias har deltidsjob og bor p.t. til leje i huset i landsbyen. De har endnu ikke besluttet sig for, om de skal forlænge kontrakten, men en permanent tilværelse i landsbyen er ikke en urealistisk tanke for nogen af dem.

”Det har været fedt at se, hvordan det er muligt at træde ud af hamsterhjulet. Hverken Mathias eller jeg er nødvendigvis fuldtidstyper, og det har været en øjenåbner, at der er andre måder at leve på. Vi har udvidet vores horisont for, hvad der er et godt liv,” siger Simone.

Tekst af Ditte Hedegaard Davidsen, fotos af Andreas Raun.

1 Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *