Beretning fra en klimafastende: Hvordan skærer man 5 ton CO2 fra?

Hvad gør man, når ingen tager ansvar for klimaet? Man tager selv ansvar – sådan var det i hvert fald for Joyce Palm-Henriksen, der valgte at begynde på en klimafaste. Læs hendes oplevelse med det og motivationen bag.

En CO2 slankekur

Efter at havde læst, set og hørt at vi danskere udleder i gennemsnit 17 tons CO2 pr. person, og at alt peger på, at vi som mennesker individuelt skal ned på en maksimal udledning på 2 tons CO2 pr. person, satte jeg mig for, at 2019 er året, hvor jeg ville starte på en CO2 slankekur, om man vil. I mit første år er målet at smide 5 tons, baseret på mine forbrugsvaner. Men som med alle kure og ændring af vanerne kan man hurtigt gå kold, hvis der ikke sættes mindre delmål op. De mindre mål skal være med til at give en følelse af succes og af at være på rette kurs, så overskuddet til at fortsætte indtil hovedmålet er opnået opretholdes.

Derfor tog jeg udfordringen op for at finkæmme, hvor jeg kunne skære yderligere ned i den periode fasten varede.

Hvorfor skal jeg faste for klimaet?

Klimafaste går ikke ud på, at jeg skal give køb på min livskvalitet. Det går ud på, at jeg får overskud til at reflektere over mit forbrug og foretage ændringer som en naturlig del af en proces i klimaets navn. Fasten er en anledning til at afskære det, som står i vejen for en mere åndelig og personlig fordybelse. Det kan for eksempel være sociale medier, stressende hverdagsaktiviteter eller uhensigtsmæssige handlingsmønstre.

Grunden til at det blev klimafaste kom sig af, at min søster så, at Kristeligt Dagblad søgte efter en person, der gjorde noget ekstra for klimaet i den kristne fasteperiode, som ligger mellem fastelavn og påskedag; altså i alt 40 dage. Det var en oplagt mulighed for at indramme mine klimatiltag og give perioden en anden dimension og få større motivation til at gennemføre, da jeg nu havde fået sat ord og substans på min klimafaste.

Undervejs i klimafasten kom jeg derfor dybere ned i, hvorfor jeg overforbruger og hvilke ting, teknologier og madvarer som jeg er overforbruger af. Det stod hurtigt klart for mig, hvorfor det er så vigtigt, at vi kigger på os selv først inden vi peger på andre. Det betyder ikke, at vi som samfund ikke i fællesskab bør anvende innovation, viden og lovgivning til at tage ansvaret og løfte på alle niveauer – fordi det skal vi – men at du som privatperson kan nå langt og træde de første skridt.  

Min liste til klimafasten

I dagene op til fasten lavede jeg en liste over ting, som både var lette og svære for mig at undvære, så jeg igennem fasten fik små og stor succeser, hver gang jeg formået at sige nej tak. Jeg er vild med en god oksebøf og min mors frikadeller, men jeg anså det for at være nemt at være helt foruden i den periode – og det var det også. Danmarks befolkning udleder en hel del CO2 i kraft af fødevarerpræferencer og siden også i form af madspild som hverken vi eller kloden har godt af. Kød og mejeriprodukter havnede derfor på min liste for at komme en af de tungere CO2-udledere til livs.

Med på listen var endvidere alkohol, som for mig var let at undvære. Alkohol udleder nemlig i gennemsnit 2,4 kg. CO2 pr. liter. Derimod var slik, der også røg på listen, det sværeste, da jeg nok falder i kategorien af sukkerafhængig. Grunden til, at slik alligevel stod på listen under min klimafaste var, at hvidt sukker også har en overraskende høj CO2 påvirkning. Specifikt slik udleder 2,3 kg. CO2 pr. kg. og det løber hurtigt op for en slikmund som mig.

En anden CO2-synder, som de fleste måske slet ikke skænker en tanke i hverdagen, er tv og streamingtjenester. Måske vi ser en enkelt dokumentar hist og pist, men vi vender hurtigt tilbage til de udvidede kanalpakker, Netflix, HBO eller lignende og deres hundredvis af mere eller mindre ligegyldige tv-serier og film. Det har vist sig at være temmelig skidt for vores miljø når Friends kører på repeat, da disse streamingtjenesters datacentre udleder store mængder CO2. Ved at slukke for tv’et sparer du ikke alene CO2, men kan i stedet bruge tid med venner og familie, der ikke koster os andet end den CO2 som vi udleder for at trække vejret.

Læs også vores artikel om at tage en pause fra dit elforbrug – og hvad du kan lave i stedet.

Sådan gik det.

Fra dag ét var jeg fast besluttet på at gennemføre de 40 dage med det, som jeg havde sat på min liste. De første to dage gik lige efter bogen, ingen slik, ingen udenlandske madvare og jeg lavede mad fra bunden, og jeg tænkte, at det da bliver nemt! 40 dage er ingen udfordring. Men jeg blev klogere.

På fjerdedagen blev jeg konstant udfordret af min trang til søde sager, på kontoret så jeg for første gang, hvor meget slik, kage og sodavand vi bare kan tage som en gode. Min hjerne arbejdede på højtryk for at kæmpe imod, og jeg følte mig ærlig talt nærmest vanvittig. Der var flere aftener, hvor jeg måtte gå tidligere i seng for at undgå at falde i. Dag elleve var jeg fri fra sukkertrangen og jeg følte mig bedre tilpas. Den her periode krævede mere af mig end jeg havde forudset, men ved at holde fast på min beslutning, kom jeg igennem de svære dage med sukkertrang.

Et andet område, hvor jeg mødte større udfordringer end jeg havde regnet med, var i den måde jeg blev mødt af andre. Særligt overfor mine kolleger. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg på den måde skulle stå model til at være dagens grin med dårlige jokes og pegen fingre af, om jeg nu også gjorde nok og om jeg kunne tillade mig det ene og det andet. Men de samme kolleger glemte bare den detalje, at det var mig, der købte ind til vores fælles frokost.

Langsomt udskiftede jeg det vi skulle have at spise til grønnere alternativer og de spiste det faktisk med velbehag uden, at de tilsyneladende tænkte synderligt meget over det.

Og der var heldigvis også en del kolleger, som synes det jeg gjorde var cool og inspirerende. Det gik hurtigt op for mig, at følelsen af at have opbakning betød alt for min proces, fordi du altid vil møde skeptikere, der ikke forstår dig.

Heldigvis havde jeg også sat nemmere udfordringer på min klimafasteliste. Mine mindre, men mindst lige så vigtige, succeser i form af at vasketøj efter klokken 21:00 og ikke at se tv, gav min hjerne en lykkefølelse og jeg mærkede, at jeg berigede mig selv med gode bøger, samvær og stille alenetid. Det gav tid til at kunne dagdrømme, hvilket jeg oplevede gav mig en helt særlig positiv energi. Det var mentalt godt for mig at trække stikket uden som sådan at forsvinde fra dagligdagen.

Og da de 40 dage var gået havde jeg faktisk skåret hele 38,19 kg. CO2 af mit forbrug!

Står klima og CO2 også højest på din bæredygtighedsliste? Eller vil du gerne blive klogere på dine egne bæredygtige værdier? Så køb vores Masterclass og find frem til din personlige bæredygtighedsstrategi!

Det gav klimafasten mig: En øget bevidsthed om mine vaner

At gennemføre klimafasten har skabt en ny bevidsthed omkring mine egne overforbrugsvaner og det som den vestlige del af verden har skabt af muligheder for at få varer fra hele verden hjem til os selv. Fasten bød på genfundet frihed og derigennem mere tid til det, der betyder mest for mig; venskaber som var blevet erstattet af mit forbrug af tv, streaming, telefon og it, kom tilbage i form af personligt samvær og nærværende samtaler. De korte gåture på asfalt blev længere og længere i naturområder, i skoven og på stranden sammen med min hund. Beslutningen om at fjerne udenlandske varer og bruge de danske og mere lokale varer, har åbnet mine smagssanser og jeg glæder mig igen til, at årstiden skifter så nyopgravede kartofler og danske jordbær skal fyldes på min tallerken.

Alle disse ting har tilsammen givet mig en sundere krop, et vægttab og renere hud, mit sind er ikke så tungt og jeg er gladere, fordi jeg blev beriget hver dag undervejs i min klimafaste.

Efter disse 40 dage med afkald på overflod må jeg konstatere, at jeg ikke savner særlig meget af det jeg har skåret fra. Min hjerne har hurtigt vænnet sig til min nye hverdag og jeg fortsætter mine klimavenlige vaner. Nu er det snart tid til en ny periode med nærvær – og klimafaste.

Mine 3 bedste tips til dig, der gerne vil klimafaste

1. Lav en liste
Skitser de ting, som fylder mest i dine dage inden for kategorierne teknologi, transport, hobby, madvaner og emballage. Vælg gerne 3 fra hver kategori og overvej, hvilke du regner med at have svært ved eller let ved at undvære. Hvis du vil kan du regne ud, hvor meget CO2 de elementer, du har valgt, udleder i dit forbrug, så du ser det råt for usødet.

2. Forbered dig
Vær opmærksom på, at livet udenfor klimafasten fortsætter sin vante gang, og derfor er det en god ide at planlægge eller være på forkant, hvis du skal ud til familiemiddag, cafebesøg med veninderne eller din frokostordning på arbejdet. Vær også klar på, at der stilles spørgsmål både nysgerrige og skeptiske, for du gør nu noget anderledes end det, der anses for at være normen.

3. Dyk ned i fordybelse
Selvom klimafasten handler om at skære ned, så kan man alligevel sagtens skrue op for nogle nye vaner for at erstatte nogle af de gamle, knap så klimavenlige. Læs (eller lyt til) alle de bøger du altid gerne har ville læse. Begynd at tegne eller gå til keramik i stedet for at se tv. Gå en tur, tag i teateret eller på museum og vær bedre til at sige ja til sociale aftaler. Eller fordyb dig i nogle af dine nye tiltag; vil du eksempelvis gerne spise flere lokale råvarer kan du undersøge, hvilke grøntsager, der er i sæson hvornår og hvilke nye opskrifter du kan afprøve med dem.

Tanker for andre der overvejer en klimafaste

Klima- og miljødebatten kører i højeste gear. Der bliver talt meget om, at vi skal nå Parisaftalen, og at den i overvejende grad skal løses internationalt af politikere, som er villige til at sætte miljø og klima øverst. Retorikken kommer hurtig til at lyde som om, at jeg som enkelt menneske ikke kan gøre den store forskel. Men det er jeg ikke enig i. For det er en fælles mission, og det starter i det små med de daglige vaner og valg. Og det er her, at klimafasten er et godt værktøj til at blive endnu mere bevidst om, hvordan din hverdag er skruet sammen.

Tag fat på fasten som en periode med nøjsomhed, taknemlighed og nærvær, som kan give mulighed for at mærke, at du ikke har brug for overflod for at kunne leve et rigt liv. I nogle sammenhænge opnås et rigere liv ved at skære ned på de dårlige vaner for til gengæld at få mere tid og overskud til sundhed, fysisk nærhed og enkelhed. Alle disse ændringer hvadend de er stor eller små er med til at sætte dit fodaftryk.

Du kan med din stemme vise, at du ikke vil finde dig i den enorme mængde CO2-udledning. Med dine valg stiller du krav til markedet og hele værdikæden i produktionen – for i sidste ende stemmer du som forbruger med dine penge.

 

 

Tekst af Joyce Palm-Henriksen, der deler ud af sin fortsatte kamp for klimaet og en mere bæredygtig livsstil på @jopalhen. Foto af Andreas Raun Arneberg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *