Hvad skal du læse til sommer?

Sommeren står for døren, og det danske vejr er perfekt til læsning. Der er nemlig både solrige søndage på terrassen og regnfulde torsdage under et tæppe. Man kan vælge at se negativt på det sidste, men det kan også bare opfattes som det perfekte læsevejr. Det oplagte spørgsmål er derfor: Hvad skal du læse til sommer?

Traditionelt stryger de nyeste krimier altid til tops på sommerens bestsellerlister, og hvis det er din ting, så go for it! Noget andet, der sælges meget af om sommeren, er magasiner. De er lette at tage med i sommerhus og på stranden, og det samme magasin kan læses af flere på ferien.

Psst… Nederst i dette indlæg kan du vinde en taske fyldt med magasiner!

Det er ikke overraskende magasinerne, vi vil slå et slag for i dag. Vi elsker nemlig magasiner og synes, at Sustain Yearly er den perfekte sommerlæsning. Ikke alene får du mange timers læsning – der er også andre grunde til at tage det (indrømmet: lidt tunge) magasin med i tasken.

  • Du får artikler til hele året, så du kan se fremad og planlægge efterårets vaner
  • Du får en lækker opskrift på vegetarisk sommerbrunch, som helt sikkert vil gøre lykke i sommerhuset eller på altanen
  • Du får hele 9 malebogssider, som kan underholde længe efter, at artiklerne er læst
  • Du kan bruge magasinets mange tænksomme artikler som reflektionsspørgsmål til din sommerdagbog og komme mere i kontakt med dine ønsker og værdier

Sustain Yearly kan blive dit for kun 150 kroner – og vi skal nok skynde os at sende det, så du kan nå at få det med på ferie. Køb magasinet i vores webshop lige her.

Hvad hvis jeg allerede har købt og læst Sustain Yearly?

Fedt! Du er for sej.

Der er heldigvis råd at hente, hvis du har læst hele Sustain Yearly og stadig trænger til magasininspiration. Selvom vi mener, at Sustain Yearly er det bedste bæredygtige livsstilsmagasin på markedet, så er der stadig masser af andre gode magasiner derude. Her er fire, du måske kan skaffe til sommerens ferie:

Blad Journal

Det smukke BLAD magasin er skabt af to danske piger, som brænder for planter. De har lavet 8 små tykke magasiner fyldt med planteglæde. Det er ikke et havemagasin, men mere et kunstmagasin, som bygger på æstetik, storytelling og grønne fingre.

Chickpea Magazine

Endnu et magasin til planteelskere, men denne gang med fokus på dem, man kan spise. Chickpea er et vegansk madmagasin fyldt med smukke billeder, dybdegående artikler og masser af opskrifter med så smukke fotos, at vi får akut køkkenkriller.

Peppermint Magazine

Australske Peppermint er noget så sjældent som et bæredygtigt modemagasin. Det fokuserer mere på håndværk, ansvarlig produktion og slowfashion end de nyeste trends. Derved bliver det heller ikke forældet eller outdatet, og du får lige dele inspiration og tro på, at tingene kan gøres anderledes.

Foresight magazine

I den mere nørdede ende ligger Foresight magazine som er lavet af nogle seje gutter her i København. Der er fokus på morgendagens løsninger, energipolitik og ny teknologi.

Konkurrence: Anmeld Sustain Yearly og vind en rygsæk fuld af magasiner

Hvis du hører til blandt de seje, som allerede har læst Sustain Yearly – første, andet eller begge år, så har vi brug for din hjælp. Vi vil nemlig gerne høre, hvad du synes om det – både så vi kan fortælle endnu flere om magasinet, og selvfølgelig så vi kan gøre det bedre.

Derfor søger vi anmeldelser. Hvis du indsender din anmeldelse, siger du ja til, at vi må bruge den på hjemmesiden og i andet materiale. Samtidig deltager du i konkurrencen om sommerens sejeste præmie: En bæredygtig rygsæk fra Grünbag fyldt til randen med lækre magasiner. Derfor vil vi gerne sige stort tak til Grünbag for at have sponsoreret rygsæk, og Foresight m.fl. for at have sponsoreret et magasin.

Hjælp os med at gøre Sustain Yearly endnu bedre og deltag i konkurrencen om en bæredygtig taske fyldt med lækre magasiner ved at udfylde vores spørgeskema:

Ja, jeg vil gerne anmelde magasinet og deltage i kampagnen!

OBS: give-away lukker 15. juli

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *