Kend din (bio)plastik

Har du også stået med din take away-boks af bionedbrydeligt plast i hånden og tvivlet på, om den hørte til i plastikcontaineren eller i den grønne biospand? Og hvordan er det nu med det der bioplast – det kan da godt komme i kompostbunken, eller hvad?

Det er fedt med alternativer til almindelig plastik. Den plastik, vi er vokset op med, er nemlig baseret på olie, som ikke er en vedvarende energikilde. Men det kan være svært at holde styr på, hvad man skal stille op med bioplasten, den bionedbrydelige og den genanvendte plast, når man har brugt den. Her får du et overblik over de forskellige typer plastik, så du fremover ved, hvad du kan stille op med dem for at genanvende dem på den mest optimale måde.

Bioplast og bionedbrydelig plast er ikke det samme

Når du skal sortere dit plastikaffald er det vigtigt at vide, at der findes forskellige typer plast. Organisationen Plastic Change skelner først og fremmest mellem bioplast og bionedbrydelig plast.

Bioplasten adskiller sig udelukkende fra konventionel plastik ved at kulstoffet, som plasten er lavet af, kommer fra biomasse (f.eks sukkerroer, majs, halm og affald fra sukkerrør) og ikke fra olie eller naturgas. Derfor kaldes det også biobaseret plast.

Den bionedbrydelige plast er plastik, hvor kulstoffet er sat sammen på en måde, som gør den i stand til at opløses under bestemte forhold. Bionedbrydelig plast kan både være lavet af olie og biomasse. Nogle gange bliver den bionedbrydelige plast også misvisende kaldet for komposterbar plast – men det er ikke det samme.

Med den opdeling kommer vi frem til fire forskellige typer plastik:

Og nu tænker du måske: But why? Hvorfor skal jeg vide alt det her?

Derfor skal du kende din plastik

Det giver nok sig selv, at der ved produktionen af oliebaseret plastik udledes CO2. Men det samme kan sagtens være tilfældet for bioplast. Hvis den energi, der bruges til at producere bioplasten, ikke er vedvarende energi, og hvis bioplasten transporteres ud til forbrugerne via transportmidler, der bruger fossile brændsler, så vil der også være udledninger forbundet med bioplast. Måske du også har hørt eller læst et sted, at bioplast er CO2 neutralt, fordi man kun udleder den CO2, som planten havde optaget? Ifølge CONCITO skal man huske på, at ligegyldigt om CO2-molekylerne kommer fra fossile brændsler eller biomasse, så påvirker det atmosfæren på samme måde.

Derfor er det vigtigt at mindske produktionen af plastik og sørge for, at så meget plast som muligt bliver genanvendt. Det gælder især den oliebaserede plastik, men også den biobaserede. Biomassen, der bruges til at fremstille bioplast, bruger arealer, som i stedet kunne have været brugt til at dyrke fødevarer eller bevare skov, der naturligt lagrer CO2. Genanvendelse af plastik er altså afgørende.

Lad dig ikke snyde af ordet ‘bio’

Så hvilke typer plastik kan anvendes? Og hvor skal de hen, når du er færdig med at bruge dem? Det vigtigste er at huske, at ‘bio’ ikke er lig med godt for naturen.

Størstedelen af bionedbrydelig plast – også det biobaserede! – kan ikke nedbrydes i naturen. Det kan kun nedbrydes under særlige forhold i specielle anlæg. Der findes mærkninger og certificeringer af komposterbar bioplast, som giver grønt lys til at komme det i kompostbunken derhjemme, men der skal du være skarp som forbruger og kunne de mærkningsordninger som f.eks. OK compost HOME.

Ifølge Maistic Biogroup skal man ikke lade sig forføre af ord som ‘nedbrydelig’, ‘biodegradable’, ’oxodegradable’ eller ‘biobaseret’. Så med mindre du finder en konkret mærkning, der opfylder de strenge miljøkrav og godkender dit bioplastprodukt til hjemmekompostering, må du aldrig komme den bionedbrydelige bioplastik i kompostbunken, i den grønne affaldsspand eller efterlade det i parken, fordi du tror, at det alligevel forsvinder naturligt. Plastik lavet af biomasse opfører sig nemlig på præcis samme måde i naturen, som konventionel plastik – det bliver også til mikroplast.

Sådan affaldssorterer du din plastik

Så skal den biobaserede plastik og bioplasten sorteres sammen med den almindelige plastik? Desværre ikke. Fordi bionedbrydelig plast og bioplast er lavet til hurtigere at blive nedbrudt, er det vigtigt ikke at blande dem med de ikke-bionedbrydelig plasttyper. Det forringer nemlig enten kvaliteten af plastikken, når den omsmeltes og genbruges, eller ødelægger helt muligheden for at genanvende den.

Vi skal altså kort og godt alle sammen arbejde på at mindske produktionen af helt ny plast ved at bruge mindre plastik i vores hverdag og genanvende den plastik, der allerede er i omløb. For at gøre den mission lidt mere overskuelig, kan du her se, i hvilken affaldscontainere, de forskellige typer plast hører til i:

Pyh! Det er en jungle, vi ved det godt. Forhåbentlig er du blevet lidt klogere – og måske har du fået mod på at gå i gang med at reducere dit plastikforbrug?

1 Comment

  • Hej
    Jeg skal være den første til at indrømme, at det er svært med genanvendelse af plast. Ovenstående er ikke korrekt. Der er flere fejl i og det bygger på, at kommunerne behandler plastaffald ens – det gør de ikke!
    Derudover er der forsøg i gang med forskellige udgangspunkter. Afhængigt af resultaterne vil der blive taget beslutninger i den ene eller anden retning.

    Biobaseret plast kan laves til alle de kendte plasttyper, PP, PET, PE m.v. Der er ingen forskel, når først plasten er lavet. Medmindre producenten skriver på, at det er lavet af restprodukter fra sukkerrørsproduktionen eller andet end olie, så kan det ikke ses på plast. Biobaseret plast indgår og kan indgå på lige fod med oliebaseret plast i mekanisk genanvendelse.

    Nedbrydelig plast kan både være baseret på olie eller en eller anden form for biomasse.
    Nedbrydelig plast skal ikke blandes med ikke nedbrydelig plast, da et eventuelt genanvendt produkt vil få indbygget en nedbrydning og det går selvfølgeligt ikke. Det undersøges for nærværende om nedbrydelig plast kan sorteres ud af blandet plastaffald.
    Nedbrydelig plast skal håndteres sammen med madaffald – det benævnes biologisk genanvendelse. Den mest optimale måde at samle madaffald ind fra husholdningerne på er at benytte nedbrydelige plastposer.
    Det forudsætter dog, at kommunerne benytter et industrielt komposteringsanlæg eller et tørbiogasanlæg. Det er der relativt få kommuner, der gør, men nogle er der.
    De fleste kommuner, der i dag samler madaffald ind (det er ikke alle endnu) særskilt fra husholdningerne, benytter sig af vådbiogasanlæg. Inden madaffald kommer til et vådbiogasanlæg er det forbehandlet. Forbehandlingen omfatter bl.a. en frasortering af poserne (desværre følger en del madaffald med) til forbrænding.

    Endeligt er kemisk behandling, men det er endnu ikke anerkendt som genanvendelse.

    Plastemballager til toiletrens, shampoo m.v. blandes med plastemballager til fødevarer i de kommunale affaldsindsamlinger. Der er mange, der mener, at fødevareemballager skal holdes og samles ind adskilt
    fra andre emballager.

    🙂 Ph.d. Jens Peter Mortensen, Danmarks Naturfredningsforening

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *